Influencer. Det var der ikke noget, som hed, dengang jeg var barn. Betegnelsen er da også af nyere dato og et barn af de sociale medier.
Ifølge Den Danske Ordbog er influencer således en person, ”der har mange følgere på de sociale medier, og som eventuelt betales for at reklamere (indirekte), for et produkt, et budskab eller lignende i sine opslag”.
Der har vel altid været mennesker, som i kraft af deres status har forlenet produkter og budskaber med en særlig aura, men de sociale medier har forstærket fænomenet. Selv er jeg så fordomsfuld over for betegnelsen, at influencer uvilkårligt får mig til at tænke på et ekshibitionistisk tågehorn med en følgerskare af naive fans, som forveksler popularitet med troværdighed og det glamourøse med det seriøse. Sommetider kan fordommen så falde i mødet med virkeligheden.
Fordommen blev dog i den grad bekræftet med BBC-dokumentaren ”Influenceren, der snød alle” på TV 2. Influenceren var australske Belle Gibson, en ung og smuk helsedronning fra Melbourne, som angiveligt havde en terminal hjernetumor. I 2013 var hun trådt frem på den digitale scene, hvor hun var blevet verdenskendt for at ville redde sit liv med ”kost, tålmodighed og kærlighed”. Belle Gibson bragte billeder af sin indbydende diæt og fremstod selv som kernesund og smilende.
Hendes kogebog blev udgivet på kæmpeforlaget Penguin, og Apple inviterede til et samarbejde om hendes sundhedsapp. Og helt i pagt med tiden fremstod Belle Gibson ikke bare som diætist, men også som global velgører. Belle Gibson sparede angiveligt på fedt i kosten, men ikke just på det retoriske flødeskum og skrev til sine 300.000 følgere: ”Jeg elsker jer, fordi I vil være med til at forandre verden sammen med mig.” Og selvfølgelig lovede Belle Gibson også et anseligt beløb til godgørende formål. Større bliver det ikke i det 21. århundrede, tusindtallige følgere, svulstige erklæringer og anerkendelse fra techindustrien. Af det stof gøres moderne idoler.
Men endnu findes der noget så gammeldags som kritisk journalistik, og den australske journalist Richard Guilliatt begyndte at grave i Belle Gibsons påstande. Han kunne ikke få det til at passe, at Belle Gibson skulle have kræft i hjernen og virkede så sund og rask, selvom hun ikke modtog anden behandling end den helsegivende kost. Belle Gibson havde desuden offentliggjort, at hun var blevet ramt af flere andre kræftformer. Men det var alt sammen løgn og latin. Belle Gibson led slet ikke af kræft. Belle Gibson var fra teenageårene kendt som en lystløgner, og hun var sådan set bare fortsat i sporet, indtil hun blev afsløret.
Det er selvfølgelig en gammel historie om verden, som vil bedrages, men den har også en ny dimension i kraft af de sociale medier og deres mærkværdige evne til at svække den kritiske sans. Folk med en mirakelkur, om den så er medicinsk, politisk eller eksistentiel, bør altid kalde på vores skepsis. Mirakler overlades nu engang bedst til Vorherre.
Jesper Bacher er sognepræst.
Jesper Bacher er sognepræst.