Vaccinepas baner vej for genåbning i Israel. Kritikere frygter en befolkning delt i A- og B-hold

Den etiske debat om vaccinepas tager til, efter at Israel i weekenden introducerede et pas, som giver vaccinerede personer bestemte rettigheder. Løsningen giver myndighederne juridisk hovedpine og truer med at dele befolkningen op i A- og B-hold, lyder det fra kritikere

På en bar i Tel Aviv er der gratis drinks til alle, der bliver vaccineret mod covid-19. Kritikere frygter, at Israel vil blive delt i et A- og B-hold, efter at landet i weekenden har introduceret et vaccinepas, som giver vaccinerede adgang til blandt andet storcentre og kulturelle arrangementer. – Foto: Corinna Kern/Reuters/Ritzau Scanpix.
På en bar i Tel Aviv er der gratis drinks til alle, der bliver vaccineret mod covid-19. Kritikere frygter, at Israel vil blive delt i et A- og B-hold, efter at landet i weekenden har introduceret et vaccinepas, som giver vaccinerede adgang til blandt andet storcentre og kulturelle arrangementer. – Foto: Corinna Kern/Reuters/Ritzau Scanpix.

Israels status som verdens førende i vaccinekapløbet har givet israelerne noget at være stolte over. Den gradvise genåbning af samfundet efter tredje nedlukning beskrives af mange som den forhåbentligt sidste af slagsen. Og forude venter en noget nær normal tilværelse med teater, koncerter, caféer, museer og forlystelser. Og dog.

Israels introduktion af det, der kaldes ”det grønne pas” – et såkaldt vaccinepas, der giver vaccinerede og raskmeldte særstatus, skaber debat. Ikke kun fordi vaccinepasset truer med at splitte befolkningen i to grupper, der dybest set ikke vil have de samme rettigheder, men også fordi de israelske myndigheder bevæger sig ud i en svær juridisk linedans.

I Israel er mere end en tredjedel af de ni millioner statsborgere allerede blevet vaccineret to gange. Adskillige hundrede tusinde er raskmeldte efter coronaforløb, og der vaccineres stadig for fuld styrke: omkring 150.000 personer om dagen. For at nå ud til de dele af befolkningen, der indtil nu ikke selv har bedt om at få vaccinen, har de israelske myndigheder udstationeret mobile vaccineklinikker i parker og på markeder. Nogle kommuner har endda lokket med gratis pizzaer og den traditionelle jødiske ret cholent til dem, der møder op for at få et stik i skulderen.

Men der vil i nær fremtid stadig være en gruppe af ideologiske vaccine-nægtere, skeptikere og mindreårige tilbage, når alle andre er vaccineret. Og hvad med dem? Skal de fratages retten til at gå på arbejde, handle ind i storcentre, være tilskuere til en fodboldkamp, gå i biografen eller nyde en weekend på et hotel, bare fordi de ikke besidder et vaccinepas?

I den forgangne uge sagde Israels sundhedsminister, Yuli Edelstein, til dagbladet Yediot Aharonot, at nogle områder vil være lukkede for borgere, der ikke har vaccinepas. Men der er stadigvæk ikke vedtaget nogen lov, hvad det angår.

Matan Gutman, professor i jura og tilknyttet Det tværfaglige center i Herzliya, mener, at coronakrisen på mange måder har sat samfundet på spidsen. Nu også på det juridiske aspekt. Det er hans klare opfattelse, at sundhedsministerens idé om at udelukke dele af befolkningen fra hele områder er i strid med loven.

”Der er ingen tvivl om, at brugen af vaccinepas og de fordele, det medbringer, er uden fortilfælde. I et demokrati helliger målet ikke midlet, og enhver krænkelse af menneskerettigheder er problematisk, selvom det sker til fordel for vigtige og presserende interesser,” skriver han i Yediot Aharonot .

Da Israel i løbet af søndag lempede på nedlukningen og introducerede vaccinepasset, tog enkelte storcentre sagen i egne hænder. Et storcenter i byen Bat Yam åbnede og placerede en vagt ved indgangen, og vagten nægtede adgang til dem, der ikke kunne fremvise et vaccinepas. ”Det er i strid med den nuværende lov,” vurderer Matan Gutman.

Han stiller selv nogle af de mere oversete spørgsmål i debatten om vaccinepas. For selv i gruppen af ikke-vaccinerede er der undergrupper. Der er de, som vælger ikke at blive vaccineret, og så er der børn og unge, som måske gerne vil vaccineres, men som ikke kan blive det på nuværende tidspunkt.

”Er det overhovedet muligt at skelne mellem disse forskellige grupper?,” spørger Matan Gutman.

Denne del af debatten tager til i øjeblikket i Israel, fordi vaccinepasset blev introduceret søndag morgen. I radiodebatprogrammet ”Det sidste ord” på israelsk militærradio blev emnet debatteret i går.

”En børnehavepædagog nægtede for nylig at blive vaccineret. Nu er hun syg, og 25 familier (børn og voksne) er sendt i isolation i to uger,” fortalte radioværtinden Irit Linor og stillede selv spørgsmålet: Skal det være virkelig være muligt, bare fordi hun ikke vil vaccineres?

Det Hebraiske Universitet i Jerusalem har ifølge radiokanalen Galei Tzahal meddelt sine mange medarbejdere, at dem, der ikke bliver vaccineret, ikke skal regne med at kunne vende tilbage til en normal arbejdsdag. Det er der forståelse for, men ingen ved, om den juridiske del af sådan en beslutning vil blive gjort mulig.

Yam, en 59-årig kvindelig keramiker og gartner fra Jerusalem, har gennem de seneste 25 år arbejdet som gartner hos et ældre ægtepar. For nylig meddelte ægteparret, at de betinger hendes fortsatte virke med to stik af Pfizer-vaccinen. Ægteparret, hvor manden er over 90 år, er bange for at blive smittet af en coronamutation. Men Yam er vaccine-modstander og står derfor nu til at skulle vinke farvel til 25 års drømmejob.

”Jeg kan godt forstå dem,” siger hun og tilføjer: ”Men jeg kender ikke mine rettigheder i sådan en situation.”

På sociale medier udsættes vaccinepasset for kritik af mange israelere, der mener, at det er jødestjernen anno 2021. En åbning til et skarpt opdelt samfund, hvor de ikke-vaccinerede udsættes for pres og vrede, samtidig med at de står til at miste en række rettigheder.

Twitter -brugeren Dennis Loyd skriver: ”Enhver israelsk statsborger skal tage sin egen beslutning. Hvordan kan vi jøder adskille nogle jøder fra andre?”