NOGLE GANGE MÅ man tage sig til hovedet, når man læser udmeldinger fra højtstående folketingspolitikere. Konkret tænker jeg på Venstres Karsten Lauritzen, formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, som i Kristeligt Dagblad den 13. juni glæder sig over udvisningen af et antal kriminelle irakere.
Lauritzen hævder, at udlændinge kun udvises som følge af meget alvorlige domme, herunder for narko, drab og grove voldsforbrydelser. Det er ikke rigtigt.
Domstolene anvender en såkaldt trappestigemodel, hvorefter udlændinge med ringe tilhørsforhold udvises for små forseelser, og udlændinge med stærkt tilhørsforhold udvises for større forseelser. Forseelser, der takseres med 10 dages fængsel, kan i dag medføre, at en flygtning smides ud af landet.
Der er en indlysende logik i argumentet om, at gæster ikke er velkomne, når de misbruger landets gæstfrihed. Og når der er tale om folk med korttidsophold og turister, er der såmænd ikke noget kontroversielt i det.
MEN EN STOR DEL af de omkring 500, der hvert år dømmes ud af landet, har været borgere i Danmark i mange år, og mange af dem har børn her i landet. I de tilfælde er der tale om et brud med et grundlæggende og dyrebart retsprincip: lighed for loven.
To unge dømmes for den samme forbrydelse og får den samme fængselsstraf. Men den ene af dem får i tilgift en udvisningsdom, fordi hans forældre ikke har sørget for, at han blev dansk statsborger. Den udvisningsdom er i mange tilfælde langt hårdere end fængselsstraffen. Unge på 18 år sendes i praksis til lande, hvor de hverken taler sproget eller kan læse bogstaverne, og hvor de måske går til grunde eller bliver rekrutteret af militser eller terrororganisationer.
LAURITZEN MENER, at det skulle de have tænkt over, inden de kom til vores land og begik personfarlig kriminalitet. Hvor er det dybt beskæmmende at høre den slags tom og gold moralisme fra en lovgiver. Mange af de unge udviste er kommet til Danmark som små børn, har ikke formået at gennemføre folkeskolen og har begået deres forbrydelser i en rus af hash, piller eller alkohol.
Jeg skriver ikke dette for at appellere til medfølelse, for den følelse kan man i dag kun finde på Nationalmuseet. Jeg skriver heller ikke dette for at holde hånden over forbrydere, sådan som Lauritzen vil mene. Jeg mener bare, at en bestemt forbrydelse skal udløse en bestemt straf. Der er ingen dokumentation for, at udvisningsdomme har nogen effekt på kriminaliteten, og mange af de forbrydelser, der udløser udvisning, er da heller ikke nødvendigvis overlagte handlinger. Derfor og især fordi det bryder med princippet om lighed for loven bør vi indskrænke omfanget af udvisninger.
Kristian Larsen,
cand.scient.pol.,
Sennepshaven 26, st. th.,
Herlev