”Venstre vidste man engang, hvor man havde, men hvem ved, hvor man har Venstre i dag?”

Det synes besnærende på det foreliggende grundlag at gå efter muligheden for regeringsdeltagelse i en bred konsensusregering hen over midten

Jakob Ellemand-Jensen møder Venstres bagland lørdag og søndag, når partiet afholder ordinært Landsmøde i Herning Kongrescenter. Foran ham står en skelsættende beslutning.
Jakob Ellemand-Jensen møder Venstres bagland lørdag og søndag, når partiet afholder ordinært Landsmøde i Herning Kongrescenter. Foran ham står en skelsættende beslutning. . Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

Med et stigende pres på både parti og formand står Jakob Ellemann-Jensen (V) ved bredden af Rubicon. Med et skæbnens terningekast skal han inden for en formentligt overskuelig fremtid tage en beslutning, der kan komme til at ændre det politiske landskab og Venstres identitet mange år frem. 

Det er med det afsæt, Venstre-formanden møder baglandet på weekendens landsmøde i Herning. For ganske vist bliver landsmødet afholdt i slagskyggen af valgnattens sviende nederlag og den katastrofale beskæring af mandattallet, men ikke desto mindre synes taktikken at være, at nu ser man fremad – frem mod den skæbnebeslutning, der er lagt i formandens hænder. 

“Grundtonen tegner til at blive, at landsmødet vil følge formanden, uanset hvilken vej han vælger,” skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, i fredagens avis.

Når Jakob Ellemann-Jensen efter grundige taktiske og strategiske overvejelser har kastet terningerne, får det ikke alene betydning for partiet og hans egen fremtid, men for hele det borgerlige Danmark og for det politiske landskab over en bred kam. Det gælder, hvad enten han vælger at gå med i Mette Frederiksens (S) regering, eller om han vælger at stå på sidelinjen i konstruktiv opposition. 

Alt andet lige synes det besnærende på det foreliggende grundlag at gå efter muligheden for regeringsdeltagelse i en bred konsensusregering hen over midten. Men det er heller ikke uden farer på den lange bane, hverken for Venstre selv eller for den eventuelle reformvenlige midterregering som helhed. 

I en bred flertalsregering vil Venstre kunne træffe økonomisk nødvendige og ansvarlige, men næppe folkeligt populære, beslutninger. 

Risikoen ved en bred midterregering, der agerer ansvarligt, er imidlertid, at den ved at dømme fløjpartierne ude kan komme til at agere så upopulært og teknokratisk, at det ved næste valg giver fløjene så megen medvind, at midterprojektet kuldsejler.   

Under alle omstændigheder står Jakob Ellemann-Jensen i en historisk situation, hvor hans næste træk er altafgørende for partiets identitet, hvad enten han vælger at begrave stridsøksen og gå i regering med ærkerivalen, eller han sætter sig i spidsen for en blå opposition. 

Venstre er stadig det største dyr på den borgerlige savanne, men det er et såret dyr efter bruddet med både Lars Løkke Rasmussen (Mod) og Inger Støjberg (Ddem). Det har ikke gjort partiets politiske identitetskrise mindre. Venstre vidste man engang, hvor man havde, men hvem ved, hvor man har Venstre i dag?

Det ved foreløbigt kun Jakob Ellemann-Jensen. Hans beslutning for Venstres fremtid bliver skelsættende.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.