Prøv avisen
Debat

Hvorfor tør de unge ikke vise deres sårbarhed?

"Hvilket samfund vil vi gerne leve i? Et samfund, hvor vi er følelseskolde, ikke viser varme og åbenhed over for hinanden? Det er jo præcis dét, vi savner herhjemme." Modelfoto.

Unge i dag vil gøre alt for ikke at vise hinanden, at de er sårbare i skolen og på studiet. Vis og fortæl dem, at det til tider kan være svært at være teenager, og at de ikke altid skal vise, at de er på toppen, skriver ungecoach

Hvorfor er det så svært for unge at vise, hvem de virkelig er?

I mit arbejde som ungecoach er der ét ord, som gør sig gældende i næsten hvert møde med de unge: sårbarhed. De unge vil gøre alt for ikke at vise hinanden, at de er sårbare i skolen og på studiet. Det handler om at vise, hvem der er den stærkeste og mest overskudsagtige.

Flere og flere unge, som ikke trives med ikke at vise følelser, har det svært i skolen/på studiet, fordi de ikke føler, at de kan være sig selv. Det er et generelt problem, som skaber uro og en ubalance hos de unge. Men hvorfor har de det sådan?

Følelsen af ikke at kunne vise sin sårbarhed, ikke at turde være åben over for sine skolekammerater og venner, er et problem, der i vidt omfang kommer fra hjemmet. Mange familier er ikke vant til at snakke om følelser, og selv når forældre går igennem en svær periode, vil de ikke vise deres børn det – ofte for ikke at gøre dem kede af det.

Dét, der sker, er, at børn vokser op i den tro, at det ikke er rigtigt at vise følelser, og når de starter i skole, så er det allerede dér svært at lave om på, hvis der ikke sker ændringer i hjemmet, hvor forældrene viser vejen og kommunikerer med deres børn.

Børn skal opleve mors og fars følelser, for at de får en indsigt i, at man gennemgår nogle faser, og at det er okay at have disse følelser. Så længe man ikke graver sig ned i følelserne og bliver ”dernede”.

Udadtil viser vi omverdenen, at vi har styr på det, men det har vi jo ikke altid, så hvorfor ikke bare være os selv med alt det, vi er, i den situation, vi står i? For jo mere, forældre tager afstand fra at vise deres sårbarhed generelt, som også er en styrke og noget positivt, jo mere vil de havne i de samme situationer, indtil de har lært, hvad de skal lære.

For hvordan vil forældre have, at deres børn og unge vokser op? Børn gør ikke det, forældrene siger, men ser det, forældrene gør, og hvordan de agerer. Børn og unge er meget intuitive og kan mærke, hvordan deres for‑ ældre har det ud fra deres kropssprog – de er meget fintfølende.

Har vi skabt et samfund, hvor det er angstfremkaldende at vise følelser?

I de selvværdsopbyggende forløb, jeg underviser unge i, og de foredrag, jeg holder, spørger jeg ofte i starten af timen, hvordan de unge har det. Hver gang svarer næsten alle ”fint”. Så gentager jeg spørgsmålet og forklarer dem, at jeg gerne vil høre, hvordan de virkelig har det. Dér oplever de, at der er en voksen, som virkelig ”ser” dem og oprigtigt gerne vil vide, hvordan de har det.

Så hvad mangler børn og unge for at kunne trives helt både i og uden for skolen?

Forældre er nødt til at være mere åbne over for deres børn og vise, at det er okay at vise andre, hvordan man har det. Kommunikation er det vigtigste og mest vitale for børn og unge, for at de kan føle sig hørt, set og anerkendt for den, de er.

Lad børn og unge være, som de er, også selvom de viser følelser. De skal ikke fikses eller laves om på. De ønsker bare at blive elsket for at være dem, de er – ligesom vi voksne også ønsker det.

Hvilket samfund vil vi gerne leve i? Et samfund, hvor vi er følelseskolde, ikke viser varme og åbenhed over for hinanden? Det er jo præcis dét, vi savner herhjemme.

Det er aldrig for sent at sætte sig ned og tale med sine børn, bruge tid med dem, høre på dem og se dem. Det gør dem trygge, og de føler sig vigtige.

Vis og fortæl de unge, at de er fantastiske, og at det til tider kan være svært at være teenager, og at de ikke altid skal vise, at de er på toppen.

Charlotte Mouyal er ungecoach og mentor