Danmark halter efter, når det gælder vaccinationsdækning. Det viser tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Dette gælder i forhold til de to sygdomme mæslinger og røde hunde, hvor vaccinationerne indgår som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Det er et problem, der skal tages meget alvorligt.
Når nogle forældre vælger ikke at lade deres børn vaccinere, skyldes det angiveligt bekymring over mulige bivirkninger. Det skal naturligvis tages alvorligt. Sikkerheden ved de enkelte vacciner testes grundigt. Her må vi ikke gå på kompromis. Vacciner gives til raske, og kravene til, at de ikke gør skade, er med rette store.
Den del af en befolkning, som er vaccineret (vaccinationsdækningen) er afgørende, fordi en høj dækning i befolkningen også beskytter den del af befolkningen, der ikke kan vaccineres, for eksempel babyer og ældre. Den beskytter endvidere også den del af befolkningen, som ikke ønsker at blive vaccineret. Denne indirekte beskyttelse af de ikke-vaccinerede forudsætter imidlertid, at vaccinationsdækningen ligger på omkring 95 procent af befolkningen, mens den i Danmark i de seneste målte år ligger omkring 80 procent, og man forventer, at den vil falde yderligere.
Når man som borger i et samfund lader sig selv eller sit barn vaccinere, indgår man som en ansvarlig del af samfundets fællesskab, som er med til at beskytte de borgere, der ikke selv har mulighed for at lade sig vaccinere. Man bidrager således til en beskyttelse af langt flere personer end sig selv. Der er således en gavnlig effekt for den, der lader sig vaccinere, men også en enormt gavnlig effekt for samfundet og for de svagere personer.
Når man eksempelvis lader sit barn vaccinere, reduceres selvfølgelig barnets risiko for at få en given smitsom sygdom, men samtidig reduceres risikoen for at smitte bedsteforældre og andre i barnets sociale omgivelser.
Den væsentligste grund til at deltage i børnevaccinationsprogrammet er at undgå de i øvrigt alvorlige sygdomme, der vaccineres imod. Vi glemmer eller undervurderer både risikoen for at få en smitsom sygdom og sygdommens alvorlighed.
Vi har derfor en tendens til at negligere alvoren af disse sygdomme. Vi glemmer, at man risikerer at dø eller kan blive alvorligt invalideret af disse sygdomme. Vi glemmer, at man tidligere havde dødelige epidemier, der hærgede – også i Danmark.
Vi glemmer, at det er de landsdækkende vaccinationsprogrammer, der gør, at vi ikke længere ser tilfælde af for eksempel den dødelige sygdom kopper, og at man heller ikke støder på sygdommen polio (børnelammelse) i Danmark.
På tilsvarende vis har udbrud af for eksempel mæslinger indtil for et par år siden også været sjældne. Vi ser dog hyppigere mæslingeudbrud i både Danmark og de omkringliggende lande, og det er en enormt bekymrende udvikling.
I takt med at vi rejser mere og mere, får vi også et helt andet sygdomstryk, end vi oplevede tidligere. Dette gør, at vi i Danmark kan opleve sygdomme, som vi måske troede var så godt som udryddede her i landet, men som alligevel bliver bragt hertil.
Det gør behovet for et effektivt vaccinationsprogram endnu mere udtalt og er med til, at tallene fra WHO bør vække bekymring hos os alle, og man kan håbe, at de kan være med til, at vi som samfund får vendt udviklingen.
Mikkel Møller Rasmussen er konsulent i Lægemiddelindustriforeningen