Prøv avisen

Asatroende: Vi er ikke nationalister, men blot stolte over vores rødder

Vi er imod al monoteisme, men særligt kristendom, islam og jødedom, siger Morten Tirssøn Mathisen, som her ses med et drikkehorn fyldt med mjød, som ofres på en langdysse. – Foto: Poul Poulsen/Sjællandske Medier

Flere personer i dansk asamiljø hævder, at nationalistiske kræfter har vundet fodfæste i miljøet. En af grupperne, der er blevet stemplet som nationalistisk, hedder Hefjendur. Gruppens stifter, Morten Tirssøn Mathisen, afviser kritikken

Hvordan vil I beskrive jeres religion og det, I tror på?

Jorden er hellig, det er det vigtigste for Hefjendur. Vi tror på forbindelsen mellem magterne, det vil sige vores guder, jorden og folket. Det betyder, at der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem vores guder, vores jord og vores medmennesker. Vi tror ikke på omnipotente guder som i kristendommen, men derimod på guder, der er afhængige af os.

Vi tror på, at der er en forbindelse mellem mennesket og naturen, og at de to påvirker hinanden. Og vi ser mennesket som en del af en kæde, der både er forbundet med dem, der er kommet forinden os, og dem, der følger efter. Individet er ikke noget i sig selv, men bliver til noget i fællesskabet. Det forpligter os til at tage bedst muligt vare på os selv åndeligt såvel som fysisk, for hvem vi er, og hvad vi gør, påvirker det omkring os.

Kan forskellige kulturer leve sammen i jeres optik, og i så fald hvordan?

Ja, det kan de godt, og det synes jeg også, de gør. Men vi skal anerkende forskelle og kulturers styrker og svagheder og ikke forsøge at opretholde en forestilling om, at alle er lige gode, og at alt er lige godt. Vi tror på, at kultur er en bevægelig størrelse, som altid er i forandring og under påvirkning udefra. Spørgsmålet er, hvor påvirkningen kommer fra. Kommer påvirkningen langsomt på grund af klima, miljø eller teknologisk udvikling, eller kommer den af, at en monokultur kommer udefra, for så er der ikke tale om en naturlig udvikling. Vi dyrker vores kultur, og med al respekt er vores forfædre fra Skandinavien, ikke fra Mongoliet eller Sydamerika.

Hvordan ser det ideelle Danmark ud for jer?

Det har vi ikke taget stilling til. Vi har ikke et ønske om at opbygge et samfund på asatroen, og vi vil hellere have 1000 dedikerede asatro end titusinder, som ikke har sat sig ind i, hvad det indebærer. Derfor er vi også få medlemmer i Hefjendur. Vi kunne have 200 medlemmer, men vi vil hellere inspirere andre til at stifte deres eget. Vi ønsker, at så mange som muligt har et åndeligt forhold til naturen, og vi går ind for et velfærdssamfund, hvor der tages hånd om dem, der har brug for det.

Personligt går jeg ind for en tillidskultur i stedet for den individualiseringskultur, der eksisterer, og derfor hylder jeg landsbysamfundet og går ind for et regionalt styre. I storbyen eksisterer tilliden ikke, folk er ensomme, og befinder vi os ikke godt i den ene storby, kan vi slette alle vores virtuelle venner og prøve igen i en ny by i morgen. Sådan var det ikke i landsbysamfundet for hundrede år siden. Her skulle man have det til at fungere, og det skabte fællesskaber.

I er meget kritiske over for monoteismen, særligt kristendom, islam og jødedom. Hvorfor?

Vi er imod al monoteisme, men særligt de tre. Kristendommen er antireligion, for den adskiller naturen fra det hellige. Pludselig kan et vandfald ikke være guddommeligt i sin egen ret, men er i stedet udtryk for Guds værk. Det fjerner ånden fra naturen, og derfor føler mennesket i dag ingen forbindelse til naturen. Kristendommen burde være et tilvalg, ikke et fravalg. Vi døber børn, der ikke kan sige nej, vi kræver, at usikre unge skal fravælge gaver og gå imod strømmen, hvis ikke de vil konfirmeres, og som voksne betaler vi kirkeskat.

Kristendommen har stadig megen magt, også selvom den er blevet udvandet. Det kan man til gengæld ikke sige om islam, der groft sagt er Det Gamle Testamente. Den er benhård og har en vilje til at overtage. Det så vi kristendommen gøre for 1000 år siden, og derfor er islam bekymrende. Jødedommen kan jeg bedre tolerere, for den er ikke-missionerende og har ikke samme kvindesyn som kristendommen og islam.

Har du forståelse for, at jeres kritikere kalder jer højreorienterede på baggrund af de ting, I siger?

Vi er et religiøst fællesskab, hvordan skulle vi omvende personer i en politisk retning, når vores motiv er religiøst? Beskyldningerne må handle om, at islamkritik, at det at være stolt af sit folk og mene, at ethvert folk har ret til sit eget land, sidestilles med at være højreorienteret.

Men mange af de ting, vi tror på, er mærkesager, der typisk tilhører venstrefløjen, såsom vores ønske om at bevare velfærdsstaten, vores fokus på naturen og vores modvilje mod kapitalisme og rovdrift. Det overhører vores kritikere, fordi vi er kritiske over for monoteisme, og fordi vi er stolte over, hvem vi er. Det er sørgeligt, for hvorfor ikke være stolt over, hvem man er?

Alle folkeslag bør være stolte af, hvem de er. Vi går ind for en sund stolthed, ikke en dum stolthed såsom at være stolt over at være hvid. Den sunde stolthed ser du eksempelvis ved OL, hvor lande dyster mod hinanden, også selvom du måske har mere til fælles med ham, der står ved siden af dig, men svinger et andet flag. Sund stolthed fører til fremdrift.