Prøv avisen
Etisk set

Lilian Bondo: Jordemødrene scanner også, hvis der er arbejdskonflikt

Scanninger og fosterundersøgelser vil køre videre, som de plejer. Også under en arbejdskonflikt, skriver Lillian Bondo. Foto: Iris

Hvis det skulle ende med arbejdskonflikt, bliver der stadig foretaget scanninger og fosterundersøgelser, skriver formand for Jordemoderforeningen, Lilian Bondo

Det har netop været international Downs syndrom-dag, World Down Syndrome Day. En af de mange dage, der skal markere noget specielt – der er jo nok af emner at tage af.

For mig er dagen en særlig skøn påmindelse om mennesker med særlige træk, særlige problemer, særlige – og vidt forskellige – udfordringer og særlige evner til at glæde og glædes.

Min lillesøster, som kom 10 år efter den sidste af vores forældres indtil da fire børn store børneflok, havde Downs syndrom. En betegnelse, som først senere kom ind i vores sprogbrug – i de første måneder og år omtalte vi mest vores lillesøster som mongol (eller rettere – vi omtalte hende selvfølgelig som Ida).

Hun lignede heller ikke et medlem af rytterfolket fra de store asiatiske sletter. Hun var lys og blåøjet, lidt langsommere til meget, men lignede de fleste søde småbørn omkring os.

I kraft af indsats fra fire søskende og fra mine forældre, især en kæmpestor indsats fra vores mor, der var omdrejningspunktet for alt om og for Ida, blev Idas liv et liv som så mange andres: Godt nok lidt tungt at lære det, som hun gerne skulle lære for at klare sig selv som voksen, men med venskaber, familieliv, kærlighed og daglige rutiner var det et dejligt liv. Og så et særligt liv på den måde, at hun gav så meget til sine omgivelser.

Hun dømte aldrig. Hun smilede, hun anerkendte, hun interesserede sig for andre. Hun gled kun af på kontakten, hvis den rummede noget, hun ikke selv magtede: spydighed, kulde, afvisning.

Havde Ida nu været undfanget 40 år senere – så var hun næppe blevet født. Og Idas mor var blevet skånet for en vældig bekymring, sorg og udmattelse. Hun – og hele familien – ville også være blevet snydt for kolossalt megen glæde.

Det valg mellem sorg og glæde har tidligere ikke været der. En fødsel af et barn med et handicap var i vidt omfang uafvendelig – hvad der var af valg af omsorg og indsats, det lå efter, at diagnosen på det nyfødte barn var stillet, og de fleste børn med en tung diagnose kom på institution.

Det gjorde vores lillesøster ikke – min mor var en af de første i Danmark til at slås for fuld integration og støtte til sit barn med Downs syndrom, til glæde for mange efterfølgende familier.

Men uafvendeligheden er nu – stort set – ude af regnestykket. I Danmark har vi valgt, at vi skal kunne ”afvende” at få et barn med Downs syndrom. Det respekterer jeg som jordemoder. Som gravid har jeg også selv stået i valg – og hvad jeg havde valgt, hvis et af vores ventede børn havde vist Downs syndrom, det har jeg ikke svar på.

De valg, der gives, medfører opgaver til jordemødre og andre sundhedspersoner. Og når der er konflikt under opsejling og udfoldelse, er der altid debat om, hvilke opgaver, der omfattes af arbejdsstandsning. Scanning og fosterdiagnostik er altid noget af det, der bringes op – det kan da ikke være livsvigtigt? Nej, sat på spidsen er det vel nærmest livsvigtigt ikke at diagnosticere for eksempel Downs syndrom.

Men arbejdet som jordemoder indbefatter ikke gidseltagning. Også under en såkaldt arbejdsstandsning passer vi alle opgaver, der er uopsættelige og vigtige for helbred, førlighed og liv. Her hører diagnostik selvfølgelig hjemme, og vi respekterer parrenes personlige valg i den proces.

Derfor kommer scanninger og fosterundersøgelser til at køre videre, som de plejer. Også under en arbejdskonflikt vil nogle få par kunne få en anden besked, end de ønsker sig – og tage stilling, som det passer til deres livssyn. Der er ikke tvivl om, at de fleste vil kunne tænke sig til sorgen. Jeg håber, at de også vil tænke sig til glæden.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.