Hen over sommeren har medierne vist os billeder af flygtninge og emigranter strømme ind over landets grænser. Hvem bliver ikke rørt ved at se billeder af børn og ældre, som næsten ikke kan mere? Jo, det kan få hjertet til at bløde.
Vi rives med af den barske virkelighed, som vi får præsenteret ind i vore hyggelige stuer.
Men med så stærk fokus på disse ulykkelige forhold, bindes vore følelser til øjeblikket, hvor vi kun ser disse stakkels mennesker. Hvis vore følelser kun kan forholde sig til øjeblikket, mister vi let hensynet til næste generation.
Umiddelbart er vi optaget af at finde boliger til de mange flygtninge og emigranter. På længere sigt søger vi at integrere de mange mennesker, så de kommer til at føle sig som en del af helheden i det danske samfund. En sådan integration lader sig gøre med kristne flygtninge og emigranter. Med deres tro er de på forhånd forbundet til den danske kultur.
De fleste flygtninge og emigranter er muslimer. De bærer en religion og kultur med sig, som grundlæggende er meget anderledes end vores kultur. Alle ved, at religion og politik er stærk forbundne i den islamiske kultur. Det vil være naivt, hvis vi tror, at vi gennem en integrationsproces kan ændre dette grundlæggende princip.
Jeg har lyttet til flere udsendelser i radio og tv, hvor herboende muslimer interviewes om deres forhold til den danske kultur. Det er værd at lægge mærke til, at disse interviews altid foregår med muslimer, som kalder sig selv moderate.
De giver udtryk for, at de naturligvis respekterer det danske samfunds frihedsrettigheder og gerne vil integreres.
Men sjældent hører man disse moderate muslimer tage afstand fra den fundamentalisme, som søger at fremme islam gennem vold og terror. Det må vel betyde, at de stiltiende billiger fremgangsmåden?
Men hvad er moderate muslimer? Er det dem, som kun er halvt muslimske? I så fald kan man være sikker på, at det ikke bliver de moderate muslimer, som repræsenterer den islamiske bevægelse i Danmark.
Det værste er måske, at mange danskere lulles i søvn gennem interviews af såkaldte moderate muslimer. ”Fred, fred og ingen fare,” siges der.
Men sandheden er, at vi allerede har trukket en trojansk hest ind i det danske samfund. I denne trojanske hest befinder sig den sande muslimske natur, som anser det for en pligt at fortsætte kampen mod vantro individer og nationer.
Forleden læste jeg, hvad en muslimsk lærd person engang har sagt: ”Enhver nation eller magt, der kommer i vejen for dette mål (verdensherredømmet), vil islam bekæmpe og ødelægge.”
Det er det, som vi er vidne til, når det sande muslimske ansigt skaber rædsel og ødelæggelse rundt om i verden.
Indtil videre vil vi opleve en muslimsk kultur udvikle sig side om side med den danske kultur. Men man vil aldrig kunne integrere en stærk fundamentalistisk muslimsk kultur, så den tilpasser sig og accepterer danske værdier.
Nå, men indtil videre bindes vore følelser til øjeblikket. De efterfølgende problemer og løsninger overlader vi til vore børn og børnebørn. Kærligheden i vor generation er så kortsynet, at den kun ser øjeblikket. Dermed har den intet at sige ind i fremtiden. Undskyld børn og børnebørn.
Henning Hansen, forhenværende politiinspektør, Venusvænget 85, Esbjerg V