Prøv avisen

Universiteterne prioriterer kvantitet frem for kvalitet

Onsdag den 27. november: Studerende demonstrerer mod studiereform, der giver universitetet bonus, hvis den studerende kommer hurtigere igennem, ligesom det ikke længere bliver tilladt at holde pause for at lave noget andet undervejs. Foto: Thomas Lekfeldt/ Denmark

Studenteruroen kan skyldes, at universiteterne gennem de sidste år har oplevet voldsomme omlæggelser og dertilhørende forringelser, mener Jens bertelsen

INEFFEKTIVE STUDIER og dovne studerende har været undertonen i det, der fra politisk hold blev formuleret som Fremdriftsreformen. Studerende skulle presses hurtigere igennem universitetsstudierne, lærerne undervise mere, og studienævnene effektiviseres gennem bureaukratisering.

De studerende føler sig afmægtige over for forringelserne og har den seneste tid holdt debatmøder, og de blokerede i tirsdags undervisningslokaler rundt om på universiteterne.

LÆS OGSÅ: Danske universiteter falder tilbage på verdensrangliste

Midt i uroen retter censorformanden for psykologi kritik af eksamensbedømmelserne i dagspressen. Censorformanden mener, at lærerne, som eksaminerer, overtaler censorerne til at give for høje karakterer.

Problemerne er langt mere komplekse, end censorformanden giver udtryk for, og kan have en sammenhæng med Fremdriftsreformen og det seneste tiårs forandringer og forringelser af det danske uddannelsessystem.

Gennem et langt liv har jeg arbejdet som socialpsykolog i det offentlige, i det private erhvervsliv og som universitetsansat. Jeg har som eksaminator eller censor i psykologi og sociologi på landets universiteter bedømt adskillige tusinde eksaminer og mere end 500 afsluttende specialer.

Der er sket forandringer i krav og niveau gennem tiden, og især i 2000erne er der sket voldsomme omlægninger og forringelser på universitetet. Censorformandens påstand må snarere ses som symptom end årsag.

Det har således haft stor betydning for undervisningen, de studerendes indsats og eksamen, at politikerne indførte en ny karakterskala: 13-tallet, der tidligere angav den meget selvstændige og originale præstation, blev fjernet og erstattet af middelmådighedens 12-skala, hvor den pæne uselvstændige præstation med god gengivelse af bøgernes indhold blev belønnet.

Det har medført mere afskrivning, og at mange studerende ikke yder mere end højst nødvendigt. I dag bedømmer jeg mange flere uselvstændige, kedsommelige opgaver med afskrift fra lærebøger, end før 12-skalaen blev indført. Det er blevet svært at give dårlige karakterer andet end til de sjuskede eller uvidende.

ET ANDET FORHOLD, som kan være baggrund for både Fremdriftsreform og karakterskred, er liberaliseringen af universiteterne, som nu selv skal tjene penge til studier og forskning. Det har bevirket, at studierne har måttet øge antallet af studerende, samtidig med at udgifterne pr. studerende minimeredes. Flest mulige studerende skal nu hurtigst muligt igennem studierne med mindst mulige omkostninger.

De fleste unge søger nu direkte fra gymnasiet over på universitetet uden at have et fjumreår ude i samfundet. De fortsætter gymnasiet med teoretisk studium uden kontakt med det erhvervsliv og det samfund, de senere skal fungere i.

Nogle har kaldt de nye kandidater, som kommer ud af universiteterne for purunge fagidioter. De studerende har ikke tid til fordybelse, til at koble teorien til praksis og er generelt dårligere rustet end tidligere.

Uddannelserne skal være billige. Hvor man tidligere prioriterede kvalitet frem for kvantitet, er det nu ofte omvendt. Hvor man tidligere havde forskere med stor erfaring og eksterne undervisere fra samfundet, er der nu en kraftig tendens til, at unge nyuddannede ph.d.er uden praksiserfaring sættes til at undervise store hold af studerende, der søger at finde ud af, hvad læreren mener, uden at problematisere. Dygtige forskere har ikke tid til at undervise og bruger i dag megen tid til at søge forskningsmidler til deres projekter på instituttet.

Problemerne er langt mere komplekse, end censorformanden angiver. Det er desværre et langt større politisk samfundsproblem, at uddannelserne forringes, og at det innovative, som mange troede, danskerne skulle klare sig på i verdenskonkurrencen, forsvinder ligesom 13-tallet og den langsigtede grundforskning.

Gennem den nye new public management-politik kommer universiteterne til at prioritere kvantitet frem for kvalitet. Det kan på længere sigt komme til at koste landets konkurrenceevne og muligheder for at satse på innovation og nytænkning.

Det er tragisk, at det generelt forhøjede uddannelses- og funktionsniveau i befolkningen ikke fastholdes ved de højere uddannelser.

Jens Berthelsen er socialpsykolog og ph.d.