Venskab indebærer ret til kritik

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP: Søren Espersen beskylder Folkekirkens Nødhjælp for at hade Israel. Det er usandhed af værste skuffe

SØREN ESPERSEN, DF, raser igen mod Folkekirkens Nødhjælp (Kristeligt Dagblad den 31. juli) og forlanger nu ligefrem hjælpeorganisationen ud af Mellemøsten, hvis den fortsat skal modtage midler til udviklingshjælp fra Danida.

Hvem skulle det gavne, må man spørge: i hvert fald ikke de nyresyge børn med eneste dialyse-mulighed på det lutherske Augusta Victoria-hospital på Oliebjerget; heller ikke de intifadaramte palæstinensiske og jødiske kvinders netværk, endsige de palæstinensiske kristne, som har det svært nok i forvejen.

Søren Espersen beskylder Folkekirkens Nødhjælp for at hade Israel. Det er usandhed af værste skuffe. For mit eget vedkommende har jeg igennem mindst 40 år opfattet mig som ven af Israel. Men at venskab skulle forhindre berettiget kritik, har jeg aldrig forstået.

Hvis man som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afhjælpe nød i verdens brændpunkter, er det afgørende hele tiden at kunne henholde sig til FNs konventioner og retningslinjer.

NÅR KONFLIKTENS parter bryder disse, må der siges fra ellers kunne man tale om partiskhed. Derfor kritiserer Folkekirkens Nødhjælp krænkelser af internationale love og retningslinjer hvorsomhelst organisationen arbejder, også i konflikten mellem Israel og palæstinenserne hvad enten de foretages af den ene eller anden part.

En af staten Israels fædre filosoffen Martin Buber skrev kort før sin død, at Mellemøstens skæbne vil afhænge af, om Israel og de arabiske folk når til en gensidig forståelse. Og fred er ikke blot, at man lever i sikkerhed for hinanden bag sikkerhedshegn. Buber appellerer til en menneskelighedens ånd som den eneste chance. Den appel er der stadig brug for.

Niels Henrik Arendt er biskop over Haderslev Stift og formand for Folkekirkens Nødhjælps råd