Hjerneforsker: Vi bliver bombarderet med informationer, som belaster hjernen – derfor skal vi huske at gå i dybden

I disse år debatteres det, om skærme og medier er gode eller dårlige. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens går den store informationsstrøm ud over vores hukommelse. Han mener, vi skal blive bedre til at opsøge interesser, som ikke handler om viden

Børns hjerner er særligt udsatte for de mange indtryk på skærme i dag. Hjerneforsker Kjeld Fredens oplevede med sine egne børnebørn, at de manglede evnen til at gå i dybden på Youtube. ”Forældre skal være opmærksomme på, hvordan børnene bruger medierne,” mener han. –
Børns hjerner er særligt udsatte for de mange indtryk på skærme i dag. Hjerneforsker Kjeld Fredens oplevede med sine egne børnebørn, at de manglede evnen til at gå i dybden på Youtube. ”Forældre skal være opmærksomme på, hvordan børnene bruger medierne,” mener han. – . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

IPADS, DER BIPPER, smartphones, der hele tiden vil have ens opmærksomhed. Sociale medier, hvor likes er en værdifuld valuta. Reklamer, nyheder 24 timer i døgnet, skærme overalt. Vores tid er i høj grad blevet digital, og det kan føles som en tsunami af information, som man hele tiden skal forholde sig til.

Det kan gå ud over vores hjerne, vores erindring og vores koncentration, mener Kjeld Fredens, der har været hjerneforsker ved Aalborg Universitet og tidligere i år udkom med bogen ”Læring med kroppen forrest”. Bogen handler om hjernens udfordringer ved det digitale samfund, og selvom både børn og voksne kan have svært ved den mængde informationer, man får til daglig, mener Kjeld Fredens, at særligt børn er udfordrede ved, at skærmene har gjort deres indtog.

Kjeld Fredens, tager børn skade af skærme og det digitale samfund?

”Jeg vil egentlig hellere henvise til forholdet mellem individet og medierne. For de to påvirker hinanden gensidigt. Det er, ligesom hvis du sparker en bold ind i en væg. Så får du bolden tilbage igen. Vi skal betragte medierne som værende lige så levende som os. For det, vi gør ved medierne, gør også noget ved os. Så man kan ikke sige, at medierne er gode eller dårlige, men det er op til os, hvornår de er gode, og hvornår de er dårlige.”

Hvad mener du med det?

”Det er ligesom to konti – en med gevinst og en med tab. Hvis vi kigger på mediernes gevinstside, er det, at vi kan udvikle et hurtigt, socialt netværk, og hvis vi ser på tabssiden, ser vi, at hvis vi dyrker de sociale medier for ensidigt, går de ud over konkrete sociale forhold i virkeligheden.

Hvis vi er for meget på Facebook, risikerer vi, at vi ikke udvikler empati over for andre, for det kræver, at man står ansigt til ansigt.”

Så skærme er dårlige?

”Nej, der er både fordele og ulemper. Børnene er glade for dem, og der er god underholdning i dem, og på gevinstsiden er også, at de leger med hinanden på de sociale medier. Men spillene er også bygget til at skabe afhængighed, så som forældre skal man holde øje med, at der er en balance. Man skal ikke udelukkende sidde på iPad’en, men også sørge for at komme ud i virkeligheden, ud i naturen og være sammen med andre mennesker.

Kjeld Fredens. Privatfoto
Kjeld Fredens. Privatfoto

Vi kan også se på et andet eksempel, nemlig uddannelsessystemet. Her kan man se, at de digitale medier hurtigt og smidigt giver adgang til en masse information.

Men på tabssiden kan det medvirke, at vi skøjter hen over tingene og får et overfladisk forhold til information på bekostning af fordybelsen. Jeg hører kolleger på universiteter sige, at de har svært ved at få de studerende til at læse lange bøger.”

Hvad betyder det for vores hjerne, at internettet er blevet vores hukommelse?

”For eksempel betyder det, at vi ikke nødvendigvis stiller spørgsmål til den information, vi møder. Når vi taler om hjernen, taler vi om e-hukommelse, som er den eksterne hukommelse, vi for eksempel lægger ud på vores mobiltelefon. Og så taler vi om o-hukommelse, der er den organiske hukommelse, som fodres af de erfaringer, vi gør os.

Når vi kigger på læring, der skal give mening, forudsætter den en organisk hukommelse, for slår man alt op på nettet uden at kæde det sammen med personlige erfaringer, bliver det en viden, der skøjter hen over hovedet på os. Hvis vi ikke har den personlige viden og ikke bruger vores erfaringer, bliver vi nemmere manipuleret, for så stiller vi ikke spørgsmål til den viden, vi bliver serveret for.”

Så vi bliver dårligere til at lagre viden?

”På en måde, ja. Men vi skal ikke kritisere de unge for at forbruge viden på den måde, for omverdenen har jo fortalt dem, at de ikke kommer nogen vegne, medmindre de får 12 i karakter.

Så det er klart, at de bruger internettet til at få den viden, der kan sikre dem det 12-tal frem for at bruge deres erfaringer til at få en mere bredere og dybere viden.

På den måde bør man forandre systemet. For mig er den store trussel, at vi har en verden med en politikerdreven dagsorden med uddannelsessystemet, som forhindrer fordybelse i faget. Når man ikke bruger sin organiske hukommelse, giver viden ikke mening, og så kan man kun bruge sin viden til ’Jeopardy’ og eksamen.”

Hvad med mængden af informationer, hvordan påvirker de vores hukommelse og sanseapparat?

”Sammenligner vi med verden for 50 år siden, er der en overflod af information. Man starter morgenen med at se nyhederne, men prøver man bagefter at huske, hvad man har set, har man typisk glemt det hele. Det belaster hjernen og stresser den, og det er usundt. I stedet for at sige, at så skal man bare ikke se så mange nyheder, skal man i stedet være mere selektiv og gerne også opsøge interesser, der ikke handler om viden, men oplevelser for oplevelsens skyld. Lad være med at analysere filmen, men se den som en oplevelse.

Informationsmængden fylder os med så meget, vi ikke har brug for. Gå også i dybden med det, du interesserer dig for, så giver viden om det mening. Frem for at blive bombarderet med alt muligt, du ikke skal bruge til noget alligevel.”

Tror du, vi voksne overreagerer på skærme og sociale medier, fordi vi selv ikke er vokset op med det, eller tror du, der er en reel grund til bekymring over de yngre generationers skærmtid og forhold til internettet?

”Der er ingen grund til at lave hetz mod børnene, for de er ikke selv herre over forholdene. Det er forældrene, som skal være en del af processen, og som skal være mere skarpe på at skabe en balance for børnenes brug af skærm og internet. Medierne er en stok, men børnene skal lære selv at gå.

Man skal huske, at når vi ser på den historiske udvikling, er det tit sådan, at når man får noget, mister man noget. Da bogtrykkerkunsten opstod, mistede man gradvist den mundtlige fortælling, som blev givet videre gennem generationer. Så vi skal bruge den historiske erfaring, når vi kigger på medierne, og spørge os selv, hvad de kan bruges til, og hvad de røver fra os.”

Skal vi særligt holde øje med børnene, eller gælder det også for de voksne?

”Det gælder både børn og voksne, men børn er særligt sarte, fordi deres hjerner er under udvikling, og hvis de ikke får hjælp til at se, at noget er mere værdifuldt end andet, er jeg bekymret for deres udvikling.

For du påvirker deres hjerne og adfærd med noget, der ændrer deres opmærksomhed og koncentrationsevne, og det kan gøre, at de får svært ved at følge med i skolen.

Jeg kan se det med mine helt små børnebørn, som sad og kiggede på Youtube hele tiden. De fandt noget, så det i kort tid og gik så videre til det næste sanseindtryk. De gik ikke i dybden, men gik bare videre til det næste, så snart de kedede sig.

Det er katastrofalt for koncentrationsevnen, og vi fjernede Youtube fra deres iPad som konsekvens. Så forældre skal altså være opmærksomme på, hvordan børnene bruger medierne, og om man kan gøre noget for at skabe en balance i hverdagen.”