Prøv avisen

Vi bør jage lykken

"De fleste af os tror, at det nok skal gå alt sammen, og hvis det ikke lykkes, at vi så vil kunne komme ud af depressionerne ved hjælp af psykologer, psykiatere og deres medicinering

Vi orker ikke at sætte os ind i, hvad der skal gøre os selv og vore efterkommere lykkelige, mener dagens debattør. Vi bør derfor undervise vores børn i at leve det lykkelige liv

Jagten på vedvarende lykke har altid eksisteret, men først nu, hvor der ligger videnskabelige beviser på, at arbejdsglade mennesker er både mere kreative og effektive, er der for alvor kommet gang i at overføre erfaringerne til glæden og lykken i vores privatliv.

LÆS OGSÅ:Det gode liv er ikke et lykkehjul

Undersøgelser igennem de seneste år har gang på gang påvist, at glæden ved at kunne glæde andre er en væsentlig faktor for at kunne være lykkelig altså vedvarende lykkelig. Sammen med aktiviteter og sociale relationer udgør denne glæde ifølge undersøgelserne hele 40 procent af vore forudsætninger for at kunne være lykkelige. Indtægt og materielle goder udgør kun 10 procent, og gener og opvækst 50 procent.

I min naivitet tog jeg det for givet, at disse tal kun er gældende for vore vestlige, velhavende kulturer, men jeg har siden indset, at de også må passe for de fleste andre kulturer, hvor der ikke er tale om hungersnød eller krige.

Tænk blot på de mange smil og den imødekommenhed, vi som turister finder på vore rejser i fattige u-lande sammenlignet med en tur med offentlige transportmidler i københavnsområdet. Der kan næppe herske tvivl om, at smilene med mere skyldes, at børnene i de fattige u-lande med mange søskende og bedsteforældre omkring sig får en meget kærligere opvækst end hos os, og at de voksnes sammenhold, sociale relationer og glæden ved at hjælpe og glæde andre er betydeligt mere udviklet end i vores samfund.

I relation til vores samfund og udviklingen igennem de seneste par årtier med materiel fremgang på bekostning af åndeligt forfald og større afstand imellem rig og fattig er det uhyre vigtigt, at det går op for vores samfund, hvad der gør os lykkelige. Ethvert realistisk menneske må i det mindste tvivle på, at vi på længere sigt kan fortsætte den materielle vækst af det luksusforbrug, som er nødvendigt for at holde hjulene i gang, uden at vi fortsætter i det spor, der gør os mere og mere egoistiske og fremmede over for hinanden.

Mine forsøg på at ændre denne udvikling viser desværre, at vi Danmark i det store hele er blevet så apatiske, at vi hver især ikke gider eller orker at gøre en indsats for at sætte os ind i, hvad der skal til for at gøre os selv og vore efterkommere lykkeligere. De fleste af os tror, at det nok skal gå alt sammen, og hvis det ikke lykkes, at vi så vil kunne komme ud af depressionerne ved hjælp af psykologer, psykiatere og deres medicinering.

Derfor er det mit håb, at vores uddannelsesminister vil tage initiativ til, at vi i vore skoler hurtigst muligt vil starte med at undervise vore børn i forudsætningerne for at kunne leve et lykkeligt liv.

Steen V. Skånstrøm,Krogholmgårdsvej 17, Vedbæk