Prøv avisen
Debat

Vækst eller opvækst: Vi prioriterer forkert som nation

Ved at sætte vækst i omsorg for vores børn, ældre og udsatte tror jeg, at vi ville få et stærkere samfund. Men hvad mener du? spørger Signe Jespersen.

Prøv at forestille dig, hvis vi i stedet skruede lidt ned for vækstmotoren og brugte pengene på omsorgen for vores børn. Ville vi blive konkurrencedygtige på andre parametre, spørger Signe Jespersen

OM DU GÅR EN TUR igennem København, Aarhus eller Odense, er billedet det samme: en endeløs række af prestigebyggerier. Metro, letbaner og arkitektoniske boligdrømme opføres fra den ene ende af byen til den anden.

Som højtråbende symboler på, at væksten for alvor er i gang. Vi tør godt at svinge dankortet igen og opfordres ustandseligt til øget privatforbrug. Vækst er blevet vor tids største mantra.

Men måske har vi nu også så meget overskud, at vi kan udvide vækstbegrebet – eller måske nærmere udvikle det til at handle om andet end penge og forbrug. I stedet kunne vi satse på nogle andre værdier og sætte vækst i omsorg og menneskelige relationer.

Jeg har været pædagog i 10 år og været vidne til, hvordan den ene sparerunde har afløst den anden for gradvist at udhule den offentlige omsorg. Det har betydet mindre tid og nærvær til det enkelte barn. Og når jeg kigger på rammerne, så er det ikke her, at de mest prestigefyldte byggerier fylder mest. Største‑ delen af landets daginstitutioner kæmper bare for at få råd til at holde malingen på væggene ved lige.

Set fra mit perspektiv er et stærkt samfund ikke blot et samfund, som er konkurrencedygtigt og i økonomisk vækst. Et stærkt samfund er i mindst lige så høj grad kendetegnet ved en offentlig sektor med tid, overskud og nærvær. Et samfund, som har til mål at forbedre alle borgernes levevilkår.

Finansloven gik til skattelettelser, fastfrysning af grundskylden og lavere registreringsafgifter på biler. Lige nu skal der igen spares. Fra politisk side kalder man det denne gang for ”omprioriteringsbidrag”, når man sparer på omsorgen for vores børn og prioriterer pengene videre.

Men prøv at forestille dig, hvis vi i stedet skruede lidt ned for vækstmotoren og brugte pengene på omsorgen for vores børn. Ville vi så blive konkurrencedygtige på andre parametre? Forskning har vist, at investeringer i børns opvækst kommer mange gange igen. Både samfundsøkonomisk og menneskeligt, fordi børnene klarer sig bedre – også senere i livet.

Ved at sætte vækst i omsorg for vores børn, ældre og udsatte tror jeg, at vi ville få et stærkere samfund. Men hvad mener du?

Skal vi give børnene nogle ordentlige toiletforhold i skolerne, så de ikke skal gå og holde sig hele dagen? Eller vil du hellere have muligheden for at investere i endnu en ny fladskærm? Skal vi investere i børnenes opvækst eller mere vækst?

Signe Jespersen, pædagog, Steinmannsgade 1, Aarhus C