Der blev ikke sparet på generaliseringerne, da ”P1 Morgen” lidt før klokken ni i går fortalte om de tilsyneladende ændrede vaner blandt alle os, der jo ellers er blevet rost for at være gode til at passe på: ”Vi er blevet dårligere til at holde afstand... Det går lidt stærkere med håndhygiejnen… Og vi er blevet dårligere til at følge myndighedernes corona-retningslinjer.”
Desværre var indslaget om vores evne til blandt andet at holde afstand renset for præcise talstørrelser. Forbehold og nuancer var der heller ingen af. Dermed var det ganske typisk for journalistik, der bygger på undersøgelser. I sig selv er udtrykket ”ny undersøgelse viser…” ofte direkte adgang til spalter og nyhedsudsendelser, men der er ikke altid belæg for ellers overskriftsegnede konklusioner.
En kortlægning på Journalisthøjskolen i Aarhus viste tidligere i år, at omkring fire ud af fem nyhedsartikler konkluderede og generaliserede mere, end der var belæg for.
Blandt eksemplerne var en artikel, som fortalte, at voldtægtsofre var blevet mere tilfredse med politiets håndtering af deres sager. En anden handlede om, at forældre til børnehavebørn ikke havde råd til at købe vintertøj. Og en tredje beskrev, at der var flere selvmord blandt flygtninge på en australsk ø.
Artiklerne var udsendt af Ritzau og bragt i en lang række medier, og selvom de ikke var forkerte, skulle læserne langt ned i teksterne for at finde forbehold og nuancer. Og det viste sig at være et generelt problem i den kortlagte journalistik, at metoder og usikkerheder var valgt fra i artikler, der bygger på en eller anden form for undersøgelse.
For ikke selv at blive ramt af samme kritik skal det med her, at journalisthøjskolekortlægningen ikke er repræsentativ, fordi den kun omfatter i alt 196 artikler fra en række landsdækkende medier. Men den antyder en tendens, som mange medier, journalister og redaktører kan genkende, når en bombastisk overskrift frister, mens sekunderne tikker op mod en ubønhørlig deadline.
Når den kommende tid forudsigeligt vil byde på et væld af undersøgelser, rapporter og analyser af vores corona-adfærd, er det derfor nyttigt at udsætte dem for et særlig kritisk blik. Ikke mindst fordi det med stor sandsynlighed kan få afsmittende virkning, når medier hævder, at ”vi” er blevet lidt dårligere eller bedre til et eller andet corona-relateret.
For selvom det – som fortalt i ”P1 Morgen” – givetvis er korrekt, at nogle slækker på regler og anbefalinger, så tyder formuleringerne på, at det er ganske få. Som forsker Michael Bang Petersen, leder af et studie om vores adfærd, siger til Ritzau: ”Det er ikke et dramatisk skift, men det er en langsom udhuling.”
Nuanceringen er væsentlig. Ligesom det havde været oplagt med konkrete tal. Men måske der så slet ikke var basis for den historie, ”P1 Morgen” gerne ville fortælle? Og måske der så ville vise sig ikke at være grundlag for det generaliserende ”vi”
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.