Uopfindsomt reality-tv fra øde ø

Kurt Strand: DRs Robinson-efterligning er gammeldags, ligegyldig og uopfindsom

DR 1’s aktuelle ekspedition virker både gammeldags og ligegyldig, skriver Kurt Strand om “Øen”. –
DR 1’s aktuelle ekspedition virker både gammeldags og ligegyldig, skriver Kurt Strand om “Øen”. – . Foto: DR Presse.

DET ER, SOM OM at det hele er set og hørt før, når DR 1 torsdag aften i otte uger blænder op for – som det hedder i pressematerialet – ”14 helt almindelige danskere”, der er med ”i et nyt socialt eksperiment, hvor gruppen efterlades helt alene på en øde ø i Stillehavet”.

Denne uges afsnit 2 af ”Øen” – sendt torsdag aften og på DRTV-appen – tyder i hvert fald ikke på nytænkning i DR Byen. Efter tre dage på den øde ø begynder manglen på mad at plage deltagerne, og de reflekterer over alle de selvfølgeligheder og bekvemmeligheder, livet på hjemmefronten i Danmark er præget af. Oh, hvilken overraskelse – rindende vand, køleskab og køkkenbordets maskinpark er savnet. Men når det så lykkes at finde noget spiseligt, så ”føles alt ret lykkeligt, og lige nu er der ret god stemning i lejren”, konstaterer deltager Louise P. hen mod slutningen af afsnittets tilsyneladende overlevelseskamp.

For det er det, der er på spil. Kampen for overlevelse. Vel vidende, at det nok skal gå alt sammen, er det endnu en gang et konkurrenceelement, som skal binde seerne til tv-skærmene. Det virker bare ikke, for selv med det, som i tv-sproget kaldes ”den bedste sendetid” i ryggen, lod kun 366.000 seere sig friste af den øde ø, da første afsnit blev sendt i sidste uge. Det rakte lige netop til en sidsteplads på Kantar Gallups ugentlige top-20-liste. Dertil kommer et indtil videre ukendt antal streamingseere, som imidlertid også har adgang til mange andre og måske mere fristende tilbud ikke blot i DR’s egen butik, men også på det voksende antal konkurrerende tjenester, der kan fanges ind via fjernkontrol, smartphone og computer.

Som altid er deltagerne nøje udvalgt. Der skal være forskellige typer; nogen, alle kan identificere sig med og holde af, afsky eller bare være ligeglade med. Tilsat et skvæt kønsrollekamp, der altid er gangbart:

”I mænd, I handler bare, og så er det os kvinder, som sidder tilbage,” lyder det for eksempel allerede i første afsnit. Med en omgående og meget maskulin replik: ”Ta’ dig sammen, mand; vi er her sgu’ da for at overleve.”

Og som nævnt: Det er ikke særligt nytænkende. Ganske anderledes dengang i 1998, da TV3 sendte den første Robinson-ekspedition af sted hver mandag aften med blandt andre ”Biker-Jens” og ”Hade-Hanne” som vigtige ikoner. Seerne kvitterede med ratings, som programlæggerne end ikke tør drømme om i dag. Måske fordi det dengang var nyt og anderledes tv.

Sidenhen er konceptet med overlevelse, magtkampe og bryster i fri dressur kopieret og relanceret så mange gange, at DR1’s aktuelle ekspedition virker både gammeldags og ligegyldig. Uopfindsom simpelthen.

Til sidst, til beroligelse for eventuelle seere, som i et splitsekund eller to kan være i tvivl om de 14 danskeres stillehavsskæbne: Optagelserne er for længst slut, udsendelse efter udsendelse bliver klippet og sendt. Og alle 14 er for længst godt og trygt hjemme igen.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.