Vær lydig over for Guds bud

Det har intet med sharia eller nazisme at gøre, hvis man mener, at et ægteskab består af mand og kvinde, mener cand.theol. Margrethe Horstmann

At tilskrive luthersk ordningsteologi en iboende samhørighed med nazisme er et temmelig luvslidt propagandanummer, mener Margrethe Horstmann.

SOM EN AF DE allermest forbenede tidehvervsfolk, der hylder Det Nye Testamentes kvindesyn, tampetugter mine børn og ønsker enevælden genindført, kan man selvfølgelig ikke regne med at vinde indpas i de højere snirkler, men en replik bør dog anstændigvis finde plads i denne avis.

LÆS OGSÅ: Kristen sharia?

Ole Jensen, hvis kvindesyn, børneopdragelse og politiske ståsted jeg ikke aner noget om, har i Kristeligt Dagblad den 17. april med allerstørste klarhed demonstreret, at han ikke har fattet eller vil fatte diskussionens emne.

Det drejer sig ikke om seksualmoral eller samlejeinstrukser, men om, at Gud skabte dem som mand og kvinde. Kun i dette forhold kommer der børn, og det gælder da også for reagensglasbørn og børn af rugemødre/onenightstand-fædre, at det er en mand og en kvinde, der skal til, for at der skal komme et barn.

LÆS OGSÅ: Frelserordenen ophæver ikke skaberordenen

Hvad der ligger i, at kvinden er mandens medhjælp, udmøntes selvsagt konkret i hver enkelt tidsalder, men at Gud har besluttet det sådan, skal man læse Bibelen med meget sære briller for at benægte.

At tilskrive luthersk ordningsteologi en iboende samhørighed med nazisme er et temmelig luvslidt propagandanummer. Hverken nazisterne eller Ole Jensen har annammet, at nok er ordningerne af Gud, men de er ikke Gud.

At de forkerte har misbrugt Guds ordninger, gør dem jo ikke til skrald på den teologiske losseplads. Eller skal teologien være afhængig af nazismen til evig tid, selvom det er negativt afhængig? Hvad er det for et kirkesyn, sagt i forbigående?

NÅR NU OLE JENSEN reflekterer i den grad mod tidehvervsfolk (hvem andre kan snart heller bære sådan at blive skudt alt fra sharia til nazisme i skoene uden stress-kursus?), så skulle han også have reflekteret over, hvad han har hørt dem sige i stedet for at harcellere over, at der nu har vist sig, at en tidehvervsteolog og en indremissionsk præst er enige om ægteskabsteologien, som om det er ulovligt.

Er teologisk refleksion blevet lovrefleksion, sådan at tidehvervsfolk med Djævelens vold og magt skal mene det, Ole Jensen synes, de skal mene? Nej, kristendommen er virkelig ikke en lovreligion. Ingen bliver frelst af at være sød og kærlig.

Derfor er det også et teologisk og kirkeligt overgreb, som Manu Sareen (R) nu er i færd med at begå med sin lov om vielse af homoseksuelle. Det er hverken nazisme eller sharia at mene, at et ægteskab består af en mand og en kvinde.

Der er blandt modstanderne af et nyt vielsesritual heller ikke tale om en nedgørelse af to, der elsker hinanden, og som er af samme køn, og det ved Ole Jensen godt, for han har læst, hvad han har reflekteret over.

Han ved også, at lydighed over for Guds bud ikke kan udmøntes i love, regler, og cirkulærer. Men hvorfor teologisk refleksion over ægteskabet er at sidestille med blind lydighed af nationalsocialistisk tilsnit, og spørgsmålstegn ved en lov, der uden teologisk refleksion af Folketinget implementeres som en ny ordning, er at sidestille med mangel på kærlighed den er lidt svær at greje.