Prøv avisen

At være eller ikke være bedøvet

Jeg har jo aldrig talt med dyrene, men der er ikke noget i de videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at rituel slagtning skulle være en mere smertefuld måde at dø på end ved den almindelige slagtning, siger Bent Lexner.

Rituel slagtning diskuteres igen, efter at Europarådet har kritiseret regeringen for at indføre et totalforbud mod slagtemetoden uden bedøvelse. Jøder i Danmark vil dog ikke gøre noget for at få omstødt forbuddet her og nu. Dertil er det antisemitiske klima i Europa for stærkt for tiden, lyder det

Hvor går grænsen mellem religionsfrihed og dyrevelfærd?

Den debat er blusset op igen, efter at en ekspertkomité under Europarådet har rejst kritik af Danmark for ikke at respektere religiøse mindretal som jøder og muslimer.

Kritikken retter sig blandt andet mod det forbud mod rituel slagtning af dyr uden bedøvelse, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) indførte i en bekendtgørelse i februar sidste år - uden på forhånd at have haft et møde med Det Jødiske Samfund i Danmark eller repræsentanter for muslimske organisationer om sagen.

Ekspertgruppen kom med sin kritik i en rapport om danske minoriteters generelle forhold allerede i maj måned, og for et par uger siden gav regeringen så sit formelle svar på rapporten. Her forbigår man helt den konkrete kritik af forbuddet mod halal- og kosherslagtning uden bedøvelse, fordi regeringen slet ikke regner jøder og muslimer for minoriteter, i hvert fald ikke i den betydning, som Europarådets ”rammekonvention for beskyttelse af nationale minoriteter” opererer med.

Helt tilbage fra 1997, da Danmark undertegnede den konvention, har skiftende regeringer fastholdt, at vi kun har én national minoritet i Danmark, nemlig det tyske mindretal i Sønderjylland.

Men hvorfor er det overhovedet så afgørende for jøder og en del muslimer, om dyr bedøves eller ej, før de slagtes?

”Det gælder både for jøder og muslimer, at ifølge de hellige skrifter skal dyr, der slagtes, være lydefri. Det er et lidt mærkeligt ord, men det betyder, at der ikke må være fejl ved dem, og derfor kan vi ikke være med til nogen form for bedøvelse,” siger tidligere overrabbiner Bent Lexner fra Det Jødiske Samfund i Danmark.

Han har været primus motor i indsamling af materiale om forholdet mellem rituel slagtning og dyrevelfærd, og han har ikke kunnet finde nye oplysninger, der kan begrunde det absolutte forbud, som fødevareministeren indførte sidste år.

På spørgsmålet om, hvordan han kan vide, at dyrene ikke lider under rituel slagtning, svarer han:

”Jeg har jo aldrig talt med dyrene, men der er ikke noget i de videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at det skulle være en mere smertefuld måde at dø på end ved den almindelige slagtning,” siger Bent Lexner.

Han afviser ikke, at schæchtning kan være forbundet med lidelse for dyrene, men de dør meget hurtigt, formentlig allerede 5-10 sekunder efter, at snittet er lagt.

Det Dyreetiske Råd udtalte sig første gang om rituel slagtning i 1997, og dengang henviste rådet til eksperter, som mente, at kvæg måske kunne holde sig i live i op til et par minutter efter, at halspulsårerne var skåret over, og at det kunne være forbundet med store lidelser. Derfor anbefalede rådet et forbud mod slagtning uden bedøvelse for større pattedyr.

Rådets nuværende formand, vicedirektør Bengt Holst fra Zoologisk Have i København, er heller ikke i tvivl om, at forbuddet skal stå ved magt.

”Hvis man slagter dyr uden forudgående bedøvelse ved at skære halsen over, påfører man dyret en vis smerte. Og vi skal ikke gøre op, om dyret føler smerte i 2 sekunder eller 10 sekunder. Vi taler om pattedyr, og de kan føle smerte. Det kan man måle.”

”Hvor meget de så når at opfatte af den smerte, ved vi ikke med sikkerhed, men her må vi lade tvivlen komme dyrene til gode,” siger Bengt Holst.

”Man ved blandt andet fra krigssituationer, at kroppen kan producere smertestillende stoffer ved læsioner med skarpe genstande, så de sårede ikke mærker smerten. Men det er ikke samme situation som ved slagtning af et dyr. For i en krigssituation er personerne også udsat for ekstremt stress, hvilket er med til at dæmpe smerterne. Og den stress-situation er ikke til stede ved slagtning af et dyr, og meget tyder på, at dyr rent faktisk oplever smerten i kortere eller længere tid, hvis ikke de bedøves,” anfører han.

Bengt Holst blev næsten verdenskendt, da Zoologisk Have sidste år aflivede giraffen Marius og lod løverne fortære de jordiske rester, og dengang advarede han mod at menneskeliggøre dyrene og advokerede for, at man måtte aflive raske dyr for at opretholde genetisk sunde bestande langt ud i fremtiden.

”Man kan ikke sammenligne den sag med rituelle slagtninger. Modstanden mod rituelle slagtninger skyldes, at vi som anført i dyreværnsloven fastholder, at man skal sikre dyrene bedst muligt mod smerte og andre ulemper. Det har intet med menneskeliggørelse af dyrene at gøre. Det var jo netop det hensyn, vi tog, da vi aflivede giraffen med en riffel,” siger han.

Ifølge Bent Lexner er der tale om et stort hykleri, fordi man accepterer jagt, hvor dyr ofte skamskydes. I fødevareproduktionen har man transporter af grise, som er dyreetisk uforsvarlige, og man tillader, at der er meget lidt plads til dyr i stalde.

”Det er uacceptabelt for os, at man har forbudt rituel slagtning, for man fremstiller jødedom og islam som barbariske religioner, og det kan vi ikke leve med. De eneste andre lande, der har forbudt rituel slagtning er Schweiz, Norge og Sverige, og de indførte allesammen forbuddet i 1930'erne, det vil sige i nazitiden,” siger han.

Herhjemme læner regeringen og fødevareminister Dan Jørgensen sig op ad Institut for Menneskerettigheder. I et høringssvar sidste år argumenterede instituttet for, at et forbud mod religiøs slagtning ikke ville være i strid med religionsfriheden, blot de religiøse mindretal herhjemme fortsat ville have adgang til at købe importeret kosher- og halalslagtet kød. Hvis den situation skulle ændre sig, må man vurdere forbuddet på ny.

Monitoreringschef Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder medgiver, at det kan se mærkeligt ud, at instituttet ikke argumenterer mere principielt for eller imod forbuddet. Men det hænger sammen med, at der også inden for menneskerettighedssystemet er forskellige vurderinger af, hvordan man skal vægte samfundshensyn over for hensynet til religiøse rettigheder.

”Helt overordnet er der ret vide grænser for, hvilke indgreb en regering lovligt kan foretage over for religiøse mindretal, hvis det handler om at varetage bredere samfundshensyn,” siger Christoffer Badse.

Han nævner, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg hidtil har været utilbøjelig til at betragte den slags indgreb som en krænkelse af religiøse rettigheder. Blandt andet fik en muslimsk kvinde ikke medhold i, at det var krænkende for religionsfriheden, at Frankrig forbød burkaer i det offentlige rum. Der var det et legitimt samfundshensyn, at man skal kunne se hinanden med henblik på at bevare sammenhængskraften i samfundet.

Bent Lexner forsikrer, at Det Jødiske Samfund i Danmark vil ”gøre noget” for at få omgjort forbuddet mod rituel slagtning, men lige i øjeblikket er det ikke aktuelt.

”Med den antisemittiske holdning, der for tiden trives i Europa, er slagtninger nok ikke det, vi skal interessere os mest for,” siger han.

Rettet den 30.1.2015, kl. 16.00: I denne artikel har der tidligere i indledningen stået, at "Kritikken retter sig blandt andet mod det forbud mod rituel slagtning af dyr uden bedøvelse, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) indførte i en bekendtgørelse i februar sidste år - uden på forhånd at have hørt Det Jødiske Samfund i Danmark eller repræsentanter for muslimske organisationer om sagen." Dette er ikke korrekt, da organisationerne blev hørt om sagen, men de var utilfredse med, at de ikke forinden kunne drøfte sagen med med ministeren. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.