Universitetslektor: Det tyske valg har afgørende betydning for Europa – og Danmark

Europas fremtid er uvis. Men det tyske valg kan være et afgørende sporskifte i forhold til Europas fremtid – og påvirke, hvilke udfordringer Danmark skal forholde sig til fremover, skriver Moritz Schramm

Universitetslektor: Det tyske valg har afgørende betydning for Europa – og Danmark

Europas skæbne forhandles efter alt at dømme de kommende måneder og år. Og selvom man hverken i Tyskland eller i Danmark taler meget om det, kan udfaldet af det tyske valg få afgørende betydning for Europas fremtid. Og dermed hvilke valg Danmark kommer til at stå over for.

For at forstå det tyske valgs betydning for Europa kan det nytte først at vende blikket mod Frankrig. De seneste uger har den franske præsident, Emmanuel Macron, lagt op til en omfattende reform af EU. Blandt andet har han advokeret for en europæisk finansminister, der råder over sit eget budget, for en europæisk investeringsfond og fælles standarder i virksomhedsbeskatning. Kort sagt: en stærkere politisk og økonomisk integration af især euro-landene.

I den nuværende tyske regering er planerne, forsigtigt sagt, blevet modtaget med en del skepsis. Men sagen er alt andet end afgjort. Et af de afgørende spørgsmål er, hvordan den nye tyske regering vil reagere på Macrons initiativer, og om vi vil kunne se en tilnærmelse eller sågar et fælles fodslag mellem Frankrig og Tyskland på området.

Et sådant scenarie vil især være sandsynligt, hvis det, mod alle forventninger, skulle lykkes den socialdemokratiske kandidat Martin Schulz at danne en venstrefløjsregering uden om Merkel. Schulz har antydet, at han kunne være åben for en ny politik på området, og hans potentielle samarbejdspartnere – Die Linke og De Grønne – vil i så fald presse ham i denne retning. Kommer derimod det liberale parti FDP, der bedst kan sammenlignes med Liberal Alliance i Danmark, med i den nye regering, kan vi forvente voldsom tysk modstand mod Macrons planer. De sydeuropæiske lande skal, hvis FDP får lov at bestemme, trues til at overholde nullet på budgettet, og en mulig europæisk finansminister, der med sit budget kan gå ind og støtte gældsbelastede stater, har FDP’s spidskandidat kategorisk udelukket.

Samtidig er det – som så ofte – uvist, hvor Merkel står. Vil hun i en ny regeringskoalition åbne for nye og andre tilgange til Europa? Vil hun, eventuelt i en regering med Socialdemokraterne eller med De Grønne, arbejde for en større politisk og økonomisk integration i Europa? Vil Socialdemokraterne, under eventuelle forhandlinger om en ny regering, kræve finansministerposten, som vil betyde at en tysk socialdemokrat skal deltage i alle forhandlinger om fremtidens Europa?

Macron har allerede erklæret, at han på tirsdag den 26. september, to dage efter det tyske valg, vil holde en programmatisk tale om EU’s fremtid. Formålet er tydeligt: Det gælder om at påvirke de tyske forhandlinger om en ny regering; om at sætte en dagsorden, de involverede partier skal forholde sig til. Rygterne siger, at Merkel kunne finde på at støtte en mere moderat linje mod Sydeuropa efter valget, men om hun vil støtte Macrons langt mere vidtgående planer, er svært at vide.

Det traditionelt mere EU-skeptiske Danmark vil især i det sidstnævnte scenarie, hvor Tyskland og Frankrig finder sammen om en større integration, stå over for afgørende valg: Hvordan skal Danmark reagere, hvis en del EU-lande, med Tyskland og Frankrig i spidsen, beslutter sig for at gøre alvor af planen om en udbygning af det økonomiske og politiske samarbejde? Vil Danmark se til fra sidelinjen, eller skal vi være med til at bygge et nyt og mere socialt Europa? Europas fremtid er uvis. Men det tyske valg kan være et afgørende sporskifte i forhold til Europas fremtid – og påvirke, hvilke udfordringer Danmark skal forholde sig til fremover.

Moritz Schramm er lektor, ph.d. ved institut for kulturvidenskab, Syddansk Universitet.