Vi bør styrke folkekirkens tradition for magtspredning

Nej tak til kirkeråd. Den fine tradition for magtspredning skal fastholdes, så vi sikrer lokal forankring og spredning af indflydelsen, skriver formand for Stiftsrådet i Fyens Stift og biskop over Fyens Stift

En ny struktur for folkekirken er under opsejling. Her ses Sct. Nicolaie kirke i Middelfart. Kirkens.
En ny struktur for folkekirken er under opsejling. Her ses Sct. Nicolaie kirke i Middelfart. Kirkens. Foto: Lars Laursen Denmark.

DET AKTUELLE DEBATOPLÆG om en ny struktur for folkekirken centrerer sig om to temaer: dels de såkaldt indre anliggender, dels styringen af folkekirkens fælles økonomi.

Vi må give kritikere af den nuværende økonomistyring ret i, at her er der behov for en ændring. At en minister selvstændigt kan udskrive landskirkeskatten, er et levn fra enevælden. Derfor foreslår vi, at kirkeministeren deler sin kompetence til at fastlægge Fællesfondens budget og landskirkeskatten med folkekirken.

Vi forestiller os en lovregulering med udgangspunkt i den aktuelle praksis, hvor budgetfølgegruppen og budgetsamrådet sammenlægges dog uden de administrativt udpegede medlemmer og tillægges reel beslutningskompetence i et samspil med ministeren.

LÆS OGSÅ:
Ingen ny folkekirke - blot små justeringer

De enkelte stiftsråd bør også inddrages og høres, ikke mindst i forbindelse med væsentlige udgiftsposter for Fællesfonden, og de skal kunne stille forslag om opgaver for fonden. På den måde bliver der tale om et reelt demokratiseringstiltag, der sikrer lokal forankring og spredning af indflydelsen.

Debatoplægget opstiller to modeller for et kirkeråd med henholdsvis begrænset og udvidet kompetence til styring af folkekirkens anliggender.

ET KIRKERÅD med begrænset kompetence skal ifølge oplægget tage sig af de indre anliggender, der omfatter bibeloversættelser, ritualer, og autorisation af salmebøger. Det kan lyde umiddelbart tilforladeligt. Men disse opgaver dukker vel kun op to til tre gange pr. 100 år.

Derfor vil man formentlig i virkeligheden få et kirkeråd med udvidet kompetence, for det er svært at forestille sig, at 25-27 forstandige mennesker i råd og sekretariat vil kunne sidde på hænderne og vente på, at opgaverne skal dukke op.

De vil sandsynligvis og meget forståeligt give sig i kast med emner, der ligger uden for deres mandat, eller debattere og udtale sig om for eksempel etiske emner eller om, hvordan man kan fremme fred gennem begrænset handel med krigsmateriel, som man har set eksempler på fra vore nabolande.

Men kirken bør ikke udvikle sig til et meningsfællesskab med bestemte holdninger til miljø, krigsmateriel eller vækstpakker. Sker det, mister vi den rummelighed, der betyder, at man i kirken mødes om evangeliet uafhængigt af politisk holdning. Vi risikerer at få en splittet folkekirke med politisk og kulturel slagside, som nogen vil vælge fra.

LÆS OGSÅ: Fokus i folkekirkens struktur bør ligge på det lokale menighedsliv

I det hele taget synes vi, at et kirkeråd er en dårlig idé. Vi vil med et kirkeråd få et organ, der vil udtale sig på folkekirkens vegne i indre og sandsynligvis også i andre anliggender, og som det vil være naturligt for ministeren at rådføre sig med i stort set alle kirkelige sager. Rådet vil komme til at forholde sig til alle nye folkekirkelige initiativer, før de kan fremmes, og til selv at fremlægge ideer til lovgivning.

Indflydelsen vil blive koncentreret på langt færre personer end i dag, hvor mange forskellige aktører: minister, kommissioner, høringer, stiftsråd, menighedsråd, præster, provster, biskopper, kirkelige organisationer og foreninger i skøn blanding holder hinanden i skak.

Der er således tradition for magtspredning i folkekirken, en tradition, vi ønsker at styrke, ligesom vi ønsker at fastholde biskoppernes læreansvar, der følger af deres tilsynsembede.

Så i stedet for kirkeråd bør man stadfæste gældende praksis og lovfæste regler, der sikrer bred faglig, folkelig indflydelse ved ændringer af indre anliggender gennem høringer, kommissioner med videre. Lokal forankring og spredning af indflydelsen. Det er væsentligt i en folkekirke.

Ester Larsen er formand for Stiftsrådet i Fyens Stift og tidligere minister (V). Tine Lindhardt er biskop over Fyens Stift