PARADIGMESKIFTET i dansk udlændingepolitik forløb anderledes end forventet, konstaterer chefredaktør Rune Lykkeberg i sin lederartikel i Information. Hidtil har det været sådan, at Dansk Folkeparti har fået udlændingestramninger, når partiet til gengæld har accepteret borgerlige reformer af velfærdsstaten.
Og i december havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudet en ”fundamental ændring” af den danske udlændingepolitik, men ændringen består i det modsatte af, hvad Dansk Folkeparti havde sat næsen op efter:
”Lars Løkke opsagde nemlig den uskrevne kontrakt med Dansk Folkeparti om, at de kan få, hvad de vil i udlændingepolitikken, hvis bare han kan få sin økonomiske politik gennemført.”
I den forstand var denne uge venstrefløjens triumf, hævder lederskribenten – ikke blot måtte Dansk Folkeparti opgive at få gennemført sin udlændingepolitik, men Venstre kan heller ikke få sin økonomiske politik igennem.
Det sidste er dog et endnu større problem for Liberal Alliance, der havde lovet sine vælgere historisk store skattelettelser. Ekstra Bladets lederskribent fryder sig skadefro over Liberal Alliances fiasko: ”Sjovt er det dog, når et knald lyder i dansk politik, hvorpå en perpleks Anders Samuelsen toner frem, sort i hovedet, og alle bortset fra ham selv kan se, at han ligner noget, der er løgn.”
Hvorfor gik det galt? Måske hænger det sammen med, hvad Kristeligt Dagblad skrev forleden, at flertallet af danskerne slet ikke ønsker skattelettelser. Men samme folkelige modstand er der jo ikke på udlændingeområdet, så hvad gik der galt her? Venstre-manden Jarl Cordua svarer i Berlingske:
”Det er et udpint land. Der er ikke mere at komme efter på den her side af konventionerne.” Det er skidt nyt for Dansk Folkeparti, og i det nye nummer af tidsskriftet Tidehverv mener sognepræst Claus Thomas Nielsen ligefrem, at partiet har forspildt sit mandat:
”Den såkaldt restriktive indvandringspolitik, som Dansk Folkeparti har stået for siden 2001, vil bevirke, at Danmark får muslimsk flertal nogle få år senere end Sverige. Det er alt.”
Jens-André Pedersen Herbener hedder en religionshistoriker, som sammen med sin kollega Mikael Rothstein har fået en fast ugentlig klumme til at kritisere religion i Politiken. Læsere af avisen vil have bemærket, at duoen tilsyneladende nærer en uovervindelig aversion mod kristendommen.
I en stort opsat artikel i Weekendavisen har journalist Poul Pilgaard Johnsen kulegravet Herbeners fortid og forhold. Oprindelig var Herbener en del af kredsen omkring Faklen, men han brød med kredsens leder Erwin Neutzsky-Wulff, fordi denne tilsyneladende ikke ville anerkende Herbeners daværende kone som guddommelig autoritet.
Herbeners nuværende kone og parrets sambo kalder sig begge præstinder og praktiserer en oldtidsreligion, hvor mennesker og guder har sex med hinanden.
Hvordan denne erotiske aktivitet kommer i stand, får vi ikke noget indtryk af, og selvom Herbener kalder sine klummer for ”Intet er helligt”, kommer de to okkulte kvinders udfoldelser næppe under kritisk belysning i Politiken. Den kristendomsfjendske religionshistoriker bedyrer nemlig:
”Jeg støtter 100 procent min hustrus og min bofælles feminine spiritualitet (…), og når kvinder kan berette om supersex mellem guder og kvinder, finder jeg det bare glædeligt.”
Politiken kalder sig ”Organet for den højeste oplysning”, men afspejler det også Herbeners tilgang og tilkendegivelser vedrørende temaet religion?
Det er også i Politiken, at folketingspolitikeren Lars Aslan Rasmussen (S) skriver, at der er et fuldstændig overdimensioneret fokus på de 20 procent folkekirkepræster, som ikke vil vie homoseksuelle.
Danske imamer accepterer nemlig slet ikke homoseksuelle, og Det Islamiske Trossamfund inviterer sågar imamer, som ønsker at henrette homoseksuelle.
Hvor bliver forargelsen over denne grusomme homofobi af? Eller har Jesu ord til farisæerne, ”I sier myggen fra, men sluger kamelen”, pludselig fået fornyet aktualitet
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.