Uvidenhed om koranen er farlig: Jo, tørklædet diskriminerer

Koranens massive fokus på kvindernes mindreværd skyldes simpelthen, at ”mænd står over kvinder”, og det har Gud ganske enkelt bestemt. Så bliver det svært for bogstaveligt troende at argumentere sig ud af tørklædet, skriver Birgit Bertung

Sagen er således, at koranteksten er ekstremt sexfikseret, i og med at tørklædet eller ”hovedsløret” kun kan undværes sammen med familien. I det offentlige rum mener man altså, at fremmede mænd ikke kan kontrollere deres ”kønsdrift”, uden at kvinderne er tildækkede, skriver Birgit Bertung.
Sagen er således, at koranteksten er ekstremt sexfikseret, i og med at tørklædet eller ”hovedsløret” kun kan undværes sammen med familien. I det offentlige rum mener man altså, at fremmede mænd ikke kan kontrollere deres ”kønsdrift”, uden at kvinderne er tildækkede, skriver Birgit Bertung. .

Jeg er naturligvis helt enig i overskriften på et interview med Mai Jarrar i Kristeligt Dagblad den 10. maj , at ”tørklædet er mændenes måde at undertrykke kvinderne på”, da Koranen er skrevet af mænd, for mænd og om mænd, mens kvinderne stort set kun er deres nødvendige sex- og forplantningsmulighed.

Interviewets følgende udtalelse om, at ”det er en misforståelse, at Koranen dikterer gode muslimske kvinder at gå med tørklæde”, må enten skyldes uvidenhed eller bevidst forfalskning.

I Koranens seneste danske oversættelse står der nemlig: ”Sig til de troende kvinder, at de skal holde øjnene for sig selv og vogte deres køn (...). De skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring. De må kun fremvise deres pryd for ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og (...) mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele.” (kapitel 24, vers 31).

Sagen er således, at koranteksten er ekstremt sexfikseret, i og med at tørklædet eller ”hovedsløret” kun kan undværes sammen med familien. I det offentlige rum mener man altså, at fremmede mænd ikke kan kontrollere deres ”kønsdrift”, uden at kvinderne er tildækkede.

At kvinderne overvejende er fødemaskiner, understreges også af, at det siges om ældre kvinder, at ”de kvinder, der ikke længere er fødedygtige og ikke kan håbe på ægteskab, begår ingen overtrædelse ved at afføre sig deres overklædning” (kapitel 24, vers 60).

At så mange muslimske kvinder finder sig i at gå med tørklæde, er ubegribeligt for os andre, da det jo helt klart er et symbol på nedvurdering, som også Mai Jarrar hævder, og ikke blot et stykke stof, som nogle uigennemtænkt mener. I øvrigt er den manglende tro på mænds muligheder for at beherske sig også reducerende.

Koranens massive fokus på kvindernes mindreværd skyldes simpelthen, at ”mænd står over kvinder” (kapitel 4, vers 34), og det har Gud ganske enkelt bestemt. Så bliver det svært for bogstaveligt troende at argumentere sig ud af tørklædet. Hvis de mener, at de ellers havner i det særdeles skrækindjagende muslimske helvede, hjælper det heller ikke.

Problemet med islam er, at det både er en religiøs lovreligion og en politisk ideologi. Der burde skilles ad. Hvis man anser det hele for religion, der skal respekteres, bliver det umuligt at integrere muslimer i europæiske lande, som er funderet på oprindeligt kristne idéer. At give noget som helst tilskud til nogen som helst muslimske foretagender er simpelthen åndeligt selvmord.

Uvidenheden om islam er derfor ikke en tilfældig uheldig sag, men aldeles afgørende farlig. Enten er kønnene ligeværdige – eller også er de ikke. Der er ingen plads til kompromis. Det samme gælder tørklædet: Man kan nu engang ikke lade sig integrere ved netop at skille sig ud.

Birgit Bertung, filosof, mag.art. og forfatter, Frimestervej 51, 4. th., København NV