Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Vedkend dig dit standpunkt. Neutral abortrådgivning findes ikke

Niels Bastrup afviser idéen om neutral abortrådgvining. -- Foto: colourbox.com

-- Hvad er egentlig "neutral" rådgivning? Er det rådgivning, der er ligeglad med fosteret og kun ser på kvinden? Eller er det blot ligegyldig rådgivning, der siger: "Hvad føler du selv?" og efterlader kvinden med en ensom beslutning?, spørger Niels Bastrup

"Mødrehjælpen efterlyser rådgivning til tvivlende gravide" kunne man læse i Kristeligt Dagblad den 4. november. Selvom det helt klart fremgår af lovens tekst, at disse kvinder skal tilbydes rådgivningssamtaler, så er det en opgave, som sundhedsvæsenet kun i meget ringe grad magter at løfte.

I stedet søger mange hjælp hos pro-liv-foreninger som Retten til Liv, der har en telefonlinje til formålet, en tendens, som Charlotte Wilkens-Jensen, overlæge ved gynækologisk obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus, kalder "kedelig".

Snarere end kedeligt er det tankevækkende, at det offentlige sundhedsvæsen tilbyder provokeret abort, men slet ikke er rustet til at håndtere de vanskeligheder, som denne praksis afstedkommer. Det er, som om man er tøvende med at erkende, at en provokeret abort ikke bare er en kirurgisk operation som mange andre, men et indgreb i livet, som for en del kvinder medfører betydelige psykiske problemer op til årtier efter hændelsen, som flere undersøgelser dokumenterer.

Hvorfor denne tilbageholdenhed på dette område? Måske hænger det sammen med, at det er vanskeligt at tilbyde fri abort med den ene hånd og så med den anden skulle kompensere for dette ved at tilbyde samtaler, der afslører denne operations dybt problematiske karakter.

Frem for pro-liv-foreningernes rådgivning så Charlotte Wilkens-Jensen hellere en "neutral" rådgivning i offentligt regi. Det er klart, at øget rådgivning på dette område i sig selv vil være et plus. Men hvad er egentlig "neutral" rådgivning? Er det rådgivning, der er ligeglad med fosteret og kun ser på kvinden? Eller er det blot ligegyldig rådgivning, der siger: "Hvad føler du selv?" og efterlader kvinden med en ensom beslutning? Dette "neutral" forekommer i så henseende underligt.

Inden for erkendelsesteori har man for længst erkendt, at der ikke findes neutrale standpunkter. Al erkendelse afhænger af beskueren, dennes forudviden, interesse og forventning. Derfor er første trin at erkende sit eget standpunkt. Så ved andre, hvor man står. Så er man ikke en vag, "neutral" instans, der gemmer sig bag den politiske korrektheds distancering fra det andet individ, der overlader dette til sig selv.

Det må derfor være befriende for tvivlende gravide at kunne ringe til en rådgivningslinje, der vedkender sig sine standpunkter. Så er der klare linjer. Så ved man, at man taler med en rådgiver, der også anerkender fosterets liv, og man har mulighed for åbent at stille spørgsmål. Der sidder en rigtig person i den anden ende, der sidder ikke et glat ansigt, som repræsenterer et "neutralt" system.

Der er nok mange fordomme om, at værdibaserede, kristne organisationer som Retten til Liv har set sig blinde på fosteret og er ligeglade med kvinden. Det passer ikke. I en kristen optik gælder næstekærligheden nemlig både kvinden og det barn, hun venter. Den kan ikke gradbøjes.

Dette virker naturligvis radikalt i en kultur, der i den grad tilsidesætter fosteret. Retten til Livs kompetente rådgivning af 700-1400 kvinder årligt udfylder derfor et stort tomrum og fortjener opmuntring og støtte snarere end beklagelse.

Niels Bastrup ,cand.musicae. og efterskolelærer,Chr. Hansensvej 12,Vejle