Debat-interview
Satiredirektør på DR 2 Peter Gren Larsen har ikke set programmet og har intet haft med det at gøre, men umiddelbart kan han sagtens forestille sig, at tilsvarende satire blev lavet med islam som omdrejningspunkt. Det sker nemlig hele tiden, siger han.
LÆS OGSÅ: Mange er bange for at gøre grin med islam
I serien Grin med Gud lavede komikeren Omar Marzouk satire over islam, og DR har for nylig sendt serien Det slører stadig, hvor fire muslimske piger laver satire over kulturen omkring islam i Danmark. For nogle år siden lavede vi julekalenderen Yallahrup Færgeby, som gjorde det samme. Jeg har ingen idé om, om vi laver lige mange jokes om alle religioner, men vi har haft satire og vil fortsat have satire over islam og muslimsk kultur, og jeg føler ikke, der er nogen berøringsangst. Intet er helligt for satiren, det kan der ikke være.
Det er vel rimeligt at sige, at der generelt bliver lavet mindre satire over islam end over andre religioner. Hvordan kan det være, tror du?
Det ved jeg ikke, om det er rimeligt at sige. Og hvis det er, kunne det jo hænge sammen med, at muslimer er en minoritet i Danmark. Men det er klart, at det er nemmere og mere sikkert at lave satire over andre religioner end islam. Der er givetvis stadig en vis forskrækkethed over for islam og et traume efter Muhammed-tegningerne, og der er nogle stærkt radikaliserede typer, som fortsat kan skræmme nogen. Men det afholder os ikke fra at lave satiren. Ligesom med enhver god satire kræver det bare, at de, der er i skudlinjen, også ser det og synes, det er sjovt. Det gør man ikke ved at holde en rød, hadefuld klud op foran dem. Noget af det gode ved Grin med Gud var netop, at Omar Marzouk søgte dialogen med dem, han lavede sjov med. Det kræver en vis elegance, og den har Det slører stadig også. De fire piger bag har rakt ud efter dem, der har kritiseret dem, og de søger dialogen.
LÆS OGSÅ: Brødrene Price i Rom: Angreb på kristendommen pakket ind i mozzarellaost og olivenolie
Er diskussionerne om satireprogrammer, der behandler islam, anderledes end med programmer, der behandler andre religioner?
Det synes jeg ikke. Vi diskuterer altid meget, men diskussionerne afhænger altid af idéen, ikke religionen. Det afgørende er, om idéen er god, og om folkene bag er kompetente. Og så kigger vi selvfølgelig på, hvad motiverne bag programmet er. Hvis nogen gør grin uden nogen som helst form for indsigt i eller forhold til religionen, siger vi nej. Der skal være noget autentisk og nødvendigt ved satiren for at bringe den.
Men hvad er kriteriet for, at noget er sjovt og eksempelvis ikke krænkende?
Det er svært at sætte på formel. Noget, der i hvert fald er afgørende, er, om der er nok på spil. Da vi lavede Grin med Gud, skulle vi i bagklogskabens lys nok ikke have medtaget nogle af de helt små trosretninger, eksempelvis asatroen. Der var simpelthen ikke nok på spil for de folk, der havde den overbevisning, og derfor var det ikke nær så sjovt at lave sjov med dem. At undgå at krænke andre handler om kombinationen af elegance og indsigt i humoren, men helt undgå krænkelser skal satiren dog heller ikke, for så er den vel næppe satire længere. Satiren må gerne dele vandene, men den skal være funderet på kvalitet og en åben dagsorden.