Vi bliver flere og flere ældre. En del af løsningen kan være noget så simpelt som et bat og en bold

Den samlede befolkning bliver ældre og dermed sygere, men Københavns Kommune har fundet et godt supplement til medicin, skriver politolog og parkinsonpatient

Københavns Kommune har som en af de første kommuner taget bordtennis op som en forebyggende aktivitet, der skal hæmme udviklingen af en række negative alderdomsskavanker.
Københavns Kommune har som en af de første kommuner taget bordtennis op som en forebyggende aktivitet, der skal hæmme udviklingen af en række negative alderdomsskavanker. Foto: Conor Samuel.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i Danmark, når det kommer til organisering og levering af velfærd til landets borgere. De mange sociale rettigheder tildelt danske borgere er kommunerne forpligtet til at indløse, og det sker oftere og oftere under svært regulerede betingelser, som er dikteret af Finansministeriet. Reguleringer er imidlertid ikke altid kun af det dårlige, da det til tider tvinger kommunerne til nytænkning.

Ofte er det lettere at igangsætte nye forsøg og eksperimenter i mindre kommuner, da beslutnings- og implementeringsprocesser ofte er lettere i mindre enheder. Ikke desto mindre kaster de større kommuner sig også ud i større eller mindre eksperimenter, og lad mig fremhæve et eksempel fra Københavns Kommune – en kommune, der ofte er genstand for kritik for konservatisme og langsommelighed, undtagen når det gælder nedlæggelse af og prisstigninger på parkeringspladser. Som det vil fremgå længere nede, er jeg selv deltager i dette eksperiment.

Københavns Kommune vedtog sidste år at afsætte penge i to år til udbredelsen af bordtennis især med henblik på at få ældre medborgere over 60 år til at dyrke idræt og fastholde bevægelse, leg og glæde i livets efterår. De fleste vil umiddelbart sige, at der her er tale om et meget beskedent bidrag til dansk sundhedspolitik, og kun de færreste forstår, hvorfor kommunen kaster sig ud i et sådant tiltag, der på mange måder synes uambitiøst.

Heldigvis udvikles der til stadighed nye og bedre behandlingsformer og ny medicin, men det rækker ikke set i forhold til de udfordringer, en storby som København står overfor. København får flere ældre og ikke mindst meget ældre medborgere. Med sidstnævnte gruppe vokser også antallet af svære lidelser som en række demenssygdomme herunder Alzheimers sygdom samt en anden kronisk neurologisk lidelse som Parkinsons sygdom. Hertil kommer flere mennesker med hjerneblødninger, som ofte kræver lang genoptræning samt meget pleje.

Københavns Kommune har som en af de første kommuner taget bordtennis op som en forebyggende aktivitet, der skal hæmme udviklingen af en række negative alderdomsskavanker og samtidig fungere som behandlingsredskab i genoptræningen efter eksempelvis en blodprop eller i behandlingen af demensramte borgere. Der findes eksempler på, hvordan det er lykkedes demensramte at stabilisere sygdommen i flere år. Det er jo meget, og hvis den syge formår at være næsten selvhjulpen i en så lang periode ud over, hvad der normalt antages, er det en kæmpegevinst i livskvalitet. Og det kan potentielt medføre store besparelse for kommunen.

En kommune opfattes ofte som et tungt bureaukratisk monster. Tværtimod har København udvist samarbejdsevne på tværs af partiskel og endvidere evnet at samarbejde med den frivillige sektor, hvor den offentlige sektor og de private civilsamfundsforeninger på forbilledlig vis har respekteret hinandens styrker og målsætning og har udviklet en fornem arbejdsdeling. Hele processen har indtil videre været understøttet af en yderst effektiv og dynamisk kommunal forvaltning, der har demonstreret evnen til at håndtere de behov og forventninger, som de frivillige foreninger og organisationer kommer med. Med andre ord har forvaltningen levet op til tidens store plusord: en agil, refleksiv og lærende organisation.

Den demografiske udvikling trækker i en retning, som uden mærkbare ændringer i befolkningens fysiske, psykiske og sociale handlingsmønstre vil forringe livskvaliteten for mange især ældre mennesker. Samtidig betyder det en galopperende udgiftspost, der kan blive svært kontrollerbar. De fleste steder landet over er kommunerne klar over denne udfordring, men kun få tør eksperimentere med nye måder at håndtere aldringsringsprocesser. Det kræver en vilje til at prøve nye organiseringsformer, inddragelse af nye partnere og selvfølgelig nye styrings- og ledelsesformer. Det kræver eksperimenter, og Københavns Kommune har i samarbejde med civilsamfundsorganisationer og frivillige foreninger igangsat en proces, hvor der skal udvikles nye muligheder for især befolkningen over 60 i kommunen. Den udøvende kraft lokalt er foreningen BAT60+, som repræsenterer især Bordtennis Danmark, Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Københavns Kommune har arbejdet hårdt på at få flere foreninger og frivillige initiativer i gang, og det er lykkedes at øge antallet af foreninger, spillesteder og udøvere markant i løbet af det første år. At få flere til at deltage i den frivillige idræt er vigtigt, men ikke specielt nyskabende. Det er derimod vigtigere, at projektet ikke bare stiller sig tilfreds med flere deltagere, men endnu vigtigere at flere fastholdes i foreningerne og forbliver udøvere igennem mange år.

Hvorfor er bordtennis noget særligt? Først de "hårde" fakta: Bordtennis er en sport, man kan påbegynde og spille i en sen alder. Bordtennisspillere på 80 år er intet særsyn. De fleste kan lære spillet og få glæde af det på alle alderstrin. Der er meget få skader i bordtennis, hvilket også gør det attraktivt for ældre.

Blandt de tunge argumenter for at kaste sig ud i bordtennisspillets glæder hører også en række sociale og psykologiske perspektiver. De fleste har oplevet glæden, legen og den spontane latter, når spillet er i gang. Hvis man ikke var helt klar over dette, så skulle man bare have været forbi Rådhushallen på Københavns Rådhus midt i november, hvor man for første gang arrangerede et idrætsstævne i form af en stor bordtennisturnering på rådhuset. Flere end 200 spillere deltog, og de fik en masse fornøjelige kampe. Der blev grinet, kæmpet og pjattet fra klokken 9 til 17 de to dage, stævnet varede.

Mange pårørende, tilfældige turister eller folk med et gøremål på rådhuset var vidner til mange sjove og spændende kampe, og her var ikke tale om social isolation. Tværtimod demonstrerede bordtennisspillet sine kvaliteter som redskab til at skabe social integration. Der blev grinet og leet til den store guldmedalje, og der er ingen tvivl om, at bordtennisspillets mange sociale kvaliteter virker dragende på folk, der prøver det.

I lighed med andre idrætsgrene kan bordtennis bidrage til en stærkere psyke herunder også en bedre koncentrationsevne. Bordtennis giver en bedre balance, bevægelighed, bedre kondition, større spændstighed og bedre hånd-øje-koordination.

Herudover synes bordtennis at være noget særligt, da dette spil tilsyneladende stimulerer og udfordrer vores hjerne i en særlig høj grad. Tilsyneladende stimuleres adskillige områder i hjernen samtidigt, når spillet er i gang.

På baggrund af de eksisterende erfaringer og en del forskning er det muligt at konkludere, at bordtennis som fysisk, mental og social aktivitet har en række fordele og styrker i forhold til andre fysiske aktiviteter. Der synes at være stor sandsynlighed for, at regelmæssig bordtennistræning både virker forebyggende og helbredende på områder relateret til aldring, demens, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.

Ny forskning relateret til forholdet mellem bordtennis og aldring samt diverse neurologiske lidelser hilses velkommen, men det koster mange penge, og det tager tid. Vi har hverken pengene eller tiden, men vi har bat og borde – og mange, der gerne vil spille. Derfor har Københavns Kommune kastet ressourcer ind i dette projekt. Det er sund fornuft, at vi går i gang med at spille. Det skader næppe. København viser vejen i samarbejde med BAT60+. Nu venter vi blot på de øvrige kommuner.

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.