HISTORISK SET HAR internationale mediers dækning af Afrika været meget negativ. Talrige artikler har fokuseret på konflikter, hungersnød, kriser og fattigdom.
Og selvom tone og emnevalg i mediernes dækning af Afrika syd for Sahara er blevet langt mere positiv end tidligere, er der fortsat mange stereotyper om hvide nødhjælpsarbejdere i det mørke Afrika, påpeger Melanie Bunce, lektor i journalistik ved det britiske City University of London, som netop har udgivet bogen ”Africa’s Media Image in the 21st Century” (Afrikas image i medierne i det 21. århundrede).
I din bog fastslår du, at medierne stadig ikke har lagt ”afropessimismen” bag sig. Hvad mener du med det?
”Der bliver stadig rapporteret om Afrika i negative vendinger, og der optræder også stadig imperialistisk og nykolonialt sprog i mediedækningen af kontinentet. For eksempel citerer nogle nyhedsartikler om ebola (virus-sygdommen, der hærgede Vestafrika i 2014 og førte til over 11.000 dødsfald, red.) udelukkende europæere, der vil ’redde Afrika’ frem for at tale med de syge eller de involverede i den enorme lokale respons, der var på sygdommen.”
Du peger også på, at udviklingen trods alt går i den rigtige retning. Hvad slår dig som den største forandring?
”Fremvæksten af de sociale medier, som har betydet, at vi i dag hører flere afrikanske stemmer i debatten, og at afrikanske borgere kan dele information direkte med resten af verden.”
Hvad betyder udviklingen for den måde, Afrika bliver portrætteret i de internationale medier i dag?
”At danskerne eller indbyggerne i et hvilket som helst andet land har adgang til langt flere perspektiver på Afrika og nyheder fra og om kontinentet end før.”
Fortællingen om et Afrika i stærk økonomisk fremgang er nu udfordret af økonomisk afmatning på kontinentet. Vil medierne gå tilbage til den gamle negative dækning af kontinentet?
”Hele idéen om den økonomiske vækst i Afrika var forsimplet. På et kontinent med over 50 lande vil der være vækst, stilstand og tilbagegang, akkurat som i Europa.
Forhåbentlig bliver fremtidens mediefortælling om Afrika mere afbalanceret.”
Hvad er de største aktuelle udfordringer i mediers dækning af Afrika?
”Den helt store udfordring er ressourcer. Nyhedsorganisationerne kæmper for at tjene penge og skærer ned, og desværre er afrikanske bureauer og journalister ofte de første til at blive fyret, fordi redaktørerne ikke tror, at folk vil høre om Afrika.”
Internettet har åbnet for, at langt flere afrikanere kan deltage og følge med i den internationale mediedækning af Afrika end tidligere. Har det påvirket mediernes dækning af Afrika?
”Sociale medier har helt sikkert gjort en forskel, fordi de gør afrikanerne i stand til at sætte sig i spidsen for, hvordan de bliver fremstillet internationalt. Et eksempel fra Twitter var hashtagget ”someonetellcnn” (på dansk: Nogen må sige noget til CNN), der blev brugt til at parodiere og kritisere CNN’s nyhedsdækning af Afrika.
Det var så effektivt, at den amerikansk baserede tv-kanal endte med at fjerne nogle nyheder fra deres website. Og sociale medier er et vigtigt forum for politisk debat.”
Hvad er de største stereotyper i mediernes dækning af Afrika i dag?
”Alle generaliseringer om Afrika er problematiske. Kontinentet er stort, komplekst og ekstremt forskelligartet. Ingen enkelt historie og intet enkelt foto kan nogensinde repræsentere hele verdensdelen.”