Samtalen er det frie samfunds guld

Mads Nygaard fra Thisted er manden, der startede folkebevægelsen Venligboerne, der har spredt sig til hele landet. Foto: Polfoto

Det tjener DR til ære, når kanalen lader andre end debatkorpsets mest garvede gengangere få ordet, sådan som det skete i dokumentaren ”Patrioten og venligboeren”

HVOR MANGE danskere deltager egentligt regelmæssigt i den offentlige debat? Det er relativt få, som ofre ytrer sig i medierne. Mange synes ikke, de har ikke tid, kræfter, lyst eller evner til tage ordet i debatten. Det er heller ikke altid dem, som taler i megafon, som mest har at sige, og ikke dem, som høres mest, der nødvendigvis ved mest. Danmark er så meget mere end en diskussionsklub. Debattørerne havde ikke meget at tale om uden aktørerne.

Når det er sagt, så er også det vigtigt med en bred debat. Det er vigtigt, at så mange som muligt kommer til orde, ikke bare i de snævre kredse, men også i det offentlige rum. ”Demokrati er samtale”, lyder Hal Kochs berømte definition. Demokratiet er også andet end samtale. Demokratiet kan imidlertid dårligt være mindre. Nok siges det, at tale er sølv, tavshed er guld, men tale er det frie samfunds guld.

Derfor tjener det også DR til ære, når kanalen lader andre end debatkorpsets mest garvede gengangere få ordet, ikke bare for en kort udtalelse, men i en længere udsendelse. Sådan som det skete mandag aften i dokumentaren ”Patrioten og venligboeren”. To herrer fra Hirtshals med vidt forskellige meninger om indvandringen til Danmark. Patrioten var den stovte fisker Nils Tvilling, venligboreren den frejdige forfatter Mads Nygaard. Nils Tvilling mente, at muslimerne på sigt ville overtage Danmark. Mads Nygaard mente, at de fremmede var en gave. Nils Tvilling ville fastholde danskheden, Mads Nygaard ville hylde mangfoldigheden.

DR havde bragt de to antipoder sammen for at lade dem krydse klinger og drage ud i landet og se virkeligheden i øjnene. Det var et gnistrende møde og en opvisning i såvel stædighed som bevægelighed, humor som alvor. Da Nils Tvilling hentede Mads Nygaard på hans bopæl, kunne han ikke lade være at bemærke, at Mads Nygaard låste døren efter sig. Det måtte vel være, fordi Mads Nygaard ville sikre sig, at der ikke kom ubudne fremmede i hans hjem, og netop sådan havde Nils Tvilling det med Danmark. Mads Nygaard svarede ved at spørge, om Niels Tvilling ville lukke Danmarks hus?

Makkerparret besøgte blandt andet en syrisk flygtning og ven af Mads Nygaard. Syreren bød på hjemmelavet middag, og Nils Tvilling spurgte den muslimske vært om, hvad der var vigtigst for ham: Grundloven eller shariaen? Svaret var Grundloven, men fiskeren mente, at det var udtryk for løgn over for de vantro, den såkaldte taqiyya . Det oprørte Mads Nygaard. Jeg må nu også indrømme, at for mig og mange andre kristne er Bibelen vigtigere end Grundloven. Grundloven indeholder jo ikke et evangelium til frelse, men – og det er det springende punkt – Bibelen sættes ikke over Grundloven som samfundslov. Det er problemet med islam, som i klassiske og udbredte former netop indebærer en anden social og politisk orden.

Det blev til fulde bekræftet, da Tvilling og Nygaard besøgte Grimhøjmoskéen i Aarhus, og den smilende talsmand åbent vedgik, at i et islamisk samfund var der naturligvis dødsstraf for at forlade islam. ”Det var sgu tankevækkende,” sagde Mads Nygaard på vejen hjem. Venligboeren blev lidt klogere gennem den gamle fisker, og den gamle fisker blev rørt af menneskeskæbner gennem venligboeren.

Jesper Bacher er sognepræst.