Prøv avisen

Var Menachem Begin terrorist?

MELLEMØSTEN: Terrorbegrebet er relativt, hvilket også er årsagen til, at man internationalt ikke har kunnet enes om en entydig og udtømmende definition af begrebet til brug for det internationale samarbejde om bekæmpelse af fænomenet

Cand.mag. Pietro Cini giver her i bladet den 15. december en prøve på sin særprægede historiefortolkning og langer i den forbindelse blandt andet ud efter den ellers internationalt anerkendte islamforsker, Bernard Lewis. Også "zionisterne" fordømmes uden at Cini nærmere angiver, hvem der hentydes til. Der er jo så mange slags zionister.

Desuden får Cini i skyndingen udnævnt Israels nu afdøde tidligere statsminister Menachem Begin til terrorist. Jeg vil nøjes med at kommentere den sidstnævnte påstand. De handlinger, som de fleste betegner som terror, opfattes som bekendt af andre som led i en befrielseskamp.

Under den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig stemplede den danske regering således på et tidspunkt sabotørerne som terrorister, mens store dele af befolkningen betragtede dem som frihedskæmpere. Tilsvarende betragter palæstinensiske organisationer som Al Aqsa Martyrernes Brigader, Hamas og Islamisk Jihad deres sabotageaktioner mod Israel som et led i en befrielseskamp, mens disse aktioner stort set entydigt fordømmes internationalt som terrorisme.

Terrorbegrebet er altså relativt, hvilket også er årsagen til, at man internationalt, i FN-regi, ikke har kunnet enes om en entydig og udtømmende definition af begrebet til brug for det internationale samarbejde om bekæmpelse af fænomenet. Der er dog grundlæggende enighed om, at "målet helliger ikke midlet" og om at stemple sabotageaktioner, som primært eller udelukkende rettes mod sagesløse civile, som terrorisme, hvorfor der også er bred enighed om, at personer, som udfører sådanne aktioner, skal retsforfølges.

Anvender man dette kriterium for terrorisme, er der god grund til at stemple eksempelvis de nævnte palæstinensiske organisationer som terrororganisationer, idet deres sabotageaktioner så godt som udelukkende er eller har været rettet mod sagesløse og tilfældige civile israelere med blandt andet mange børn som de tilfældige ofre. Det samme var i mange år tilfældet med de talrige sabotageaktioner, forskellige organisationer under PLO, Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, udførte i og uden for Israel. Her var der også tusinder af civile og kun få militære ofre.

Denne sondring er vigtig, når det drejer sig om de sabotageaktioner, den jødiske undergrundsorganisation Irgun Zvai Leumi under Menachem Begins ledelse udførte i de sidste år af det britiske styre i Palæstina. Det fremgår således af Begins bog om denne periode, "The Revolt", at Irguns sabotageaktioner udelukkende var rettet mod det britiske mandatstyre, og at målet ikke var at slå briter eller arabere ihjel, men at sabotere så store dele af mandatstyrets infrastruktur som muligt for at tvinge briterne til at opgive Palæstina-mandatet.

Baggrunden for modstandskampen mod briterne var, at både Irgun og den mere moderate og halvofficielle militære organisation Haganah fandt, at Storbritannien havde svigtet sine forpligtelser over for Folkeforbundet til at arbejde for oprettelsen af et jødisk nationalt hjem i Palæstina og hindrede tusinder af jødiske flygtninge fra det krigshærgede Europa i at nå frem til "det forjættede land", Palæstina.

Det fremgår også af Begins bog, at Irguns folk havde strenge ordrer til at varsko de berørte myndigheder, inden aktionerne fandt sted, så man kunne nå at evakuere blandt andet sagesløse civile. Det var således også tilfældet med den nok mest spektakulære Irgun-aktion, sprængningen af det britiske hovedkvarter på Hotel Kong David i Jerusalem den 22. juli 1946, hvor omkring 90 personer omkom, fordi briterne trods Irguns forhåndsvarsel ikke evakuerede bygningen.

Formålet med denne aktion var i øvrigt at ødelægge vigtige dokumenter om den jødiske modstandsbevægelse, som briterne havde beslaglagt i Jerusalem i forbindelse med en landsdækkende aktion mod modstandsbevægelsen den 29. juni samme år.

Den britiske presse var naturligvis straks ude med en kraftig fordømmelse af aktionen som terrorisme. Det samme var tilfældet, da Irgun den 24. juli året efter hængte to tilfangetagne britiske politisergeanter som reaktion på, at briterne havde henrettet syv af Irguns folk.

Man kan mene forskelligt om Menachem Begins metoder som modstandsleder under det britiske mandatstyre, hans rolle i forbindelse med oprettelsen af staten Israel og hans indsats som israelsk statsminister, men var han terrorist som påstået af Pie-tro Cini?

Søren Harslund,

Sønderdalen 6,

Dyssegård