Den nationalkonservative fløj - også kaldet ”hvid fløj”- er ikke en kombination af Dansk Folkepartis flygtningepolitik og Liberal Alliances økonomiske politik, som repræsentanter fra det nystiftede parti påstår.
Vi er mere end det! Hvid fløj er en voksende gruppe af unge nationalkonservative KU'ere, der reagerer imod det fravær af traditionelle rammer, der har domineret og præget Danmark i flere generationer.
Derfor kan jeg også afvise, at hvid fløj står bag det nystiftede parti Nye Borgerlige. Hvis, og kun hvis, hvid fløj kan siges at være beslægtet med et parti, er det Det Konservative Folkeparti.
Vi falder ikke for Liberal Alliances kyniske materialisme eller Dansk Folkepartis flygtningepolitik, som partierne henholdsvis har arvet fra Radikale Venstre og overtaget fra Fremskridtspartiet - begge fordærvede partikulturer uden en fremtid.
Men Det Konservative Folkeparti må også indse, at nationalkonservatismen er partiets redning. Hvid fløj er og bliver nationalkonservative og kan karakteriseres som en kritik af det moderne, og jeg tvivler derfor også på, at hvid fløj vil stemme på et parti, hvor ordet ”ny” indgår i partinavnet, ligesom borgerligheden er sekundær det nationale og kristne. Men Nye Borgerlige skal være mere end velkomne til at kæmpe side om side med hvid fløj, hvis det er det, de vil.
Jeg opfatter mig selv som en del af hvid fløj. Jeg er noget så utraditionelt som formand for Konservativ Ungdom (KU) i København, men også medlem af Det Konservative Folkeparti. De fleste KU'ere er faktisk ikke medlem er moderpartiet. En detalje, der åbenbart er gået de fleste næser forbi i de 111 år, som Konservativ Ungdom har eksisteret.
For Konservativ Ungdom er og har altid været uafhængige, og som tidligere statsminister Poul Schlüter (K) sagde, så skal vi ikke være partiets ”dikkende lammehale”.
De seneste ugers skriverier om hvid fløj har dog ramt plet, når det gælder hvid fløjs kamp mod socialismen, liberalismen og kulturradikalismen. Disse tre grupperinger sætter en dyd i at mistvivle den nation, de bor i, og det vender vi os skarpt imod.
Det er også rigtigt, at vi insisterer på, at den konservative partibevægelse finder tilbage til de rødder, som mennesket er formet af: Gud, konge og fædreland.
Det kræver en formand for Det Konservative Folkeparti, der ligesom Ole Bjørn Kraft - med Aksel Møllers ord - med en knappenåls sikkerhed kan gå i konservativ retning, hvis han pludselig faldt ned i junglen.
Jeg håber, at Det Konservative Folkeparti med Søren Pape Poulsen har fundet denne mand, men det må tiden vise, og der er fortsat meget at bevise.
Jeg er sikker på, at hvid fløjs budskab om at genskabe den kristne, nationale sammenhæng vil sprede sig som ringe i vandet, efter at vi i årtier har set passivt på, at kirkens rolle i samfundet er forsvundet, forkyndelsen er blevet mistænkeliggjort, nationalstatens suverænitet er blevet krænket, autoritet er blevet et skældsord, kernefamilien er blevet latterliggjort og kønsrollerne ophævet. Det er sket, samtidig med at enorme flygtningestrømme af mennesker fra fremmede kulturer med en anden religion end vores vælter ind over grænsen som en anden folkevandring.
Vi må fra nu af insistere på at fastholde individet i det nære og i det konkrete og styrke eller genskabe de nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke, som har skabt Danmark.
En stor del af Konservativ Ungdom har meldt sig klar til kamp. Nu mangler vi bare moderpartiet: Det Konservative Folkeparti.
Caspar Stefani er formand for Konservativ Ungdom i København og statskundskabsstuderende