Prøv avisen

Verden har glemt lektien fra OL i Nazityskland

"Politik og sport skal ikke blandes sammen," sagde vi, da Adolf Hitler åbnede de Olympiske Lege i Berlin i 1936. Nu gør vi det samme ved vinter-OL i Rusland. "Vi er ikke blevet klogere," skriver biskop over Aarhus Stift, Kjeld Holm Foto: Ukendt/NF

At Putins antihomo-love ikke får konsekvenser for dansk deltagelse ved vinter-OL, vidner om, at vi ikke har lært noget af Hitlers OL i 1936. Der er værdier, som er hinsides sport og politik, mener biskop Kjeld Holm

POLITIK OG SPORT skal ikke blandes sammen!. Så har vi hørt det igen. Monomant gentaget altid. Denne gang handler det så om vinter-OL i Rusland, og om det skal få konsekvenser for Danmarks deltagelse, som ganske vist er uhyre beskeden, at homoseksuelle i Rusland groft diskrimineres og mere end det: direkte forfølges.

Præsident Putin har fået en lov vedtaget i parlamentet, der forbyder at propagandere for andre formere for seksualitet end den normale. Givetvis inspireret i hvert fald også af den russisk-ortodokse kirke.

Men forslaget om boykot får ledende personligheder i dansk idræt til at se rødt så meget, at man skulle tro, de var inspireret af det længst afdøde kommunistiske regime i Rusland. Lidenskabeligt slår man fast, at politik er politikernes ansvar. Idrætsfolkene skal udøve idræt og være totalt ligeglade med politik, herunder styret og det politiske system i værtslandet.

LÆS OGSÅ:
10.000 demonstrerede mod russisk homolov i København

Tonerne er ikke nye. De blev såmænd fremført også i 1936, da De Olympiske Lege blev afholdt i Nazityskland, og Hitler benyttede sig af dem til et gigantisk propagandafremstød for det nye tusindårsrige, om end han måtte lide den tort at se den sorte amerikanske atlet Jesse Owens vinde den ene guldmedalje efter den anden. Det var skrækkeligt at være farvet eller jøde i Tyskland. I dag er det skrækkeligt at være homoseksuel i Rusland.

Man kan ikke beskylde de danske idrætsledere for at være nuancerede. De virker lige så enøjede som normale sportsidioter. For dem hedder det sport eller politik. At der skulle være værdier eller holdninger, der er hinsides både sport og politik, strejfer dem åbenbart ikke et sekund.

Og dog hedder det i Det Olympiske Charter, at olympismen er en livsfilosofi, der samtidigt og sammenhængende ophøjer og kombinerer kroppens, viljens og sjælens kvaliteter. Ved at blande idræt med kultur og uddannelse søger en olympiske ide at skabe en livsmåde baseret på glæden ved præstationen, det gode eksempels pædagogiske værdi samt respekten for universelle, fundamentale og etiske principper.

Er etiske principper også at betragte som politik? Det må de jo være, hvis man skal tro de danske idrætsledere, der åbenbart på linje med alle andre landes idrætsledere ser stort på, hvad de selv har forpligtet sig på.

Men diskriminationen og forfølgelsen af de homoseksuelle i Putin-land er netop ikke et spørgsmål om politik. Det er et spørgsmål om etik, om respekten for universelle, fundamentale og etiske principper. Og det er ikke alene idrætten, der skal fastholdes af etikken, det skal politikken også.

Kristendommen er så meget og er på mange måder et virvar af tro, mystik, indsigt, ritualer og etik, men det sidste er det afgørende. Gudstro og etik er nemlig nøje forbundet og har været det i den jødisk-kristne tradition altid, hvad et utal af gammeltestamentlige fortællinger og formuleringer vidner om.

Gudstro ikke er en abstrakt selvhengivelse, men et konkret møde med medmennesket, hvad profeterne igen og igen forkyndte, og i Det Nye Testamente hedder det: I skal bære hinandens byrder og således opfylde Kristi lov!. Det bibelsted yndede teologiprofessor P.G. Lindhardt at citere, også når det handlede om andet end bryllupper. Og så føjede han til i sin karakteristiske stil: Du finder nemt en andens byrde at slæbe på.

I vores kultur er sammenhængen mellem gudstro og etik på mange måder blevet brudt. Det kan man mene forskelligt om, men man kan også glæde sig over, at den etiske dimension i den enkeltes og samfundets liv ikke er forsvundet med sekularisering og multireligiøsitet. At vi godt alle sammen ved, at alt ikke er politik. At det enkelt menneskes og fællesskabets ansvarlighed ikke er bortforpagtet til politikere.

LÆS OGSÅ:
Homoseksuelles rettigheder gennem årene

Og det er så også det, det handler om med vinter-OL i Rusland. At også den homoseksuelle russer er min næste. Det mener man sikkert også i Danmarks Idrætsforbund og i Den Olympiske Komité, men man venter med at forholde sig til det, til man er sikkert hjemme i privatsfæren, hvor ingen kan forstyrre én med appel til samvittighed og holdning.

Og når nu 70 procent af den russiske befolkning støtter Putins lovgivning mod homoseksualitet? Så er det vel i orden med en lovgivning, som vi i Danmark ikke bryder os om? I Tyskland i 1936 udgjorde tilhængerne af Hitler en langt større procentdel, men måske husker vi bedre, at lille henrivende Inge vandt bronze?