Tid til obligatorisk kristendomskundskab

For religionslærere i gymnasiet er det bestemt ikke en vittighed, at sidde med elever uden kendskab til de mest elementære begreber fra kristendommen, skriver lektor i religion

Lad os håbe, at politikerne nu endelig tager sig sammen og omsider gør faget kristendomskundskab obligatorisk, skriver lektor i religion.
Lad os håbe, at politikerne nu endelig tager sig sammen og omsider gør faget kristendomskundskab obligatorisk, skriver lektor i religion. Foto: Thomas Lekfeldt.

Efter første religionstime i min 3. x mødte vi på vej ned for at hente bøger klassens matematiklærer.

Her fik vi lejlighed til at stille ham et spørgsmål, vi lige havde drøftet i den første time: Hvad ville hans reaktion være, hvis flere elever i hans nye 1. g erklærede, at de aldrig før var blevet undervist i matematik?

Matematiklæreren Steen kiggede forundret på os – hvad var det for en vittighed, vi var i gang med? Men nej, det var ingen vittighed. Jeg havde netop selv mødt to elever, der forklarede, at de aldrig før var blevet undervist i religion.

Det skete som indledning til et kort og meget intenst forløb – religion i det danske gymnasium. Faget ligger mange steder i 2. g – hos os i 3. g. Det er et étårigt fag – og der er 40 moduler a 90 minutter at gøre godt med – eller 80 timer, der hvor man stadig måtte have lektioner på 45 minutter.

Her skal man klæde eleverne på til at opfylde nogle mål, som blandt andet lyder:

”Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser” og ”formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst”.

Det forudsætter godt nok en stor viden fra folkeskolens undervisning i kristendomskundskab – og derfor er det utroligt, at man stadig i 2016 fra politisk hold kan acceptere, at nogle elever møder op fuldstændig uden viden om faget – det var jo aldrig gået i noget andet fag.

Selvfølgelig kiggede matematiklæreren undrende på os og opfattede spørgsmålet som en vittighed, men for religionslærere i gymnasiet er det bestemt ikke en vittighed, at vi sidder med elever uden kendskab til de mest elementære begreber fra kristendommen og andre religioner – og elever, med stor viden fra otte års solid undervisning, spændende projekter med Folkekirkens Skoletjeneste og for en stor dels vedkommende med solid viden fra en spændende konfirmandundervisning, som huskes endnu fire år efter, når de får faget i gymnasiet.

Så lad os håbe, at politikerne nu endelig tager sig sammen og omsider gør faget kristendomskundskab obligatorisk.

Otto Rühl er lektor i historie og religion på Helsingør Gymnasium.