Vi har brug for en mindre fordomsfuld tilgang til skilsmisse

Når vi udelukkende taler om alle skilsmissens dårligdomme, gør vi mere skade end gavn, skriver Benedikte Vejlby Baggesgaard, sognepræst og sexolog

Skilsmisse er en krise, men kriser er ikke nødvendigvis af det onde, skriver Benedikte Vejlby Baggersgaard.
Skilsmisse er en krise, men kriser er ikke nødvendigvis af det onde, skriver Benedikte Vejlby Baggersgaard. Foto: Martin Rasmussen/ Denmark.

Kristeligt Dagblad havde fokus på skilsmisser i lørdags. Et alvorligt emne, som man kan sige meget skidt om. For det første er det hårdt ved børnene. Det er der slet ingen tvivl om. Og som regel også ved de voksne.

Selvom vi har en lovgivning, der i nogen grad placerer skylden hos den, der eventuelt har været utro, er det ikke altid så enkelt og entydigt. Som allerede Ludvig Holberg formulerede det i teaterstykket Jeppe på Bjerget: Hvorfor drikker Jeppe?. Mon ikke begge parter som regel bærer en del af ansvaret for, at det gik, som det gik? Og alle parter i en skilsmisse er som regel i krise.

LÆS OGSÅ: Niels Egelund: Alle bør prøve at få et ægteskab på ret køl igen


Jeg hører til dem, der mener, at ingen skilsmisser er sjove og at ingen skilsmisser er for sjov. Derfor skal man efter min mening heller ikke kunne blive skilt fra den ene dag til den anden med et klik på tastaturet derhjemme i et hidsigt øjeblik. En skilsmisse er en alvorlig sag. Og i respekt for andre menneskers afgørelse må man tage skilsmissen for pålydende som en voksen og moden og ansvarlig beslutning.

I betragtning af, at et stort antal familier i dagens Danmark er skilsmissefamilier, kunne vi måske øve os i en lidt mindre fordomsfuld og en lidt mere åben tilgang til fænomenet skilsmisse. Debatten er efter min mening fastlåst i et stereotypt syn.

Ordet skaber som bekendt, hvad det nævner, og når vi udelukkende taler om alle skilsmissens dårligdomme, gør vi mere skade end gavn.

For eksempel citeres familierådgiver Søren Marcussen i Kristeligt Dagblad i lørdags for at sige, at fraskilte, der bevarer venskabet, gør det endnu sværere før børnene at forstå, hvorfor de så ikke kan bo sammen. Det er sikkert rigtigt på det umiddelbare plan, men det kunne netop være en anledning til at indvie barnet i livets nuancer. Og måske sådan et barn på længere sigt bliver bedre til at rumme de modsatrettede følelser, et liv ofte består af.

LÆS OGSÅ: Drop drømmen om at være venner efter skilsmissen

Jeg kunne godt tænke mig, vi overvejede at tale anderledes om skilsmisser og sagde: Skilsmisse kan være en ansvarsfuld beslutning, der i nogen grad kan give vores børn en erfaring af, at livet er mangfoldigt, livsmulighederne er mange og når noget holder op, så begynder noget nyt.

JEG ER MED PÅ, skilsmissen er og bliver en krise, men kriser er ikke nødvendigvis af det onde. På japansk er tegnet for krise og udvikling det samme. Og måske behøver skilsmissen ikke udvikle sig til et traume. Men det kræver, at vi kommer væk fra den stereotype opfattelse af skilsmissen som udelukkende en fallit og fiasko.

Den amerikanske spirituelle forfatter Marianne Williamson skriver i en bog, der hedder Kærlighed der forvandler, denne bøn i forbindelse med skilsmisse:

Kære Gud. Vi lægger dette ægteskab og denne skilsmisse i dine hænder. Helbred vore hjerter, og helbred vore børn. Vi slipper hinanden i kærlighed, og vi velsigner hinanden til evig tid. Hjælp os med at tilgive fortiden, at se skønheden og uskylden hos os selv og hos hinanden. Vi takker hinanden for den gode tid og tilgiver hinanden alt det andet. Må intet andet fra fortiden end dens velsignelse forblive hos nogen af os. Vi takker hinanden for de mange gaver og lover at bevare dem i vores hjerter til evig tid. Må vores forhold blive genfødt i dette øjeblik, så det kan tjene den nye årstid i vores liv. Må Helligånden lede og velsigne os tilgiv os begge, kære Gud. Amen.

Benedikte Vejlby Baggesgaard, sognepræst, sexolog og foredragsholder, Sneptrupvej 4, Tebstrup, Skanderborg