Statistik er som en gadelygte: Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til

Statistik viser altid noget interessant og skjuler noget væsentligt, skriver Kristian Østergaard

Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til, tilkendegav Storm P.
Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til, tilkendegav Storm P. .

EN KLOG MAND har en engang sagt, at statistik er som en bikini: Den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Søndag aften tørnede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sammen med Lars Løkke Rasmussen (V) i den første direkte valgduel på TV 2. Og her kom det netop til at handle om statistik. ”Det er lykkedes os at skabe flere end 40.000 private arbejdspladser,” hedder det nemlig i Socialdemokraternes valgmateriale.

Det er jo interessant, men skjuler tallet noget væsentligt? Lars Løkke Rasmussen svarede ja, idet han i duellen påpegede, at der kun var tale om, at 700 danske statsborgere var kommet i arbejde.

I den sammenhæng gør begge partier i deres valgpropaganda brug af et inflatorisk sprogbrug, for så vidt som danske regeringer ikke skaber nye arbejdspladser. Det gør arbejdsgiverne. Og det er netop Dansk Arbejdsgiverforening med bistand fra Danmarks Statistik, der er fremkommet med den opsigtsvækkende oplysning, at de 40.000 nye job blot svarer til 20.000 fuldtidsjob, og at kun 700 af dem er gået til danske statsborgere.

Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til, tilkendegav Storm P. Og noget tilsvarende mente også økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen, der i Morgenavisen Jyllands-Posten medgav, at DA' s tal i sammendrag afspejlede tingenes sande tilstand: ”Om det så lige er 700 af jobbene, som danskere har fået, vil jeg ikke lægge hovedet på blokken på. Det kan også være 100 eller 2000, men for mig er det ikke det eksakte tal, men den overordnede tendens, der er det interessante.”

Og her kunne Løkke jo have spurgt statsministeren: Er hovedparten af de 40.000 job, som optræder på jeres reklamesøjler gået til danske eller udenlandske statsborgere? For dette perspektiv er naturligvis uomgængeligt, hvis regeringens indsats skal bedømmes på saglig vis.

Heri ligger ikke, at der er noget forgjort i, at udlændinge arbejder i Danmark. Det pointerede DA's afgående direktør, Jørn Neergaard Larsen, udtrykkeligt i Deadline på DR 2. Men spørgsmålet er, om Socialdemokraternes valgmateriale afleder opmærksomheden fra den akutte misere, der består i, at alt for mange danskere trækker på de generøse velfærdsordninger i stedet for at trække i arbejdstøjet.

LARS LØKKE RASMUSSEN illustrerede problematikken efter et besøg på rengøringsvirksomheden Panorama, hvor en tidligere medarbejder havde valgt offentlig forsørgelse, fordi lønnen var for lav.

Bag myriader af tal og indviklede diagrammer gemmer der sig måske en ubekvem sandhed: I det tryghedsfikserede velfærdssamfund med dens altomfattende system af tilskud er borgerne begyndt at kalkulere med betaling for at trække vejret.

Siden blev Løkke beskyldt for at fare med en halv vind, for hvor var Panorama-manden? Det er altid farligt at hægte politiske argumenter op på enkeltpersoner, men her var det på sin plads. For direktøren bekræftede siden historien.

Katrine Winkel Holm fandt det i Morgenavisen Jyllands-Posten derfor ubegribeligt, at Thorning kunne melde hus forbi og polemisere mod Løkke med følgende indstuderede replik: ”Der er gået Panorama i den, og det er ikke første gang, Venstre bruger meget tvivlsomme tal.”

Berlingske undrer sig i lederen tilsvarende over Thorning: ”Hun kan umuligt være uvidende om, at Panorama-eksemplet var sandt (“). Helle Thorning-Schmidt er en type politiker, som er tilstrækkelig kynisk til at lade virkeligheden vige for at blive genvalgt med alle metoder, herunder løgnagtige smædekampagner.”

Er Thornings valgkampagne befængt med fejl, fusk, halve sandheder og hele løgne? Det kommer an på, hvem man spørger, og i hvert fald har statsministeren pæn fremgang med sine synspunkter.

Af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer har vi da også lært, at den måde, hvorpå vi siger noget, får betydning for, hvad vi siger.

Når Thorning demonstrativt anfægter eksistensen af Panorama-manden, er det muligvis, fordi hun ved, at mange vælgere ikke kunne drømme om at stemme imod et tilbud om fortsat offentlig forsørgelse.

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter

Af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (billedet) har vi lært, at den måde, hvorpå vi siger noget, får betydning for, hvad vi siger, skriver Kristian Østergaard. -
Af den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (billedet) har vi lært, at den måde, hvorpå vi siger noget, får betydning for, hvad vi siger, skriver Kristian Østergaard. - Foto: Mathias Ernert/EPA/Scanpix