FUNDAMENTET I DANSK og europæisk politik er langtfra så stabilt, som det har været. De etablerede partier i ind- og udland taber vælgere, og i takt med at nye fløjpartier på både højre- og venstrefløjen vokser, er det blevet stadigt sværere at danne holdbare regeringer.
De politiske doktriner er i opbrud:
”Der er ikke nogen ny balance,” som EU-kommissær Margrethe Vestager udtrykker det over for Kristeligt Dagblad.
Ifølge hende er der ikke bare én enkelt forklaring på de tendenser, vi ser i Danmark og Europa. Spørger man den garvede politiker og tidligere politiske leder af Radikale Venstre, er opbruddet et resultat af forskellige årsager, der tilfældigvis er indtruffet på samme tid.
”Tålmodigheden med lukkede politiske døre og indspisthed er brugt op. Man har fået nok af os, der har læst tunge forskningsrapporter, og som har lært en liste af forkortelser, vi kan sige udenad, selvom vi måske ikke helt forstår, hvad de står for,” siger Margrethe Vestager.
Modstanden mod etablissementet er stødt sammen med en voksende ulighed og populistiske bevægelser, og det er ifølge kommissæren et par af grundene til de politiske ryk, vi er vidne til i øjeblikket.
”Havde der ikke været den bevidsthed om, at demokrati skal betyde åbne døre, så man ved, hvad er foregår, og at magthaverne ikke er korrupte, ville uligheden have gjort noget andet. I åbne demokratier med en fri, kritisk presse, vil der være tillid til, hvordan tingene løses, men det er, fordi tingene løber sammen på samme tid,” siger Margrethe Vestager:
”Det er både spændende og interessant. Men det rummer også potentialer og risici, at der ikke er opstået en ny balance,” siger hun.
MARGRETHE VESTAGER ER en berejst kvinde, og op til Radikale Venstres landsmøde sidste weekend, havde hun besøgt fire andre lande, før hun var nået til Nyborg Strand, hvor landsmødet foregik.
På en flyvetur mod Cypern genkendte en stewardesse Vestager og henvendte sig til hende. Hun var bekymret for den økonomiske ulighed, som blandt andet præger samfundet i Cypern. Ikke på grund af sig selv. Hun var en voksen kvinde, havde erfaring og skulle nok klare sig selv. Hun var bekymret for sin datter, som ville studere i udlandet.
”Men jeg vil jo gerne have, at hun har en grund til at komme tilbage, når hun er færdig med at læse,” sagde hun til Margrethe Vestager:
”Selvom uligheden er øget i Danmark, er det slet ikke som i andre europæiske lande som Cypern, hvor den er eksploderet. Der er sket en udvikling, hvor middelklassen står stille. Hvor de, der får mindst, er blevet flere, og hvor de, der får mest, får mere. Der synes at være en tendens til, at reallønnen mange steder ikke stiger. Det er medvirkende til, at tålmodigheden er blevet brugt. Og hvis
du samtidig kan pege på nogle mennesker, du hader, og sige, at det er deres skyld, og hvis de forsvinder, bliver det hele meget bedre. Ja, så skaber vi disse opbrud,” siger Margrethe Vestager.
Andre vil sige, at netop indvandringen til Europa har været medvirkende til at trække vælgere til partierne på fløjene, fordi folk ikke oplever, at de etablerede partier har kunnet levere løsninger. Hvad siger du til det?
”Som skræmmebillede og som fjendebillede fylder indvandringen helt utroligt meget. Det er ikke for at forklejne integrationsproblemer, men det er alle steder sådan, at folk tror, at der er dobbelt så mange eller tredobbelt så mange indvandrere, som der i virkeligheden er. Det siger noget om, hvor effektive parolerne er,” siger Margrethe Vestager og retter så et angreb mod de populistiske bevægelser:
”Jeg er egentlig meget enig med dem, der kaldes populister, og som ønsker at fokusere på lighed og sundhed. Men det, jeg har noget imod, er, at det er altid er de andres skyld. Fordi det er så effektivt et populistisk budskab, som betyder, at det er svært at fokusere på de problemer, som egentlig findes, for eksempel at mange drenge med indvandrerbaggrund har svært ved at slå igennem,” siger hun.
Margrethe Vestager har de seneste år været det tydeligste danske symbol på den positive grundholdning til EU-projektet, som det ellers kniber med mange steder. Ikke kun blandt protestpartier til højre og venstre, men også hos regeringspartier som Venstre herhjemme, der har præsenteret en langt mere EU-skeptisk linje end hidtil.
VESTAGER ER VEL NOGET NÆR det tætteste, man kommer på en dansk fuldblodseuropæer. Som tilhænger af det europæiske fællesskab er hun da også meget modvillig, når det kommer til at udråbe globaliseringen som en trussel mod de nationale fællesskaber og som forklaringsmodel for opbruddene.
”Jeg har aldrig følt mig mere dansk, end efter at jeg er begyndt at arbejde i Bruxelles. Men jeg har heller aldrig følt mig så europæisk som nu. Jeg synes, at globalisering er for bred en pensel at male med.
Som et konkret eksempel har vi lige lavet en stor frihandelsaftale med Japan. Det handler også om at skabe relationer mellem landene. For hvis vi har tillid til hinanden, kan vi også sikre bedre forhold for arbejdstagere, sikre menneskerettighederne og dyrerettigheder. Vi ville jo handle under alle omstændigheder. Og jeg synes, at det er vigtigt, at vi har globale handels- og sundhedsorga
nisationer, der gør, at vi sammen kan bekæmpe ebola. Men der, hvor virksomheder flytter rundt på kloden for at undgå at betale en ordentlig løn eller at betale skat, der forstår jeg godt, at man bliver frustreret,” siger Margrethe Vestager.
Trods udfordringerne og udsigterne til et valg i Danmark og til Europa-
Parlamentet, som kan skabe nye forskydninger i det politiske landskab, er Margrethe Vestager ikke pessimistisk. Men hun er heller ikke optimist. I stedet henviser hun til et citat fra David Ben-Gurion, Israels første premierminister: ”For at tro på mirakler, må man være realist.”
”Jeg mener ikke, at man bare kan være optimist, for alt, hvad der er vundet, er vundet, fordi nogen har kæmpet for det, og det i sig selv er et mirakel. Det er, når tingene løber sammen, og når du ikke kan styre det, at der kan ske et mirakel,” siger Margrethe Vestager.
På den måde ligger der ifølge Margrethe Vestager både muligheder og farer i de aktuelle politiske og samfundsmæssige tendenser.
”Opbruddet giver ikke kun problemer, men også muligheder. Det kan lyde lidt fortærsket, men det handler ikke kun om, hvad nogle populister eller ’onde’ mennesker gør, men også om, hvad gode mennesker ikke gør. Nogle gange går jeg også selv helt i analytisk tilstand i et mørkt rum med gode venner og et godt glas rødvin.
Så sidder vi der og bekymrer os over opbruddet, men vi kan jo også drage fordel af opbruddet. På samme måde som globaliseringskritikerne, der vil indskrænke mere og mere, får noget ud af det,” siger Margrethe Vestager.