Teknologien har givet os mange nye og mange flere oplevelser end før. Antallet af tv-kanaler er eksploderet, streamingtjenesterne tilbyder tusindvis af lange serier, internettet giver adgang til uendeligt mange timers underholdning, og mobilen fører os direkte ud i de sociale mediers evige kværnen.
Det har gjort os rigere, men på en måde også fattigere. Rigere på oplevelser, men fattigere på eksistentielt vigtige erfaringer. For vores forhold til tiden er ændret. Vi har fået mere tid, men flere lider også af tidnød.
Tiden er en gådefuld størrelse. Vi kan objektivt udmåle den på et ur, men følelsen af tidens varighed er noget subjektivt. Tiden kan lignes med en flod, der strømmer i to retninger, både frem og tilbage, og den kan strømme både langsomt og hurtigt. Den oplevede tid strømmer langsomt, når du keder dig. Som når du venter på et forsinket tog en halv times tid, men det opleves som en halv dag. Men når du oplever spændende ting, strømmer tidens flod hurtigt. Som når du er på en rejse i udlandet, og en halv dag opleves som en halv time. Så ønsker du, at tiden ville stå stille, så du i fulde drag kan nyde øjeblikket.
Den oplevede tid er en fremadstrømmende flod. Men i den erindrede tid strømmer floden tilbage. Når du erindrer din oplevelse med at vente på et tog, svinder tiden ind til ingenting. Vandet rinder ud af floden. Tiden gik så langsomt, men fylder intet i erindringen.
Når du derimod erindrer dine oplevelser på udlandsrejsen, svulmer tiden op. Vandet samles i erindringens store badebassin, som du igen og igen kan dykke ned i. Hvor var det en god tid! Tiden gik så hurtigt, men fylder meget i erindringen.
Teknologien har imidlertid givet tidens flod en ny dimension. Vores medieverden giver os på den ene side mulighed for at opleve en masse stimulerende ting. Tidens flod strømmer stadigt hurtigt i oplevelsen. Du er grebet af en serie på skærmen og bliver nødt til lige at se et ekstra afsnit.
Eller du er fanget i en spændende debat på Facebook, og du bliver revet med et par timer mere. Eller du zapper mellem fjernsynets mange kanaler eller surfer på nettet, og så er aftenen pludselig gået. Og dagen efter kan du ikke rigtig huske noget af alt dette. Aktiviteterne havde en pseudo-intensitet og bestod af flygtige indtryk, en slags overspringshandlinger. Sådan hedder det, fordi noget vigtigere og måske kedeligere eller mere krævende ikke blev gjort.
Dette er den anden – negative – side af vores medieuvirkelighed, den nye tidsdimension: Når du erindrer alle disse spændende oplevelser ved skærmen, svulmer tiden ikke op. Den svinder derimod ind. Den samles netop ikke i erindringens bassin. Man kan sige, at tidens flod er løbet ud og ledt bort i begge ender, i både oplevelsen og i erindringen, og kun tomheden er tilbage.
Du erindrer bedre en ferie, du var på med familien, en bog, du har læst, et selskab med gode venner. Her leves livet med intense indtryk, der aktiverer din fantasi, din krop og sanser. Tiden gik ganske vist hurtigt, men der var fylde i oplevelserne og i erindringen; dagene føltes lange, og du kan genkalde dem igen og igen, når du bader i erindringens bløde vand.
At tidens flod i medieteknologiens æra flyder hurtigt og svulmer op i oplevelsen, men svinder ind i erindringen, kan forklare den tidsnød, mange føler. Sociologer taler om, at mange frivilligt gør det, de egentlig ikke vil, med en følelse af, at de i virkeligheden er en anden, de aldrig har tid til at være.
Vi er afhængige af vores skærme i en impulsstyret livsform, der forhindrer os i at tilegne os tiden og fylde den ud. For tid har vi i virkeligheden masser af. Når folk for eksempel klager over, at de arbejder så meget, at de ikke har tid til deres børn, er det i høj grad en illusion. For vores arbejde fylder generelt kun en fjerdedel af vores bevidste liv.
At vores oplevelser sjældent efterlader spor i erindringen skyldes, at de ofte slet ikke har at gøre med, hvem vi er, og hvordan vi har det. De har ingen betydning for vores liv og identitet. Det er eksistentielt skadeligt, men nyttigt i vores hastighedssamfund.
Tidens flod skal løbe ud, så vi kan være tomme bassiner, der er åbne for nye oplevelser igen og igen, hurtigere og hurtigere. Vi skal nemlig hele tiden præstere nyt og frem for alt være omstillingsparate.
Vi er blevet rige på oplevelser, men fattige på erfaringer. For erfaringer kan vi kalde de oplevelser, vi erindrer som eksistentielt meningsfulde. Men i dag betragtes erfaringer som anakronistiske og unyttige. Man kan som bekendt være erfaringsramt. Og det siger jo alt om vores tid.
Refleksion skrives på skift af ph.d. og forfatter Kasper Støvring, sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og tidligere biskop Kjeld Holm, sociolog Rasmus Willig og hospitalspræst Lotte Blicher Mørk.