Prøv avisen
Debatinterview

Vi er nødt til at acceptere, at de unge deler materiale med hinanden på de sociale medier

"I stedet for at stille sig opgivende og uforstående over for delingskulturen bør man i stedet spørge ind til den,” mener Jonas Ravn, projektleder ved Center for Digital Pædagogik. – Foto: Iris/Ritzau Scanpix

I sidste uge blev to unge dømt for deling af børneporno. Sagen har sat fokus på unges brug af sociale medier. Både forældre og skoler skal klæde børnene bedre på til det digitale liv, siger projektleder Jonas Ravn

I sidste uge faldt de seneste domme i det store sagskompleks om børneporno kaldet Umbrella-sagen. Her er 1004 unge tiltalt for at have delt en eller flere videoer af to 15-årige, der har sex. I de seneste domme blev to unge på 17 og 20 idømt henholdsvis 20 og 40 dages betinget fængsel for deling af børneporno.

Jonas Ravn, du er foredragsholder og projektleder ved Center for Digital Pædagogik og tager rundt på skoler og taler med de unge om digital adfærd. Hvad tænker du om de domme, der indtil videre er blevet afsagt i Umbrella-sagen?

”Dommene går i to forskellige retninger, for otte sager er kørt i byretten, og af dem er to blevet anket og frifundet, og to ankesager er blevet stadfæstet. Det viser måske meget godt, at man er lidt usikker på, hvilken vej man skal gå. Fra et forebyggelsesperspektiv er jeg glad for, at de anklagede dømmes skyldige, for jeg tror på, at det kan vise de unge, at deres handlinger har konsekvenser. Så kan man sige, at de videoer, der her er blevet delt, er særligt grove tilfælde, men sagen kan statuere et eksempel.”

Hvordan skelner retten i sagerne?

”Kernespørgsmålet er, om man kan påvise, at delerne af videoen vidste, at de to, der optræder i videoen, er under 18 år. Det er temmelig avanceret, hvad der tilsyneladende foregår på videoen, og derfor kan der være tvivl, om man kan sige, at delerne er helt klar over det.

Men i nogle tilfælde har delerne skrevet til dem, de har delt videoerne til, at det er en pige fra parallelklassen eller naboskolen, og så må man jo formodes at vide, hvor gamle de er. Jeg tror, at det er meget naturligt, at der er en vaklen i dommene, for det er første gang, at vi får prøvet sådan en sag af.”

Du er ofte ude på skoler at tale med de unge om digital adfærd. Hvordan reagerer de på sagen og dommene?

”Mange af de unge anede ikke, at strafferammen er, som den er, ved delinger af den slags videoer. De er chokeret over udsigten til at få en plettet børneattest, og det bliver pludselig meget nærværende. De har måske været vant til at høre om lignende sager i medierne, hvor bødestraffen er meget lille, og forsvindende få bliver straffet ud af det store hav af delinger, der dagligt foregår.

Samtidig vurderer de fleste, at denne sag er ekstrem. Det, der foregår på videoen, er ikke normalt repræsentativt for det, de unge deler med hinanden, og derfor er det ikke altid direkte sammenligneligt.

Men der er en stor delingskultur blandt de unge, som de er ved at lære at navigere i, og på den måde er det bestemt godt, at sagen sætter fokus på den kultur. Vi kan håbe, at flere unge bliver bevidste om konsekvenserne af at dele uden samtykke for en selv og dem, der optræder på materialet.”

Kan hårde domme i Umbrella-sagen ændre på den kultur, der findes hos de unge?

”Det tror jeg er for tidligt at sige, men vi kan se, at både forældre, børn og unge kender til sagen, så vi står ikke tilbage med en kæmpe flok, som aldrig har hørt, at det kan få konsekvenser at dele krænkende materiale. Det er noget, folk taler om, og det giver nogle rigtig vigtige debatter ude omkring i hjemmene og på skolerne. Men der er også mange af de unge, som er trætte af at høre om sagen, fordi de ikke føler, at den matcher den virkelighed, de selv oplever. De føler, at de voksne kriminaliserer alle unge med en iPhone.”

Burde de unge ikke vide bedre, når de er vokset op med sociale medier?

”Ungdomskulturen er meget visuel, og der bliver delt meget, og det kan være svært at vide, hvor grænserne er. Voksnes grænser kan være meget anderledes, og det har nok altid været sådan, at de voksne ikke forstår de unges kultur.

Et langt stykke hen ad vejen ved de unge godt, at der er nogle ting, der er forkerte på de sociale medier, men så trumfer øjeblikkets fristelse. Så tager man chancen og handler ikke ud fra juraen. Kan vi så overhovedet bekæmpe det med viden, kan man spørge. Hos dem, der ikke vidste, at delingen var forkert, eller kendte konsekvenserne for offer og deler, ja, der kan man ændre en holdning eller en adfærd.

Skoler kan handle mere aggressivt, og i kølvandet på sagen her har mange skoler lavet beredskabsplaner og taler mere om digital dannelse og trivsel. Man kan ikke længere komme og sige, at man ikke vidste, at det foregik, eller at man ikke kendte konsekvenserne.”

Som voksen kan det være svært at sætte sig ind i behovet for at dele alting på de sociale medier. Hvordan skal man tale med sin teenager om sagen her og spillereglerne på de sociale medier generelt?

”Det handler om at være forebyggende og starte samtalen med sit barn tidligt. Delingskulturen bliver typisk stærkere og stærkere, jo ældre børnene bliver, så det er bedre at starte diskussionen, når barnet er ni, frem for, når barnet er 17. I snit får børn deres første mobiltelefon, når de er ni år, og der bør forældrekurset sætte ind med skik og moral, og så bør man fastholde en interesse i barnets adfærd.

I stedet for at stille sig opgivende og uforstående over for delingskulturen bør man i stedet spørge ind til den. Hvordan virker Snapchat, hvorfor er det sjovt at dele, og hvad deler man typisk? Måske man endda selv skal prøve at downloade appen.”