Prøv avisen

Vassula Rydén. Kristen frihedskæmper eller charlatan?

HVAD STILLER MAN OP med mennesker, der hævder at have direkte kontakt til Gud? Ikke blot i deres personlige bøn, men sådan, at Jesus personligt instruerer dem i, hvad der er Guds vilje med verden og kirken?

Et sådant menneske er Vassula Rydén, som gennem en lang årrække har ført sig frem og vundet tilhængere med en usund, bloddryppende åndelig afsporing. Og som har søgt at skaffe sine private fantasterier autoritet ved at påberåbe sig et formelt tilhørsforhold til den ortodokse kirke.

Det økumeniske patriarkat i Konstantinopel har i marts måned taget utvetydig afstand fra Vassula Rydéns såkaldte lære og udelukket hende fra patriarkatets kirker. Efter mange ortodokse troendes mening burde dette have fundet sted for længe siden, men bedre sent end aldrig.

Sagens udvikling gøres i Kristeligt Dagblad den 2. maj til genstand for analyse fra en påstået ekspert i kirke og tro, specielt den ortodokse kirke. Den analyse kommer der et mærkeligt resultat ud af. Eksperten udgår fra den fuldkommen fejlagtige påstand, at "en profet er altid en trussel mod kirkens lære", én, som "udfordrer de kirkelige autoriteter", og som "har unik adgang til guddommen" og så videre.

Og inden vi ser os om, er Vassula Rydén af nævnte ekspert blevet udråbt til en kristen frihedskæmper, som "sætter den kirkelige autoritet ud af spillet", en eksponent for "de mange individualister, der foretrækker den direkte linje til Gud".

Kristeligt Dagblads videnskabeligt funderede ekspert opererer imidlertid ud fra en helt uholdbar adskillelse af det profetiske og visionære på den ene side og den kirkelige organisation og autoritet på den anden, og hun har tilsyneladende vanskeligt ved at tænke sig kirken som andet end et forbenet magtapparat.

Ikke enhver, som påberåber sig en "direkte linje til Gud", er uden videre for profet at regne. Det kan næppe være ukendt for den religionsvidenskabelige ekspertise. Ligesom det ikke burde være ukendt, at der inden for kirkens rammer er rigeligt med plads – også til profetiske personligheder.

Den kristne tro er en objektiv størrelse, udfoldet og beskrevet i kirken gennem århundreder, tilgængelig for overvejelse, undersøgelse og betragtning, såvel gennem kirkens lære som gennem dens bøn og liturgi.

Kirkens tro kan man således forholde sig til på et begribeligt og veldefineret grundlag. Vassulas og lignende fantasterier og påståede direkte indsigt i Guds vilje er derimod udtryk for helt subjektive, private, følelsesmæssige udsving og har intet at gøre med hverken profeti eller frihedskamp.

Poul Sebbelov,

præst i den ortodokse kirke,

Blomstervænget 10, Kgs. Lyngby