Prøv avisen
Debat

Vi har brug for at genfinde den sociale empati

"Mere end hver anden far eller mor i undersøgelsen svarer, at de har sparet på deltagelse i fødselsdage og familie-aktiviteter. To ud af tre i samme gruppe har fravalgt sports- og fritidsaktiviteter. De børn bliver præget for resten af livet. Det er ganske enkelt ikke det danske velfærdssamfund værdigt." Foto: Thomas Borberg/ritzau

Den sociale omsorg for de mest udsatte borgere og familier er for ringe, mener Ellen K. Lykkegård, som er socialpolitisk ansvarlig i 3F

I den offentlige debat fremstilles det ofte, som om det sociale sikkerhedsnet i Danmark er både finmasket og dyrt. Det første er forkert. Det sidste er ikke rigtigt, når vi sammenligner med andre OECD-lande. Ambitionerne for den socialpolitiske indsats i Danmark er gennem en årrække blevet sænket markant, selvom alle ansvarlige politikere skam forsikrer om, at vi skal hjælpe de allersvageste. Det skal vi da bare.

Men i praksis sejrer kynismen og lysten til at spare skillinger på den sociale indsats, så man kan fortsætte rækken af skattelempelser for erhvervslivet og de bedrestillede. Det fylder således ikke meget i den aktuelle offentlige debat, at flere end 83.000 (!) personer i perioden 2013 til 2016 har opbrugt deres dagpengeret på grund af de voldsomme stramninger, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag. Flere end 83.000 personer svarer til den samlede befolkning i en stor dansk kommune – som Horsens, Roskilde eller Næstved.

For de 83.000 personer har tabet af dagpengeret medført en stor indtægtsnedgang, når alternativet er overgang til kontanthjælp. Det er naturligvis ikke blevet bedre efter blå bloks genindførelse af kontanthjælpsloftet. Danmarks Statistik har blandt andet opgjort, at 17.000 husstande med børn har mistet boligstøtte på grund af loftet, som dermed rammer flere end 34.000 børn.

I 3F har vi spurgt medlemmer, som har mistet deres dagpengeret, hvilke konsekvenser det har haft: Besparelser på mad. På tøj og personlig pleje. Medicin, der vælges fra. Det rammer alle, men naturligvis især børnefamilierne, hvor nej til stævner, fodboldskole og ferie ikke bare er et fravalg og afsavn – men har alvorlige konsekvenser for børnenes sociale netværk og opvækstvilkår.

Mere end hver anden far eller mor i undersøgelsen svarer, at de har sparet på deltagelse i fødselsdage og familie-aktiviteter. To ud af tre i samme gruppe har fravalgt sports- og fritidsaktiviteter. De børn bliver præget for resten af livet. Det er ganske enkelt ikke det danske velfærdssamfund værdigt.

Jamen, vi har jo ikke råd! Vi ødsler penge ud på dovne medborgere, der ikke gider gøre en indsats selv, lyder det kyniske svar i debatten.

Nej, vi gør ej.

Når man opgør de offentlige og private udgifter til sociale formål og de skattemæssige virkninger, så ligger Danmark på en plads som nummer otte blandt OECD-landene. Dermed ligger vi i en større gruppe af 11 lande, der anvender omkring en fjerdedel af bnp på området. Frankrig, USA og Belgien skiller sig ud i toppen og bruger mere. Mens Norge ligger lavere på grund af deres høje bnp som følge af indtægter fra olie og naturgas.

Det kan man have i baghovedet her efter sommerferien, når VLAK-regeringen skal prøve at finde flertal for sin 2025-plan om fortsat udhuling af vores overførselsindkomster. I 3F så vi meget gerne, at politikerne i stedet styrkede indsatsen for at hjælpe de mest udsatte danskere – ikke mindst børnefamilier, der er ramt af fattigdom.

Hvis der under forhandlingerne om skattelettelser er plads til endnu et socialt initiativ, er det hårdt tiltrængt, at langtidssyge igen bliver behandlet ordentligt og med respekt i stedet for at blive jagtet og automatisk mistænkt for manglende lyst til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Temaet dukker op, når man skal evaluere reformerne på fleksjob- og førtidspensionsområdet. I 3F kan vi desværre levere et stort antal negative medlemssager, der er kørt helt af sporet og har forværret situationen for kolleger, der er ramt af sygdom, arbejdsskader eller regulær nedslidning efter mange år i fuld beskæftigelse.

Der er grund til at genfinde vores sociale empati. Hule besværgelser og pæne taler rækker ikke.

Ellen K. Lykkegård er socialpolitisk ansvarlig i 3F.