Prøv avisen
Debat

Var Reformationen kætteri eller evangelisk gennembrud?

”Pave Frans kan være nok så sympatisk, men hans embede er reformatorisk set en skandale,” skriver sognepræst Jesper Bacher. – Foto: Abaca Press/Polfoto

Pave Frans kan være nok så sympatisk, men hans embede er reformatorisk set en skandale, skriver sognepræst Jesper Bacher.

DET ER GANSKE VIST. Det stod jo på forsiden af Kristeligt Dagblad på selveste reformationsdagen, og nyheden har spredt sig gennem dagspressen. ”Folkekirken har droppet modstanden mod paven.” Ja, paven har med sit besøg i Lund sluttet 500 års uvenskab, som det hed i flere medier.

Lad os lige træde et skridt tilbage.

Synes paven virkelig, at der er noget at fejre, og synes lutheranerne virkelig, at de kan fejre Reformationen med paven? Var Reformationen kættersk brud eller evangelisk gennembrud? Det er det afgørende spørgsmål, og som svaret falder, må Reformationen markeres.

Folkekirken kalder sig evangelisk- luthersk, og Martin Luther kunne omtale pavedømmet som ”det rette antikristelige tyranni, der sidder i Guds tempel og regerer efter menneskers bud”.

Nu er der imidlertid kommet andre boller på suppen, og pave Frans fremstår ikke spor antikristelig, men tværtimod som en progressiv klimaforkæmper og flygtningeven. Slet ikke pavestolt, snarere paveydmyg, selvom pavekirken stadig er forfalden til visse reaktionære positioner.

Således kunne pave Frans og Det Lutherske Verdensforbund også mødes til en fælles markering af Reformationen i Lund Domkirke. Paven holdt en tale og sagde, at Reformationen bidrog til at give Bibelen en mere central plads i kirkens liv, og fremhævede Luthers åndelige erfaring om, ”at vi ikke kan gøre noget uden Gud” som en udfordring til os.

Jo, Reformationen blev markeret i Lund, der var prælater i lange gevandter, børnekor og fin musik, men var der redelighed? Var der teologisk redelighed fra pavens side, og var der teologisk redelighed fra Det Lutherske Verdensforbund? Var det Reformationen, som blev markeret, eller var det et stykke kirkediplomati?

Pave Frans kan være nok så sympatisk, men hans embede er reformatorisk set en skandale. Paveembedet kan ikke bare misbruges, som alle embeder kan det, selve embedet er udtryk for åndeligt magtmisbrug. En falsk autoritet, der opkaster sig selv som kirkelig overdommer og tiltager sig retten til at definere forpligtende trossandheder uden bibelsk grund.

Det Lutherske Verdensforbund kan bestå af nok så sympatiske og dialogberedte mennesker, men de evangelisk-lutherske kirkers undsigelse af paveembedet må være en lige så stor skandale set fra Rom. Der var en grund til, at Luther blev bandlyst, og der var en grund til, at Luther kaldte paveembedet en antikristelig institution. Uld i mund klæder ikke fårenes hyrder, hverken de romerske eller de lutherske.

I det hele taget kan man undre sig over, at Det Lutherske Verdensforbund er så optaget af at markere Reformationen sammen med den romersk-katolske kirke. Ifølge en udtalelse fra nærværende avis er det i bevidstheden om reformationsfejringen som ”potentiel kilde til en fornyet konflikt med katolikkerne”. Nu har Det Lutherske Verdensforbund næppe forhindret en ny Trediveårskrig med sit initiativ, ligesom teologisk konfliktskyhed dårligt kan kaldes en luthersk dyd. Og Reformationen er da ikke bare en potentiel, men en såre aktuel kilde til konflikt med helt centrale elementer i den romersk-katolske lære. Hvordan feste sammen, hvis man ikke helhjertet kan feste for det samme? Det bliver en kunstig fest.

Hvad bliver det næste? At paven inviterer lutheranerne til en markering af modreformationen? Den katolske modoffensiv, som fra midten af 1500-tallet rullede Reformationen tilbage i dele af Europa. Skulle generalsekretæren for Det Lutherske Verdensforbund så stå og sige pæne ting om grundlæggeren af Jesuiterordenen, Ignatius Loyola, som viede sit liv til at bekæmpe Reformationen? Nu er pave Frans selv jesuit, men sådan bliver man ikke modsætninger kvit.

Jesper Bacher er sognepræst.