Prøv avisen

Vejen ud af den såkaldte krise: Danmark kan let styrke sin konkurrenceevne

En arbejdsmarkedsreform kan trække Danmark ud af finanskrisen, mener dagens debattør. Arkivfoto: Produktion af Lego på fabrikken i Billund. Foto: Kennet Havgaard Denmark

NÅR EN POLITIKER eller en finansmand taler, går der ikke lang tid, før der siges krise. Dog har vi jo ingen egentlig krise. Der blev solgt flere nye biler i 2012 end nogensinde før. Men folk er nervøse og sparer op, og kreditkortet svinges mindre end før.

Det var noget ganske andet i begyndelsen af 1930erne, da havde man krise med 33 millioner arbejdsløse i Europa. Og dengang fik de ikke dagpenge eller lignende, de fik fattighjælp, hvilket var lig med sulteløn.

Jeg boede selv i den indre del af Aarhus på det pågældende tidspunkt og husker tydeligt, at min mor smed toører eller ligefrem femører ned til de fattige i gården, mens de søgte at gøre sig bemærket på en eller anden måde, måske med sang eller musik. Lirekasser var ret almindelige dengang!

Men vi løber måske ind i en egentlig krise, hvis vi ikke snart sætter ind med de rigtige foranstaltninger. Den danske industri producerer både til eksport og til hjemmemarkedet. Produktionen er for dyr, og der er derfor problemer med faldende efterspørgsel både fra udlandet og på hjemmemarkedet.

At produktionen er dyr, skyldes blandt andet, at arbejdslønnen er høj, hvilket igen hænger sammen med den ugentlige arbejdstid på 37 timer, som er en del lavere end 40-41 timer i de lande, vi konkurrerer med. Ligesom ferien i mange lande er betydeligt kortere end her, nogle steder kun det halve. Og selv de 40-41 arbejdstimer i andre lande er under diskussion, som for eksempel i Schweiz, hvor man taler om 45 timer som en mulighed.

MEN HVIS MAN i Danmark valgte at sætte arbejdstiden op til eksempelvis 41 timer, så skal det være til samme betaling, som blev givet for de 37 timer om ugen. Ellers hjælper det jo ikke. Man kunne naturligvis alternativt sænke lønnen for de 37 timer, men det ville genere mange, som har indrettet deres økonomi efter den gamle løn for 37 timer.

LÆS OGSÅ:Regeringernes forfejlede konjukturpolitik

Hvis man vælger at sætte arbejdstiden op uden kompensation, vil der blive flere arbedsløse, men det vil være en kortvarig reaktion. Den vil slutte, så snart industrien skal bruge flere folk, fordi der nu kan sælges flere varer. Feriernes længde bør man også kigge på, når man sammenligner med andre lande.

Der er nogle virksomheder i Danmark, hvor man arbejder ud over de 37 timer, men for samme gennemsnitlige løn, altså uden overtidsbetaling. Dette har en uheldig virkning, idet arbejdsløsheden herved ikke nedsættes, som den jo burde, når der bruges mere arbejdskraft.

Størrelsen af de offentlige udgifter spiller en betydelig rolle, dels direkte for industriens produktionsudgifter og dels som udgifter for de ansatte i industrien. Jo højere de offentlige udgifter er for de ansatte ved industrien, jo mere i løn har de brug for.

Hvis man vil nedsætte de offentlige udgifter, hvad man bør, kan man begynde med at øge arbejdstiden på samme måde som ovenfor foreslået for industrien. De offentligt ansatte har en betydelig mindre arbejdstid end industriens folk, blandt andet er der mange betalte pauser. De tre uger med øv-dage kan kompenseres ved, at man fratrækker en feriedag for hver øv-dag, som jo bare er en forskudt feriedag.

Endelig bør man ikke se bort fra det sorte arbejde. Antallet af sortarbejdende er omtrent lig med antallet af arbejdsløse, selvom de to forhold naturligvis ikke har noget med hinanden at gøre. Men kunne man kanalisere det sorte arbejde over til hvidt arbejde, så ville man ikke have nogen arbejdsløshed.

Gunnar Lund-Jensen, Kristinehøj 1, Vejby