Mistillid, modvilje og mismod syntes at være drivkraften, da engelske fodboldfans søndag demonstrerede og trængte ind på det legendariske Old Trafford-stadion i Manchester i protest mod pengemagten i det engang så ædle spil. Opildnet af en nok er nok-stemning efter sidste måneds mislykkede, kapitalstærke forsøg på at lave en eksklusiv, europæisk superliga uden forankring i klubber, der historisk har været fodboldens solide fundament.
Eller som fodboldkommentator og tidligere Silkeborg-professionel Morten Bruun udtrykte det i ”P1 Morgen” mandag: ”De emmer af en tro på, at de kan ændre på noget, de ikke troede, de kunne ændre.”
Konkret vil de utilfredse Manchester-fans have lavet om på ejerskabet af deres klub. Store skilte signalerede utilfredshed med klubbens ejer, amerikanske Joel Glazer, der ses som en udefrakommende dollarmilliardær uden interesse for og forbindelse med lilleputdrømmen om en karriere på øverste hylde.
Analysen er jo ikke forkert, men kommer omvendt mangen en postgang for sent.
Lige siden ”Guld Harald” Nielsen for 60 år siden skiftede sin Frederikshavn-trøje ud med italienske Bolognas har en konsekvent og omfattende professionalisering af topfodbold forlænget vejen fra yderste knoldesparkerrække til det velplejede græstæppe på Manchesters Old Trafford, på Camp Nou i Barcelona eller på Jysk Park i Silkeborg. Gradvist er der blevet længere og længere mellem lokale helte, der begyndte karrieren med dribleture mellem orange kegler på banerne omme bag det sponsoromviklede stadion. Med tilpas mange millioner på kontoen kan selv den danske superligas bundskrabere shoppe spillere, der kan sikre de bedst mulige resultater. Og når det sjældent og undtagelsesvist sker, at en samling semiprofessionelle fra Hobro tromler FCK med en 3-0-sejr – som det skete i Parken i København i 2014 – jubler de fleste, fordi resultatet er en påmindelse om den magi, topfodbold for længst har mistet.
Nok er, som Brian Laudrup i sin tid som landsholdsspiller formulerede det, ”fodbolden rund, og alt kan ske”, men den er først og fremmest kalkuleret ind i komplicerede regneark, hvor værdien af cifrene på måltavlen er vejet op med enorme indtægter fra spillersalg, merchandise og tv-rettigheder.
Og selvom de utilfredse fans ved Old Trafford protesterer mod den kommercialisering, som Manchester-ejer Joel Glazer repræsenterer, er de samtidig afhængige af en masse dollars, der med nye spillerindkøb måske kan bytte en nedadgående spiral med en plads om slutspillet i Champions League.
Så selvom der med kommentator Morten Bruuns ord er ”en længsel, specielt i England, efter at få noget af de gode gamle dage tilbage”, er det nok tvivlsomt, hvor langt protesterne rækker.
Fodbold er fedtet godt og grundigt ind i penge. Næste års VM i Qatar er det ultimative bevis på, hvad der i sidste ende tæller. Og det er ikke noget, som er hentet i ”de gode gamle dage”.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.
Det er nok tvivlsomt, hvor langt protesterne rækker.