Prøv avisen
Debat

Gymnasieelev: Vi lader os styre af overfladiske ”likes”

Der hersker et ideal i samfundet om at være åben omkring sine ting og dokumentere sit liv på de sociale medier, og det skal alle naturligvis have lov til. Det skal bare aldrig bruges til at fravælge relationer i den fysiske verden, fordi personens billeder eller antal likes ikke er tilfredsstillende, skriver Nikolaj. Foto: Privatfoto

Der hersker et ideal i samfundet om at være åben omkring sine ting og dokumentere sit liv på de sociale medier, og det skal alle naturligvis have lov til. Det skal bare aldrig bruges til at fravælge relationer i den fysiske verden, skriver gymnasieelev

DEN DANSKE UNGDOMSKULTUR har ændret sig i takt med den teknologiske udvikling. Når vi vælger at blive en aktiv del af fællesskabet på de sociale medier, vælger vi samtidig at åbne dørene til vores privatliv.

Det har betydet, at vi ikke længere bedømmer hinanden på personlighed eller sociale kompetencer, det vil sige med afsæt i virkelige og fysiske hændelser, men derimod på hinandens profiler på de sociale medier.

Denne udvikling har både positive og negative aspekter, blandt andet har det for mange unge skabt et langt større netværk og givet langt bedre mulighed for at opretholde kontakten til sine venner og bekendtskaber.

Men den teknologiske udviklings skyggesider er langt værre. Ganske mange unge bestræber sig hele tiden på at fremstå perfekte på de sociale medier, så de ikke føler sig udenfor.

Vi bedømmer hinanden på antallet af likes og kommentarer, mens selve billedet næsten kan være overflødigt, hvis tallene ikke følger med. Dette er en problematik, som de fleste unge kender til, men som de færreste snakker om.

Når de digitale fælleskaber overtager det fysiske samvær, betyder det også, at vi ubevidst bliver bange for at blive overset og glemt.

Det giver grobund for overdreven selvrealisering og narcissisme, fordi de sociale medier er egocentriske i den forstand, at de sætter brugeren i centrum for sit eget netværk. Det kan have konsekvenser for unges identitetsdannelse og personlighed, da man kan styres af de sociale medier.

DETTE KAN PÅVIRKE EN TIL AT TRO, at ens liv ikke er tilstrækkeligt eller nær så spændende som vennernes. Det kan medføre en eksistentiel angst og fortvivlelse hos unge, da det er med til at svække vores selvtillid.

Når vi unge er sammen, befinder vi os i et frirum, hvor vi udvikles, og dermed er vores forældre ikke dominerende karakterer.

Men udviklingshastigheden er så høj, at den unge generation kan have svært ved at have klare fornemmelser for, hvordan fremtiden vil tegne sig. Så det lykkes næsten ikke for os unge selv, at etablere identifikationsmuligheder og normer. Vi unge finder derfor i højere grad identifikation hos hinanden end hos den ældre generation. Derfor forsøger vi hele tiden at være den bedste version af os selv, fordi vi alle ser op til hinanden.

Der hersker et ideal i samfundet om at være åben omkring sine ting og dokumentere sit liv på de sociale medier, og det skal alle naturligvis have lov til. Det skal bare aldrig bruges til at fravælge relationer i den fysiske verden, fordi personens billeder eller antal likes ikke er tilfredsstillende.

Selvom vi hele tiden skal have en mening og tage stilling, fordi der ikke længere findes retningslinjer for, hvad det vil sige at ung, skal vi stadig behandle hinanden retfærdigt.

Vi må derfor lede efter et nyt socialt sammenhold. Men det kan ikke blive på den gamle facon.

Vi er nødt til at skabe en ungdomskultur, som respekterer forskellige værdier, som respekterer vores ret til at skabe vores eget liv og vores egen identitet, og som prøver at vise, at vi hver især har et ansvar.

Nicolaj Laue Juhl går i 3.g på Haderslev Katedralskole.