Prøv avisen

Vi er alle newyorkere

Niels Helveg Petersen. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kommentar: Frygten for terror er kommet for at blive. Alle i den industrialiserede verden har mistet uskylden

Terrorhandlingerne imod mål i Washington og New York den 11. september 2001 vil aldrig blive glemt. Vi vil alle huske dagen - den repræsenterer et omdrejningspunkt i vor egen verdensopfattelse. Hvad der hidtil har været kun temaer for tvivlsomme amerikanske actionfilm, blev her til virkelighed på vores egen tv-skærm i vores egen stue. Endnu en gang var virkeligheden endnu mere grusom end vores vildeste fantasier.

Nu, i skrivende stund - godt 24 timer efter begivenheden - er den ikke blevet lettere at forlige sig med. Det første chok har lagt sig, men man bliver ved at kredse om spørgsmålene: Hvordan i alverden kan mennesker finde på det, og hvordan i alverden har det kunnet lade sig gøre at gennemføre forbrydelserne?

Det er fra mange sider påpeget, at målene for aktionerne er ladet med symbolik. Terroristerne ville på samme tid ramme World Trade Center, repræsenterende USA's økonomiske magt, og Pentagon, hjemstedet for den militære magt. Stærk symbolik er der også i det forhold, at terroristerne anvender amerikanske flyvemaskiner til at udføre ugerningerne. Det var Boeing-fly, der var våbnene.

Amerikansk teknologi blev så at sige anvendt til at ødelægge amerikanske symboler.

Egen højteknologi vendt imod eget højteknologiske samfund. Det er fantastisk brutalt og kynisk - og gennemtænkt. Det er utænkeligt, at en sådan aktion kan foretages uden langvarig og grundig forberedelse. Vi har nok at gøre med fanatiske galninge, der er klar til også at ofre deres eget liv, men de har ikke bare været fanatiske og gale, men også yderst udspekulerede og velforberedte. Jagten på dem, der har stået bag, er nu for alvor gået ind, og forhåbentlig lykkes det at finde frem til bagmændene. Men selv om det lykkes, står vigtige spørgsmål tilbage.

Hvorfor fangede efterretningsvæsenerne ikke, at der var noget helt usædvanligt i gære? Og vigtigst: Hvad kan man gøre for at forhindre gentagelser? Det sidste spørgsmål er vigtigt ikke kun for amerikanerne, som det i denne omgang gik ud over, men også for os i Europa. Vi kan være ofre næste gang, ingen kan føle sig sikker. Frygten for terror er kommet for at blive. Den kan ikke udryddes. I den forstand har alle i den industrialiserede verden mistet uskylden

Det er indlysende, at der er behov for et tættere internationalt samarbejde, hvis man skal bekæmpe og forebygge fremtidige terrorhandlinger.

Landene, der er medlemmer af Nato, må lære at arbejde tættere sammen, og andre lande og verdensdele må inddrages. F.eks. er det nødvendigt at forbedre samarbejdet om sådanne spørgsmål både med Rusland og Kina. De store lande, repræsenteret i FN's sikkerhedsråd, må tage et stort ansvar på sig. Hvis ikke de er klar til det, vil opgaven ikke kunne løses.

I sin tid - det er omkring 40 år siden - udtrykte J.F. Kennedy USA's solidaritet med det delte Tyskland og det delte Europa med de berømte ord: »Ich bin ein Berliner«. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på disse ord, da nyhederne om, hvad der var sket i New York, indløb. Det kunne også være sket hos os, vi deler i denne sag skæbne med amerikanerne. Og jeg kunne ikke lade være med at omforme de berømte ord: Om aftenen den 11. september var vi alle newyorkere.

Niels Helveg Petersen, MF (R), tidligere udenrigsminister.