Holger K. Nielsen: Vi er mere magtesløse, end mange folk forventer

Politikerne skal være bedre til at erkende egne begrænsninger, når det gælder konsekvenserne af globaliseringen. Det mener tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) efter det amerikanske præsidentvalg

Politikere bør være ærlige om, hvad de rent faktisk er i stand til at gøre, siger Holger K. Nielsen (SF). –
Politikere bør være ærlige om, hvad de rent faktisk er i stand til at gøre, siger Holger K. Nielsen (SF). – . Foto: Jens Dresling/Polfoto.

FOLKETINGSMEDLEM OG TIDLIGERE SF-formand Holger K. Nielsen har egentlig sit på det tørre.

I sidste uge offentliggjorde Kristeligt Dagblad en meningsmåling fra YouGov, der viste, at SF var det parti, færrest danskere identificerer som en del af den politiske elite.

Men Holger K. Nielsen jubler ikke over YouGov-målingen. For han er dødtræt af diskussionen om den politiske elite, der blomstrer op ved folkeafstemning efter folkeafstemning.

Alligevel slutter han, at diskussionen nok handler om ”en frustration over, at det politiske system ikke har været i stand til at løse nogle af de udfordringer og problemer, der er en konsekvens af globaliseringen”.

At frustration over globaliseringen fører til politiske jordskred, har vi hørt før. Men ifølge Holger K. Nielsen er en del af problemet også, at politikerne gang på gang proklamerer, senest efter Donald Trumps amerikanske valgsejr, at ”nu må vi tage det her alvorligt”, og ”nu må vi gøre noget”. I stedet bør politikere være ærlige om, hvad de rent faktisk er i stand til at gøre.

Men når politikerne siger, at ”nu må vi tage det alvorligt”, så ligger det vel også implicit i formuleringen, at de ikke har taget det alvorligt før?

”Ja, det kan man sige. Jo. Det kan lyde overfladisk. Men man har jo sagt det igennem adskillige år. Man har sådan set taget det alvorligt, så det er mere en erkendelse af, at det ikke har virket, og at man ikke i praksis har været i stand til at gøre noget ved det. Når man siger det på den måde, tror jeg, det er en form for afmagt. Alle ved jo godt, at det er et problem. Der er ikke nogen, der bevidst vil øge arbejdsløsheden eller lukke virksomheder. Og så siger man, at ’nu må vi tage det alvorligt’. Uden at man kommer frem til, hvad det skal sige.”

Er sandheden egentlig, at I politikere grundlæggende er magtesløse over for de konsekvenser, som digitaliseringen, automatiseringen og globaliseringen fører med sig?

”Nej, ikke fuldstændig. Selvfølgelig kan man gøre noget. Men vi er mere magtesløse, end mange folk forventer. Det forventes, at vi kan mere. Det er også derfor, at vi får de her patentløsninger som en mur på grænsen til Mexico eller smykkeloven for at stoppe flygtningestrømmen. Sandheden er, at det er meget svært at gøre noget ved de her ting,” siger Holger K. Nielsen og tilføjer: ”Politikerne er ikke dårligere i dag end for 30 år siden, men de kan bare ikke så meget i dag som for 30 år siden.”

”Så i stedet for at foregøgle folk, at man kan lave alt muligt som politiker, må man have som udgangspunkt, at ’det kan vi måske ikke’. Og så få en forventningsafstemning om, hvad vi faktisk kan.”

Står den politiske magt i dag svagere over for andre magtaktører?

”Den står svagere over for den økonomiske magt,” siger Holger K. Nielsen. ”I forhold til at regulere de internationale finansstrømme har du ikke strukturer, der kan regulere de ting. EU er efter min mening en mulighed for det, men det er jo heller ikke nok.”

Det er ofte de fire ”gamle” partier, nogle gange plus SF, der af kommentatorerne bliver regnet som værende ”establishment”. Hvordan taler I om det i partiapparaterne?

”Man er da meget opmærksom på det. Der er ikke nogen politikere på Christiansborg, der ikke er opmærksomme på den her diskussion. Det er, som om journalisterne og kommentatorerne påstår, at vi bare lukker øjnene. Men der er da ikke noget, vi er mere påvirkelige over for. Når det ikke er lykkedes at håndtere, skyldes det ikke dårlig vilje.”

Når diskussionen om eliten og folket er blevet så stærk, skyldes det ifølge Holger K. Nielsen især, at højrepopulister ”bruger det politisk og ideologisk for at fremme deres egne magtinteresser”.

Kan man ikke lige så let overføre det til venstrefløjen, der også i mange år har snakket om eliten?

”Jo, det kan man måske nok sige. Men i 1970’erne, hvor venstrefløjen havde sin ideologiske storhedstid, synes jeg ikke, at det blev brugt så meget. Men det er klart også en måde at tænke på, som venstrefløjen har været en del af. Men det er mere ment som en økonomisk elite.”

I YouGov-målingen, som Kristeligt Dagblad refererede i sidste uge, pegede to procent af de adspurgte på SF som repræsentanter for eliten.