Dette debatindlæg er skrevet af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti
NEDSKÆRINGER og privatiseringer er EU-Kommissionens traditionelle svar på den økonomiske krise, men nu prøver EUs borgere heldigvis at sætte hælene i.
Lissabon-traktaten har indført en ny mulighed for borgerne til at tvinge Kommissionen til at forholde sig til et bestemt emne, det såkaldte borgerinitiativ. Det første borgerinitiativ er nu en realitet det drejer sig netop om at dæmme op for Kommission-ens privatiseringsdille. Mere end halvanden million europæere kræver, at vand og sanitet skal anses for en menneskeret, ikke en handelsvare.
Omkring to millioner borgere i EU har ikke ordentlige vand- og sanitetsforhold, og mange flere er i farezonen, fordi de ikke kan betale deres regninger. Det er simpelthen uacceptabelt at svigte borgerne her og skamfuldt, når man samtidig beredvilligt bruger skatteborgernes penge til at spænde sikkerhedsnettet under uansvarlige banker og deres overbetalte direktører og bestyrelser.
VAND SKAL selvfølgelig koste noget, det er en begrænset ressource som ingen bare kan bruge løs af, men det bør samtidigt være et offentligt gode det er selve betingelsen for liv.
Dette borgerinitiativ er det første af sin slags, og det skulle meget gerne blive et godt eksempel for borgerne på at EU-institutionerne påskønner deres aktive deltagelse. Borgerinitiativet kan naturligvis ikke gennemtvinge lovgivning, det er stadigvæk op til de folkevalgte.
Men det er vigtigt at Kommissionen tager initiativet alvorligt og forholder sig argumenteret til sagen. Parlamentet har vedtaget procedurer for, hvordan vi bedst sikrer en fair og saglig behandling. Det skal ske ved velforberedte høringer, hvor både de relevante udvalg og Kommissionen deltager sammen med borgernes repræsentanter. Den første af disse høringer er således afholdt, hvor der var bred opbakning til initiativet om ret til vand.
En del tyder imidlertid på, at en løsning ikke er lige rundt om hjørnet. Kommissionen slipper ikke uden videre sin plan om at privatisere alt selv vand. Den såkaldte trojka bestående af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond tvinger for eksempel Portugal og Grækenland til at privatisere deres vandforsyning som betingelse for at hjælpe dem ud af deres økonomiske problemer.
Men det er for grænseoverskridende at forgribe sig på vandforsyningen. Kommissionen bør vise respekt for de grundlæggende rettigheder og anerkende borgernes stærke signal: Vand er en menneskeret ikke en vare!