Som en medarbejder formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde.
2. Kor. 6, 1
FOR DE FØRSTE KRISTNE var det et stort problem, at man kunne komme til at synde efter dåben. For man tvivlede på, at Gud virkelig kunne tilgive et menneske for anden gang. Når man en gang har svigtet og er faldet fra, får man ikke en ny chance.
I virkeligheden var det derfor, at man ofte havde forbehold over for barnedåben, og at man udskød dåben så længe som muligt, ofte helt til dødslejet – for at være sikker på ikke at komme til at synde bagefter, hvilket ansås som utilgiveligt.
Modstanden imod en udskydelse af dåben var da ofte også begrundet med, at man jo slap alt for billigt. Medens de, der tidligt blev døbt, skulle leve et helligt liv i mange år, kunne de andre ubekymret synde – og så lade sig døbe kort før døden.
Faktisk findes der i Bibelen, i Hebræerbrevet i kapitel 6 og 10, det synspunkt, at der efter dåben ikke er mulighed for en anden omvendelse, når man er faldet fra: ”For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere offer for synder, tilbage er kun frygtelig forventning og dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstandere” (Hebr. 10, 27).
SÅDAN TÆNKER vi ikke i dag, men man skal tænke på, at tiden dengang var præget af nærforventningen om Guds riges komme – endnu i vores levetid.
Det er derfor, Luther har kritiseret Hebræerbrevet, han flytter brevet faktisk til sidst i hans Nye Testamente – anderledes end i den danske Bibel, der følger den oprindelige rækkefølge. Hebræerbrevet er her i strid med, hvad Paulus siger.
Men kan man da ikke falde ud af nåden? Jo, siger Luther, det gør man, ikke når man synder, men når man ikke længere tror på nåden, men stirrer sig blind på egen syndighed eller egne gode gerninger. Er der noget, der er utilgiveligt? Ja, det er der: Det er manglende tro på tilgivelsen. Vi er syndere og retfærdige på samme tid, så længe vi lever. Vel at mærke tilgivne syndere, ikke en smule syndige og en smule retfærdige, men helt syndige og helt tilgivne.
I ”Ordet” tager tidligere rektor Eberhard Harbsmeier afsæt i Luther-tekster, som er udkommet i bogen ”Et år med Luther”.