Forfatter og musiker Kristian Leth lægger efternavn til det nye P1-program ”Bibelen Leth fortalt”, fordi han mener, at Bibelen i kraft sin virkningshistorie er ”verdens vigtigste bog”, og sammen med den bibelske førstegangslæser journalist Lauge Hendriksen dykker han ned i de gamle og dog så aktuelle tekster.
”Den Hellige Skrift er en bog, der gør andre skrifters visdom til dårskab, da den er den eneste, som lærer os om det evige liv”. Sådan skriver Martin Luther om Bibelen og bedre anmeldelse af den gode bog gives egentlig ikke. Bibelen har rod i sin tid og samtidig rod i himlen. Det sidste er naturligvis en trossag, men det er de vigtigste sager altid.
Bibelen lærer os om det evige liv, men Bibelen vil sandelig også lære os om dette liv. Bibelen kan lære os noget om, hvorfor vi tænker og mener, som vi gør. Bibelen er en slags undertekst i den vestlige verden også for dem, som måske aldrig har kastet et blik i selve bibelteksten.
”Så dybtgående har kristendommens indflydelse på den vestlige civilisation været, at man ikke har kunnet se skoven for bare træer”, hedder det i den britiske historiker Tom Hollands mammutværk ”Herredømmet” om, hvordan kristendommen skabte den vestlige bevidsthed. Og i den proces har Bibelen som det kristne helligskrift selvfølgelig også spillet en helt afgørende rolle.
Tom Hollands bog kunne faktisk gælde som forlæg for ”Bibelen Leth fortalt” på P1, for selv om der her tales om Bibelen frem for kristendommen, så udspringer såvel bog som radioprogram grundlæggende af det samme spørgsmål: ”Kan vi overhovedet forstå os selv og det samfund, vi lever i, hvis vi ikke forstår Bibelen?”.
I denne uge handlede det om Bjergprædiken, hvor verdens vanetænkning rystes ganske eftertrykkelig, når Jesus eksempelvis priser fattige, sørgende og sagtmodige mennesker salige. Det er, som Kristian Leth rigtigt anførte, vilde og radikale ideer, som lanceres her, og Bjergprædiken er en forunderlig blanding af trøst og krav, nåde og dom.
Multitalentet Kristian Leth viste sig i det hele taget som en kompetent kulturkristen bibellærer. Han havde også blik for forbindelsen mellem woke-bevægelsen og kristendommen. Kristendommen ophøjer ofret og kalder den lidende for salig, og netop den undertryktes moralske primat er en kongstanke i woke-bevægelsen. Jo, woke-bevægelsen er barn af Bibel og kristendom, men den er samtidig også et vanartet barn i kraft af sin farisæiske moralisme. Bibelen kalder nok den lidende salig, men et menneske retfærdiggøres altså ved tro, ikke ved lidelse. Apropos Bjergprædiken, så er woke-bevægelsen heller ikke ligefrem kendt for at se bjælken i eget krænkelsesberedte og udskammende øje.
Der er også noget tvetydigt over den bibelske og kristne indflydelse på vores kultur. I den moderne kultur har kristendommen det nemlig med at fortone sig som frelsesbudskab og blive til menneskesyn og leveregler. Men arme syndere har brug for en frelser, før de har brug for en morallærer.
Jesper Bacher er sognepræst.