etisk set
Vi forsøger alle at gøre det godt her i livet. Men i bestræbelsen på at gøre det godt, går det ofte lige modsat. Det kan være i parforholdet, over for børnene, på arbejdet eller blandt venner. Lykke er, når det lykkes. Men det sker ikke altid. Vi forsøger at planlægge gode gerninger, men livet lægger ofte andre planer.
I bestræbelsen efter at gøre det gode er det vores erfaring, som er den etiske benzin.
Begavelse er at tage ved lære af vores erfaring, så en begået fejl ender som en bestået fejl. Efter manglende troskab, mådehold, tolerance eller høflighed forsøger vi at høvle på karakteren, så vi fremstår lidt mindre ubehøvlede næste gang. Men straks, som vi tror, at vi har rundet kanterne, falder vi i igen, og ender med at gøre ondt på vejen til at gøre det godt.
Ser jeg personligt tilbage på mit eget liv, har jeg ikke fortrudt mine mange nederlag og de mange ydmygelser, som jeg har stået igennem. Jeg kan sige, hvad mange ofte siger: Kunne jeg gøre noget om, ville jeg nok gøre det samme.
Men der er et forhold i mit liv, som jeg fortryder. Jeg fortryder, at jeg ikke har været mere venlig, det vil sige hjælpsom og imødekommende over for andre. Venlighed er en form for selvforglemmelse. Her har jeg ofte fejlet og vurderer med en vis overbevisning, at jeg ikke er den eneste. Det betyder imidlertid ikke, at vi aldrig skal være uvenlige. En specifik person eller situation kan måske ligefrem påkræve en vis uvenlighed. Men venlighed er vel nok det bedste udgangspunkt og måske også den største mangel i vores samfund.
Men hvorfor er vi ikke så venlige, som vi burde? Jeg tror, det skyldes flere forhold, men her er de to vigtigste. For det første tror vi, at vi er verdens centrum, hvor den vigtigste historie er vores egen. For det andet lever vi, som om vi skal være her længe. Som rationelt tænkende væsener ved vi selvfølgelig udmærket godt, at begge dele er forkerte. Men i hverdagen er det let at fortrænge dette. Begge forhold får os til at tænke på vores egne behov og sætte disse behov over andres.
Men kan vi overhovedet blive mere venlige? Det, vi ved, er, at livet ofte giver udfordringer, som er svære at takle. Situationer, hvor vi har prøvet at få hjælp. På den måde er vi ikke adskilt fra andre og kan heller ikke ønske at være det. Dernæst vil vi gennem livet erfare, hvordan vores kære falder bort, hvilket er en fortsat påmindelse om, at vores egen tid er begrænset. Livet igennem erfarer vi derfor to sandheder. Vi er altid allerede forbundet i et fællesskab, og vores eget selv vil forsvinde. Måske kan det siges endnu kortere. Efter døden står der intet selv tilbage, kun den kærlighed, som er givet. Men i livet har vi valget og kan vælge mellem os selv eller det at række ud over os selv. Reelt kan vi kun vælge at være lidt mere venlige, hvis vi erkender, at vi ikke tilhører os selv.
Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk