Universiteter bruger alle kræfterne på den tredjedel, som slet ikke burde være der

50.000 danske unge fejrer lige nu en bestået studentereksamen. Men ifølge lektor Steen Laugesen Hansen er hver tredje student, han underviser på Københavns Universitet, for doven og udygtig til at høre hjemme på en højere læreanstalt

Efter 30 år som underviser vurderer lektor Steen Laugesen Hansen fra Niels Bohr Institutet, at noget er gået ekstra galt med studenterne de seneste år. Der er en grundlæggende talforståelse, som mangler, mener han.
Efter 30 år som underviser vurderer lektor Steen Laugesen Hansen fra Niels Bohr Institutet, at noget er gået ekstra galt med studenterne de seneste år. Der er en grundlæggende talforståelse, som mangler, mener han. . Foto: Thomas Borberg/ritzau.

I år er rekordmange danske unge, over 50.000, blevet studenter og får dermed adgang til at studere på universiteter og andre videregående uddannelser. Hvad mener du om dette antal?

Det er da sikkert glædeligt for den enkelte. Men min vurdering ud fra de studenter, jeg ser, fordi de er optaget på universitetet, er, at en tredjedel af dem slet ikke hører hjemme her.

Hvad skyldes det? Hvis de er optaget på studiet, har de jo formået at opfylde de fastsatte adgangskrav.

Det skyldes, at de ikke gider gøre en indsats for det. Det handler ikke kun om, at de har det fagligt svært. Ofte får jeg det indtryk, at en del studerende har fået lov at gå igennem gymnasiet, uden at nogen har stillet krav til dem, og nu har de en forventning om, at det samme vil ske på universitetet. Derfor bliver de meget stødt og fornærmede, hvis jeg tillader mig at dumpe dem til en eksamen, i stedet for at reflektere over, hvilke fejl der gjorde, at de dumpede, og hvordan de kan forbedre sig på de punkter.

Hvad er det præcis, de studerende ikke kan? Er der en mulighed for, at de studerende er kvikke nok, men blot har lært nogle andre ting, end I på universiteterne forventer?

Det er mange ting, men lad mig pege på det, jeg konkret har set på, nemlig basale regnefærdigheder. Jeg har undersøgt folkeskolens afgangsprøve fra 2011 og erfaret, at halvdelen af de danske elever havde regnestykket 1812 divideret med 6 forkert. Det er forholdsvis enkelt, men efter ni års skolegang er det altså kun hver anden, der kan løse det.

Alligevel går mange af dem, der regnede forkert, videre i gymnasiet. Når jeg så underviser dyrlægestuderende i biofysik, er min vurdering, at færre end hver 10. kan regne med brøker, og færre end hver anden kan regne med procent. Det er regnestykker som en halv divideret med to femtedele, de giver op over for. Og det er vel at mærke dyrlægestuderende, som typisk har fået et karaktergennemsnit på 10-11 til studentereksamen for at kunne komme ind.

Er der noget nyt under Solen? Er det ikke et fast omkvæd på universiteterne, at de studerende ikke har lært nok i gymnasiet, og på gymnasiet, at eleverne ikke har lært nok i skolen? Og lige siden Sokrates har den voksne generation beklaget ungdommens dovenskab.

Sikkert. Men det er min vurdering efter 30 år som underviser, at der er noget, som er gået ekstra galt de seneste år. Dels er der flere unge, der dukker op uden en konkret faglig viden. Der er en grundlæggende talforståelse, som mangler.

Samtidig er det en gruppe, som ikke er vant til at bestille noget, og som derfor mangler vedholdenhed, når det begynder at blive svært for dem. De har været vant til, at hvis noget var kedeligt, så kunne de bare kaste sig over noget andet. At der siden Sokrates og Prædikerens Bog altid er nogen, der har sagt, at det hele var bedre i gamle dage, udelukker jo ikke, at det kan være rigtigt nu. Lad mig også understrege, at der blandt de resterende to tredjedele er mange dygtige studerende, som jeg er rigtigt glad for at undervise.

Men det, du konkluderer, er kun et skøn. Mens man på folkeskoleniveau har de internationale Pisa-undersøgelser, er der ingen undersøgelser af, hvordan det egentlig står til med det faglige niveau i gymnasiet. Og der er vel ingen indikationer ud fra karaktergivningen af, at der skulle være sket en forringelse.

Nej, karaktererne er ramt af inflation og siger ikke noget om det samlede faglige niveau. At der ikke bliver lavet undersøgelser er i sig selv en skandale. Man poster milliarder i uddannelse uden at kontrollere, hvad man egentlig får ud af det. Når man så som jeg reagerer på faglig udygtighed ved at dumpe elever, får man sin ledelse på halsen, for det er meget mere besværligt at dumpe elever end at lade dem passere, når det er en bestået eksamen, der udløser penge til universitetet. Og gymnasiet har det samme problem. Der er et pres for, at vi skal have alle igennem.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort en international undersøgelse, hvor to ud af tre danske studerende giver udtryk for, at det ikke er svært at leve op til det faglige niveau på de videregående uddannelser. Hvordan hænger det sammen med din opfattelse af de studerendes mangler?

Det er helt i tråd med mine iagttagelser. Efter min opfattelse er vi som universitetsundervisere lus mellem to negle. Det er den tredjedel, som synes, det er fagligt svært, vi bruger alle vores kræfter på. I stedet for at fokusere på at udfordre de bedste to tredjedele fagligt, skal vi bruge vores tid på den tredjedel, som vi burde dumpe, men ikke har lov til at dumpe. Det er helt ”gakkelak”.

Hvorfor har I ikke lov til at dumpe dem? Der er vel nogle eksamenskrav, der skal opfyldes.

De studerende bliver mugne, hvis man dumper dem, og ledelsen bliver mugne, hvis vi dumper for mange. Der er en målsætning om, at højst 15 procent må dumpe. Det er helt hjernedødt at fastsætte sådan et mål. Om man dumper til eksamen burde ikke afhænge af, hvor mange andre der er dumpet, men af, om man kan sine ting eller ej.