Æres den, der æres bør. Den nuværende regering er ikke ligefrem kendt for en imponerende høj kulturpolitisk profil og har snarere demonstreret en ganske stor ligegyldighed over for kulturlivet. Men kulturminister Bertel Haarder (V) har nu besluttet, at vi skal have en danmarkskanon, som skal skabe øget bevidsthed om de fælles danske værdier.
Det er en rigtig god idé og ligger i fin forlængelse af tidligere kulturpolitiske initiativer, der har haft til formål at øge viden om og forståelse for danske værdier og dansk kultur. Ikke mindst kulturkanonen, som blev publiceret i 2006, og som rummede en række sublime danske kulturudtryk gennem tiderne, var et vigtigt initiativ. Et initiativ, som skabte en øget bevidsthed om vores fælles kulturelle fundament.
Den nye danmarkskanon er bredere i sit sigte og skal sætte fokus på en række grundlæggende kvaliteter ved det danske samfund, som har været afgørende for at forme det land, vi kender i dag, og som man bør kende til, hvis man vil være en del af det danske samfund.
Det er der i høj grad behov for. De senere års globaliseringsbølge og store indvandring til Danmark af mennesker fra andre kulturer og andre religiøse baggrunde gør det vigtigt at holde fast i, hvad der er det særligt danske, som vi ønsker at fastholde. For dansk kultur og danske værdier er klart under pres. Grundlæggende værdier i hele den vestlige kultur som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene, tolerance, lighed for loven kommer pludselig under beskydning fra nye befolkningsgrupper. Det siger sig selv for langt de fleste, at vi ikke kan gå på kompromis med grundlæggende principper som de nævnte.
Men den nye danmarkskanon bør også gå et spadestik dybere. For danske værdier er andet og mere end generelle vestlige værdier, og understreger vi kun dem, så har vi kun fortalt en lille del af historien, man bør kende til, hvis man skal udgøre et positivt bidrag til det danske samfund. Danske værdier er i høj grad det, som har gjort det danske samfund til noget særligt.
Danmark i dag kan således ikke tænkes løsrevet fra den historie, der har gjort Danmark til en homogen nationalstat med en grundlæggende tillid mellem mennesker, fra den kristendomsforståelse, der er skabt af Grundtvig og af en frugtbar strid mellem grundtvigianere, indre mission og tidehverv, fra den folkelige kultur, der udspringer af andels-, højskole- og arbejderbevægelse og mange, mange andre ting.
Forankret i 1000 års danmarkshistorie og i et lille folk, der gennem historiens op- og nedture formåede at holde sammen og skabe et af verdens bedste og rigeste samfund. Det udgør alt sammen et vigtigt bagtæppe for hverdagens almindelige omgang mellem mennesker, og kender man ikke de kulturelle koder, som udspringer af vores fælles historiske erfaringer, så er det svært at blive integreret i det danske samfund.
Med en større bevidsthed om vores kulturelle identitet står vi alle mere solidt på fødderne, når globaliseringens storme rammer vores land. Med en tydelig præcisering af, hvad man bør vide og respektere som nytilkommen til Danmark, bliver integrationen lettere, fordi flere uudtalte og skjulte koder bliver italesat og tydeliggjort.
Bertel Haarder har indbudt til en længerevarende debat om indholdet i den nye danmarkskanon, der skal køre resten af 2016. Forhåbentlig vil resultatet blive godt og virkelig dækkende for, hvad der har skabt vores land, og ikke blot en rituel opremsning af generelt, nyere vestligt tankegods.
Der vil altid være hændervridende bekymringer, som er bange for, at en Danmarkskanon ville blive ekskluderende for visse befolkningsgrupper. Men det er i sidste ende mere ekskluderende, hvis vi ikke er tydelige omkring vores værdier, så nytilkomne skal famle eller gætte sig frem med stor risiko for at træde aldeles forkert.
Nikolaj Bøgh, folketingskandidat (K), Arveprinsensvej 9, Frederiksberg
